Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på socialområdet

På denne side kan I finde information og materialer vedr. det direkte tilskud "Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på socialområdet".

Formål:

Formålet med tilskuddet er udvikling og gennemførsel af uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter af medarbejdere på tilbud på det specialiserede socialområde. Målgruppen er medarbejdere på tilbud på det specialiserede socialområde. Uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteterne skal tilrettelægges og afvikles på en måde, så flest mulige medarbejdere får mest muligt ud af aktiviteterne.

Fordeling af tilskud:

Tilskuddet fordeles til landets seks professionshøjskoler efter antallet af ufaglærte medarbejdere på de sociale tilbud i de kommuner, som den enkelte professionshøjskole dækker.

Tilskudsperiode:

19. december 2023 – 31. december 2028.

Anvendelse af tilskuddet:

Uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteterne skal tilpasses det faglige niveau, gruppen af medarbejdere aktuelt befinder sig på. Det kan fx betyde en tilpasning af holdstørrelser og forudgående vurdering af kompetencerne hos medarbejderne på de enkelte hold. Der kan gives støtte til kurser, der har til formål at forberede, motivere og afklare mindre grupper af medarbejdere i forhold til eventuelt senere at kunne gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse eller meritpædagoguddannelsen. Der kan også gives støtte til kurser, der har til formål at give medarbejderne et fagligt løft inden for pædagogfaget generelt eller kurser, der har til formål at specialisere medarbejderne inden for relevante pædagogiske temaer, ligesom der kan gives støtte til regulære hele uddannelsesforløb.

Finanslovskonto:

§15.64.56.30

Materiale:

Aktstykke for vedtagelse af tilskuddet

Betingelser for tilskud

Skabelon til budgetskema

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til regnskabsskema

Skabelon til projekterklæring

Økonomiansvarliges erklæring til regnskabet

Kontakt

Tilskudsadministration