Whistleblowerordning

Kritisable forhold i Social- og Boligstyrelsen som fx lovovertrædelser, bevidst vildledning eller grov chikane kan indberettes til whistleblowerordningen. Læs mere om ordningen, og hvordan den bruges.

Social- og Boligstyrelsen har i lighed med andre arbejdspladser en whistleblowerordning.

Er du nuværende eller tidligere ansat i Social- og Boligstyrelsen, samarbejdspartner eller ansat hos en samarbejdspartner, kan du bruge ordningen, hvis du har fået kendskab til kritisable forhold i styrelsen.

Du kan bl.a. indberette om overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser (der ikke er overtrædelser af de dele af EU-retten, der er omfattet af whistleblowerdirektivet) og øvrige alvorlige forhold som fx strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige regler og principper, bevidst vildledning af borgere eller samarbejdspartnere, grove personrelaterede konflikter eller chikane af seksuel karakter.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation i Social- og Boligstyrelsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. For samarbejdspartnere er ordningen et supplement til deres mulighed for at henvende sig til fx deres kontakt i styrelsen eller dennes leder.

Om anonymitet og fortrolighed

Hvis du oplyser din identitet, behandles dine personoplysninger i videst mulige omfang fortroligt. Oplysninger om din identitet eller andre oplysninger, der gør det muligt at udlede din identitet, videregives kun med dit samtykke. Vi kan imidlertid være nødt til at oplyse din identitet i forbindelse med indgivelse af en politianmeldelse eller ved overdragelse af sagen til relevante tilsynsmyndigheder (fx Rigsrevisionen eller Datatilsynet).

Du kan også vælge at indberette til whistleblowerordningen uden at oplyse din identitet. Ønsker du at være anonym, skal du vælge en indberetningsform, der tilgodeser dette. Du skal derfor være opmærksom på, at du ikke oplyser kontaktoplysninger, at du ikke, fx ved upload af filer, utilsigtet afgiver oplysninger om din identitet, og at din pc ikke kan spores.

Indberetning og behandling

Din indberetning behandles hurtigst muligt af en særlig whistleblowerenhed i Social- og Boligstyrelsen.

Du kan indberette via Statens Whistleblowersystem. Du kan også indberette via fysisk post eller mail (sikkermail.whistleblower@sbst.dk).

Hvis indberetningen sendes med fysisk post, bedes kuverten mærket med: ”Overleveres til whistleblowerenheden”.

Hvis din indberetning indeholder fortrolige oplysninger eller følsomme eller fortrolige personoplysninger, skal henvendelsen ske på en sikker måde, dvs. at du ikke må sende indberetningen med almindelig mail.

Hvis du indberetter via Statens Whistleblowersystem, skal du gemme den 16-cifrede nøglekode, som du modtager, når du har indsendt indberetningen. Du kan bruge koden til at tilgå whistleblowerportalen, hvorfra du kan tilføje yderligere informationer, kommunikere med whistleblowerenheden og modtage orientering om behandlingen af din indberetning. Via denne portal kan whistleblowerenheden også kontakte dig, hvis der er spørgsmål til det forhold, som du har indberettet om. Den kommunikation, der foregår på whistleblowerportalen mellem dig og whistleblowerenheden, er anonym, medmindre du selv oplyser din identitet eller dine kontaktoplysninger.

Det er vigtigt, at du løbende følger sagens udvikling og svarer på eventuelle spørgsmål fra whistleblowerenheden på whistleblowerportalen, da det kan have betydning for whistleblowerenhedens muligheder for at behandle din indberetning. Det er samtidig vigtigt, at du opbevarer nøglekoden sikkert, da den af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan genskabes. Hvis du mister din kode, kan du derfor ikke tilgå indberetningen på whistleblowerportalen.

