Driftstilskud

Herunder kan du finde yderligere information om driftstilskud. Få overblik over, hvad et driftstilskud er, hvilke krav der stilles, hvem der modtager driftstilskud mv.

Hvad er et driftstilskud?

Modtagere af driftstilskud står opført med navn på finansloven, og pengene kan derfor gives direkte til institutionen. Det fremgår også af finansloven, hvor stort et driftstilskud modtageren skal have og i hvilke år.

Tilskuddet gives typisk til institutionernes driftsudgifter som fx løn, husleje mv., men kan også være bundet til institutioners drift af en specifik opgave. Der kan både være tale om et varigt tilskud eller et midlertidigt tilskud.

Det er en politisk beslutning, hvilke institutioner, der skal modtage driftstilskud. Dette sker i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger, SSA-reserveforhandlinger eller andre politiske aftaler.

Social- og Boligstyrelsen har ansvaret for udbetalingen, administrationen og tilsynet med driftstilskuddene til institutioner, organisationer, foreninger m.v. under Social- og Boligministeriet.  Der stilles derfor en række krav i forbindelse med udbetaling af driftstilskud, som man som tilskudsmodtager skal leve op til.

Der findes en liste over de institutioner, der modtager driftstilskud her:

Oversigt over driftstilskudsmodtagere

Kontakt

Driftstilskudsteamet

Tlf: 72 42 41 33
Email: driftstilskud@sbst.dk

ULFRI, ULHAN og direkte tilskud ikke omfattet

Hvis en institution modtager tilskud til driftsudgifter via en ansøgningspulje (fx ULFRI eller ULHAN), henvises der til den relevante puljes side.

Hvis en institution modtager et direkte tilskud, henvises der til tilskudsbrevet eller sektionen om direkte tilskud i menuen. 

Ovenstående typer tilskud er ikke omfattet af informationen på denne side om driftstilskud.