Puljekalender

Her kan du få overblik over kommende ansøgningspuljer på social- og ældreområdet og se i hvilket kvartal, de forventes udmeldt og udmøntet.

For at gøre det nemmere at overskue hvilke ansøgningspuljer, der er på vej på social- og ældreområdet, har Social- og Boligstyrelsen lavet en puljekalender.

Indholdet i puljekalenderen

Puljekalenderen viser de ansøgningspuljer, som Social- og Boligstyrelsen udmelder og udmønter på social- og ældreområdet. For hver pulje oplyses:

  • Ansøgningspuljens navn, finanslovskonto og størrelse
  • Formålet med ansøgningspuljen
  • Ansøgerkredsen
  • Kvartalet for udmelding (forventet tidspunkt)
  • Kvartalet for udmøntning (forventet tidspunkt)

Den samlede årlige puljekalender offentliggøres i januar/februar og opdateres herefter hvert kvartal, så potentielle ansøgere løbende kan orientere sig i hvilke puljer, der kan søges resten af året.

Se den senest opdaterede puljekalender for 2024

Social- og Boligstyrelsen udgiver desuden en månedskalender. Den viser hvilke ansøgningspuljer, der forventes at blive udmeldt i hvilke uger. 

Se månedskalenderen for november her

Puljekalenderen er vejledende, og både antallet af ansøgningspuljer samt udmeldings- og udmøntningstidspunkter kan ændre sig i løbet af året.

Det er en god idé også at tilmelde sig Social- og Boligstyrelsens nyhedsbrev og følge med her på siden for at være helt ajour med udmeldinger og udmøntninger.

Tilmeld dig Social- og Boligstyrelsens nyhedsbrev

Senest opdateret 05-11-2024

Kontakt Tilskudsadministration

Udmelding

Det tidspunkt, hvor ansøgningspuljen åbner for ansøgninger

Udmøntning

Det tidspunkt, hvor ansøgerne får svar, og der gives tilskud