Investering i skolegang kan give børn og unge i udsatte positioner en bedre start på voksenlivet og øge mulighederne for uddannelse og beskæftigelse. Det rummer et stort potentiale både menneskeligt og økonomisk.
Særligt kommuner har gavn af økonomiske investeringer i skolegang, fordi uddannelse for disse børn og unge kan reducere fremtidige omkostninger til sociale ydelser og sundhed.
Desuden får kommunerne øgede skatteindtægter ved at forbedre udsatte unges beskæftigelsesmuligheder gennem uddannelse.
Investering i skolegang er en central handlevej
Øgede investeringer i udsatte børn og unges skolegang er en vigtig handlevej, hvis denne gruppe af børn og unge skal have en god skolegang på lige fod med andre børn.
Det beskrives blandt andet i udgivelsen Skolegang og læring for børn og unge i udsatte positioner – centrale handleveje.
Udgivelsen er udarbejdet af Partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring, som består af en lang række centrale aktører på skole- og socialområdet.
Find publikationen her
Læs mere om partnerskabet her
Økonomisk potentiale ved at afhjælpe bekymrende skolefravær
Skolegang og uddannelse er en stærk beskyttelsesfaktor mod udsathed senere i livet.
Vellykkede indsatser mod bekymrende skolefravær hjælper derfor ikke bare her og nu: Det er også en investering med et stort potentiale både for den enkelte og økonomisk, ikke mindst for de kommunale budgetter på sigt.