Indberet via Statens Whistleblowersystem her

Inden du foretager din indberetning, beder vi dig læse om whistleblowerordningen i retningslinjerne nedenunder. Her kan du bl.a. læse om dine rettigheder, og hvordan indberetningen behandles – herunder forhold omkring anonymitet og fortrolighed.

Du kan også læse mere om ordningen i Social- og Boligstyrelsens whistleblowerpolitik her

Whistleblowerordningen i Social- og Boligstyrelsen har til formål at

  • øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i Social- og Boligstyrelsen uden at frygte for negative konsekvenser
  • beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen
  • opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet i Social- og Boligstyrelsen opgavevaretagelse.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation i Social- og Boligstyrelsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. Ordningen udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til fx nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten, ligesom den er et supplement til samarbejdspartneres mulighed for at rette henvendelse til fx deres kontakt i styrelsen eller dennes leder. Ordningen udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler som fx Folketingets Ombudsmand eller Den Nationale Whistleblowerordning i Datatilsynet.

Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du arbejder eller tidligere har arbejdet i Social- og Boligstyrelsen.

Ordningen kan også anvendes, hvis du endnu ikke er begyndt at arbejde i Social- og Boligstyrelsen, men indberetter om forhold, du har erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.

Du kan desuden benytte whistleblowerordningen, hvis du er samarbejdspartner til Social- og Boligstyrelsen og har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med styrelsen, eller hvis du er ansat hos en samarbejdspartner. En tilskudsmodtager betragtes ikke som en samarbejdspartner, idet en tilskudsmodtager ikke samarbejder med styrelsen som led i en kontrakt, men i stedet modtager midler afsat på fx finansloven, hvor styrelsen er ansvarlig for tilskudsadministrationen.

I whistleblowerordningen kan der indberettes oplysninger om forhold, som har betydning for Social- og Boligstyrelsens opgavevaretagelse. Der kan indberettes om overtrædelser af EU-retten, der er omfattet af whistleblowerdirektivet. Det er eksempelvis:

  • offentligt udbud
  • beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger
  • overtrædelser relateret til det indre marked, fx EU-konkurrence- og -statsstøttereglerne.

Der kan i øvrigt indberettes om alvorlige lovovertrædelser (der ikke er overtrædelser af de dele af EU-retten, der er omfattet af whistleblowerdirektivet) og øvrige alvorlige forhold. Alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold vil i almindelighed omfatte oplysninger om:

  • strafbare forhold, fx overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri eller bestikkelse.
  • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx forvaltningsloven eller offentlighedsloven.
  • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, fx officialprincippet, lighedsgrundsætningen, saglighed eller proportionalitetsprincippet.
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, fx disponeringsinstruks eller retningslinjer om I-sikkerhed.
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane.
  • seksuel chikane, dvs. enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Ved hver indberetning foretages der en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold.

Hvis du vil indberette om forhold, skal du have viden eller begrundet mistanke om, at sådanne forhold er begået eller har fundet sted. Hvis oplysningerne ikke er afgivet i god tro, er whistlebloweren ikke omfattet af lovens beskyttelse.

Ordningen kan også bruges til indberetning af overtrædelser eller forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, hvis de i øvrigt falder inden for lovens anvendelsesområde.

Oplysninger om øvrige forhold, fx overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter og mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, er ikke omfattet af ordningen. Oplysninger om disse forhold skal som udgangspunkt håndteres via fx nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanten.

 

Social- og Boligstyrelsen har etableret en whistleblowerenhed, som behandler indberetninger. Hvis du ønsker at indberette til whistleblowerordningen, kan du benytte Statens Whistleblowersystem, e-mail eller fysisk post. Social- og Boligstyrelsens whistleblowerenhed modtager ikke mundtlige indberetninger.

Kontaktoplysningerne fremgår af sbst.dk. Vi opfordrer dog til, at du indberetter via Statens Whistleblowersystem, hvor du også har mulighed for at være anonym. Endvidere kan whistleblowerenheden kommunikere med en anonym indberetter i dette system.

Hvis indberetningen indeholder fortrolige oplysninger eller fortrolige eller følsomme personoplysninger, skal du sørge for, at indberetningen sker på en sikker måde, dvs. at du ikke må sende indberetningen via almindelig mail.

Hvis du ønsker at være anonym, skal du vælge en indberetningsform, der tilgodeser dette.

Du skal således være opmærksom på, at du ikke ved henvendelsen oplyser navn, telefonnummer, e-mailadresse eller andet personhenførbart, og at du ikke – fx ved upload af filer, herunder dokumenter, film, fotos mv. – utilsigtet afgiver oplysninger om din identitet. Du skal også være opmærksom på, at du ikke anvender en pc, der kan spores, fx via IP-adresse eller logning af brugeraktiviteter.

Du skal dog være opmærksom på, at vi ikke må lægge vægt på anonyme oplysninger i sig selv som led i en indgribende afgørelse, fx over for en ansat. Det kan indebære, at fx en indberetning om ulovligheder må henlægges, uden at det er muligt at komme til bunds i sagen. Derfor opfordrer vi til, at oplysninger ikke indgives anonymt.

Evt. oplysninger om whistleblowerens identitet behandles fortroligt i videst mulige omfang. Se nærmere under punkt 5 og 6.

Social- og Boligstyrelsen har udpeget en whistleblowerenhed, der behandler indberetninger til whistleblowerordningen. Enheden modtager og registrerer indberetninger og har kontakt med whistlebloweren, følger op på indberetningerne og giver feedback til whistlebloweren.

Enhedens arbejde er forankret i Jura. Sagsbehandlerne i enheden har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår i indberetningen.

Når whistleblowerenheden modtager en indberetning, vurderer enheden, om der er grundlag for at realitetsbehandle forholdet, eller om henvendelsen skal afvises eller henlægges. Det kan fx være, fordi Social- og Boligstyrelsen ikke er rette modtager, fordi henvendelsen vurderes at ligge uden for formålet med whistleblowerordningen, eller fordi det ikke er muligt at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Modtager Social- og Boligstyrelsen indberetninger, der falder uden for ordningens anvendelsesområde, vil whistleblowerenheden – afhængigt af indberetningens karakter og hvis det er muligt – vejlede whistlebloweren om den videre håndtering af indberetningen.

En indberetning vedrørende styrelsens direktør er omfattet af whistleblowerordningen i Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og skal derfor sendes dertil.

Hvis indberetningen ligger inden for ordningens anvendelsesområde, og hvis der er grundlag for en realitetsbehandling, iværksætter whistleblowerenheden en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger internt i Social- og Boligstyrelsen samt i relevant omfang under inddragelse af eksterne myndigheder og offentlige tilsynsorganer.

Udfaldet af en undersøgelse kan fx være, at Social- og Boligstyrelsen

  • udtaler sin opfattelse af sagen over for de(n) relevante enhed(er) eller medarbejder(e), herunder med kritik, anbefalinger eller henstillinger
  • ændrer interne retningslinjer eller lignende
  • indleder personalesag (fx disciplinære sanktioner som advarsel eller afskedigelse) mod relevant(e) medarbejder(e)
  • overdrager sagen til politiet med henblik på efterforskning af muligt strafbare forhold
  • iværksætter kontraktretlige konsekvenser (fx ophævelse af kontrakt) over for en samarbejdspartner
  • afviser eller henlægger sagen.

Ordningen udelukker ikke muligheden for samtidig eller senere at indberette via eksterne kanaler som fx Folketingets Ombudsmand eller Den Nationale Whistleblowerordning i Datatilsynet.

Social- og Boligstyrelsen opfordrer til at indberette internt i tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor du vurderer, at der ikke er risiko for repressalier. Du kan dog frit vælge mellem at indgive indberetning til Social- og Boligstyrelsens whistleblowerordning eller en ekstern whistleblowerordning.

