Samtaler baseret på leg

Børn og unge kan udtrykke deres perspektiver på hverdagssituationer gennem legelignende aktiviteter som supplement til samtaler.

De legelignende aktiviteter kan bidrage til øget tryghed, spontanitet og en mindre voksenstyret ramme, hvilket ofte gør det lettere for børn og unge at komme til orde. Aktiviteterne fungerer som et fælles tredje. 

I praksis kan metoden fx anvendes gennem enkle byggelege med klodser og figurer, hvor børn og unge skaber scenarier fra deres hverdag. Det kan eksempelvis være fremstillinger af forskellige fællesskaber på børne- og ungehjemmet, relationer mellem børn eller unge, eller indretning og brug af fællesarealer. Materialerne giver mulighed for at synliggøre relationer, konflikter, tryghedszoner og følelser gennem handlinger og figurer frem for udelukkende gennem samtale.

Den voksnes rolle er observerende og undersøgende. Gennem åbne og nysgerrige spørgsmål kan personalet, sammen med de øvrige børn og unge, få indsigt i betydningen af de skabte scenarier. Metoden understøtter både intuitive og refleksive processer, idet børnene og de unge enten kan bygge færdige scenarier eller løbende ændre og udspille situationer undervejs.

Arbejdsformen giver værdifuld viden om, hvordan børn og unge forstår deres sociale relationer, oplever tryghed og håndterer konflikter i hverdagen. Aktiviteten kan gennemføres både individuelt og i grupper, hvor børn og unge spejler hinandens oplevelser og perspektiver. Dette bidrager til fælles refleksion, læring og styrkelse af fællesskabet på børne- og ungehjemmet.

Metodens styrker

  • Genkendelig aktivitet, som skaber tryghed og motivation
  • Understøtter nonverbalt og symbolsk udtryk
  • Børnene og de unge kan føre an og udtrykke sig i eget tempo
  • Mulighed for indirekte at tale om følelser gennem figurer og andre materialer
  • Styrker deltagelse i grupper og skaber spejling
  • Giver mulighed for at undersøge komplekse oplevelser og relationer
  • Voksne indtager en mindre styrende rolle.

Metodens svagheder

  • Ikke alle børn og unge accepterer legetøjet/materialerne som “seriøst”
  • De valgte materialer kan begrænse, hvad børn og unge kan udtrykke
  • Kræver tid til introduktion og etablering af legens/aktivitetens univers
  • Risiko for, at leg overtager samtalen uden ledelse
  • Symbolsk leg kan være svær at tolke
  • Børn og unge, der ikke trives i fantasilege, kan have behov for mere struktur, forudsigelighed og tydelige rammer.

Opmærksomhedspunkter

  • Tilpas aktiviteten til børnenes og de unges interesser og forudsætninger
  • Følg deres initiativ og tempo
  • Skab trygge rammer, og introducér materialer grundigt
  • Observér uden at tolke for meget
  • Stil åbne spørgsmål
  • Vær opmærksom på børnenes og de unges engagement og komfort.

Praksiseksempel

Fællesmåltider; perspektiver på tryghed, deltagelse og relationer

Formålet er at give børnegruppen mulighed for at udtrykke deres oplevelser af fællesmåltider gennem leg, så deres perspektiver på tryghed, deltagelse og relationer bliver synlige og kan danne grundlag for fælles refleksion.

En gruppe yngre børn inviteres til at bygge situationer fra fællesmåltider med små figurer, klodser eller “small world toys”. Børnene viser fx, hvor de selv sidder, hvem de sidder ved siden af, og hvordan stemningen er omkring bordet. Ét barn placerer sig langt væk fra de andre figurer, mens et andet barn sætter sig tæt op ad en voksenfigur eller vender en figur væk fra fællesskabet.

I stedet for at tolke spørger personalet nysgerrigt:
“Hvad sker der ved bordet her?” og “Hvordan har figuren det her?”

I gruppen opstår spejling, når børnene genkender hinandens oplevelser – fx uro, utryghed, fællesskab eller behov for bestemte pladser eller voksne tæt på.

Personalet holder rammen, sikrer taletid og understøtter et trygt rum, hvor børnenes oplevelser af fællesmåltider kan deles og stå uden at blive rettet eller forklaret væk.

Legen giver børnene mulighed for at sætte tempo og retning for samtalen og dele deres oplevelser på en tryg og indirekte måde. Når børnene genkender hinandens erfaringer, bliver gruppen et fælles refleksionsrum, hvor personalet får et bedre grundlag for at forstå og udvikle fællesskabet omkring måltiderne.

Kontakt

Lotte Hestbæk
Chefkonsulent
50 81 09 53

Spring til: