Center mod Menneskehandel

Centret bekæmper menneskehandel gennem en specialiseret og fleksibel indsats, der tilpasses de aktuelle udfordringer og behov.

Center mod Menneskehandel blev etableret i 2007 som et nationalt koordinerende center, der varetager de sociale indsatser og yder støtte til personer udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel udvikler og koordinerer indsatserne, som er målrettet kvinder, mænd og børn i Danmark. Det kan være mennesker, der er udnyttet til fx tvangsarbejde, kriminalitet, prostitution eller slaverilignende forhold.

Centret koordinerer også samarbejdet mellem myndigheder, civilsamfundsaktører og andre relevante aktører på området. For at sikre den bedst mulige hjælp til personer udsat for menneskehandel, samarbejder centret blandt andet med sociale NGO’er, politi, Skattestyrelsen, Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen.

Center mod Menneskehandel formidler aktuel viden om menneskehandel gennem undervisning, oplæg, LinkedIn og hjemmeside for at flest mulige kan reagere på tegn på menneskehandel.  Centret fører statistik på tværs af egen og andre aktørers praksis, og indsamler viden fra nationale og internationale aktører.

Center mod Menneskehandel er en del af Social- og Boligstyrelsen og er finansieret af SSA-reserven for 2026-2029.

Center mod Menneskehandels hjemmeside