Whistleblowerordninger begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed, og der er således fortsat ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Rettigheder efter forvaltningsloven

Som whistleblower er du ikke part i den sag, indberetningen vedrører. Du har derfor heller ikke de almindelige rettigheder, der gælder for parter, som fx partsaktindsigt og begrundelse i forbindelse med en afgørelse.

Hvis din indberetning vedrører en person, og Social- og Boligstyrelsen træffer en afgørelse over for vedkommende, er den berørte part i denne nye sag. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse finder imidlertid ikke anvendelse, for så vidt angår oplysninger om whistleblowerens identitet og andre oplysninger, der gør det muligt at udlede whistleblowerens identitet.

Whistleblowerenheden tager stilling til, i hvilket omfang såvel whistlebloweren og den berørte som øvrige registrerede skal orienteres om eller inddrages i sagsbehandlingen.

Beskyttelse mod repressalier og lignende

Hvis du indberetter til whistleblowerordningen, er du beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro. En indberetning er afgivet i god tro, når du havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne var omfattet af whistleblowerordningen.

Hvis du indgiver en indberetning i ond tro, kan det få negative konsekvenser for dig, og i særlige tilfælde kan der være grundlag for politianmeldelse.

Hvis du som ansat oplever at blive mødt med ansættelsesretlige konsekvenser, fordi du har benyttet whistleblowerordningen, kan du henvende dig til whistleblowerenheden, din tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Hvis whistleblowerenheden får viden om, at en ansat har oplevet ansættelsesretlige konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, skal whistleblowerenheden orientere direktøren om sagen uden at oplyse vedkommendes identitet.

Rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen

De personoplysninger, der indgår i whistleblowerordningen, er omfattet af reglerne om databeskyttelse. De rettigheder, der følger heraf, gælder derfor som udgangspunkt for alle registrerede i sagen, dvs. såvel whistlebloweren og den berørte som eventuelle andre registrerede, der indgår i indberetningen.

Indberetninger omfattet af whistleblowerordningen er underlagt en særlig tavshedspligt. Det kan betyde, at de registrerede, som er nævnt i indberetningen, ikke oplyses om vores behandling af deres personoplysninger.

Rettighederne for de registrerede omfatter:

a) Oplysningspligt

Hvis der er indberettet oplysninger om en konkret person, skal personen som udgangspunkt oplyses om behandlingen. Som følge af den særlige tavshedspligt i whistleblowerloven og de almindelige undtagelsesregler i databeskyttelsesloven kan Social- og Boligstyrelsen efter en konkret vurdering undlade at opfylde oplysningspligten

b) Retten til indsigt

En registreret kan få indsigt i, hvilke oplysninger Social- og Boligstyrelsen behandler om vedkommende. Den registrerede har som udgangspunkt ret til at få udleveret oplysninger om sig selv og har også ret til en række supplerende oplysninger om styrelsens behandling af personoplysningerne. Som følge af den særlige tavshedspligt i whistleblowerloven og de almindelige undtagelsesregler i databeskyttelsesloven kan Social- og Boligstyrelsen efter en konkret vurdering undlade at give indsigt.

c) Retten til at kræve berigtigelse, sletning og begrænsning

En registreret kan i visse situationer gøre indsigelse mod Social- og Boligstyrelsens behandling af oplysninger om vedkommende og eventuelt kræve, at oplysningerne bliver slettet eller berigtiget, eller at behandlingen af oplysningerne bliver begrænset. Retten til sletning og begrænsning af styrelsens behandling er dog begrænset af, at Social- og Boligstyrelsen er omfattet af reglerne om journalisering og har pligt til at behandle indberetninger til styrelsens whistleblowerordning.

d) Retten til at klage til Datatilsynet

En registreret kan klage til Datatilsynet over Social- og Boligstyrelsens behandling af vedkommendes personoplysninger.

Senest opdateret 05-01-2022