Indsatser og sociale tilbud

Her finder du materialer, der understøtter arbejdet med Børnene Først og barnets lov - målrettet kontaktpersoner, personale på børne- og ungehjem, plejefamilier og andre fagpersoner tilknyttet sociale tilbud. Du får blandt andet adgang til e-læring, webinar, anbefalinger og redskaber der styrker forståelsen af loven og inddragelse af børn og unge.

Redskaber og viden om barnets lov

 

Her finder du viden om barnets lov og redskaber til at omsætte lovens forandringer i praksis på sociale tilbud.

I samarbejde med Ankestyrelsen har Social- og Boligstyrelsen afholdt et virtuelt oplæg om barnets lov, for sociale tilbud. Få en introduktion til barnets lov med fokus på formålet med barnets lov og de ændringer, som kommer med barnets lov.

Via syv e-læringsmoduler får du indsigt i de lovændringer, som barnets lov medfører, samt i lovens baggrund og formål.

Find e-læringen her

Arbejder du med børn og unge i kommunalt regi, fx som kontaktperson, familiebehandler, plejefamilie eller børne- og ungerådgiver? Så kan du bruge syv videoer om barnets lov, der forklarer de vigtigste ændringer i socialfagligt arbejde, hvad de betyder i hverdagen – herunder roller, rettigheder, inddragelse og sagsflow.

Videoerne kan bruges både til individuel refleksion og i faglige fællesskaber. De giver et konkret afsæt for at omsætte lovens intentioner til praksis tæt på barnet eller den unge.

Hver video varer cirka 20 minutter og kan ses enkeltvis. Under videoerne finder du oplæg, refleksionsspørgsmål og links til yderligere materialer.

Hent de optagede webinar her

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet tre sæt anbefalinger, der sætter fokus på kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge – fra anbringelsen starter, ved skift af anbringelsessted og til den afsluttes.

Anbefalingerne er konkrete og praksisnære og kan bruges både i det daglige arbejde og til at udvikle det tværfaglige samarbejde omkring barnet. Fælles for anbefalingerne er et stærkt fokus på inddragelse af børn, unge og forældre – og på at sikre en sammenhængende og tryg anbringelse.

Anbefalinger til god kvalitet i anbringelse

Anbefalingerne om den gode anbringelse sætter fokus på, hvordan I som fagpersoner kan skabe trygge og stabile rammer for børn og unge under anbringelsen. Der er særlig vægt på vigtige forhold som nære relationer, kontinuitet i hverdagen og en god tilknytning til skole og uddannelse – alt sammen med betydning for barnets trivsel og udvikling.

Anbefalinger om skånsomme skift i anbringelsen

Når et barn eller en ung skal flytte anbringelsessted, er det afgørende, at skiftet sker så trygt og skånsomt som muligt. Anbefalingerne om skånsomme skift i anbringelsen giver jer som fagpersoner på sociale tilbud konkrete redskaber til, hvordan I kan støtte barnet i overgangen – med fokus på det gode match, stabilitet i hverdagen og betydningen af trygge relationer til de nære voksne.

Anbefalinger om samarbejde og støtte til forældre med børn i anbringelse

Når et barn er anbragt, spiller forældrene stadig en vigtig rolle. Anbefalingerne om samarbejde og støtte til forældre med børn i anbringelse giver jer som fagpersoner på sociale tilbud inspiration til, hvordan I kan styrke samarbejdet med forældre og understøtte dem i at være en positiv ressource for deres barn – også under anbringelsen. Fokus er på kvalitet i forældrestøtten og på at bevare relationen mellem barn og forældre.

Find anbefalingerne her

Dialogredskabet består af diverse kort, som kan hjælpe dig med at tilrettelægge samtaler om barnets eller den unges hverdag under anbringelsen – både med barnet/den unge, forældre og anbringelsesstedet.

Kortene indeholder billeder og spørgsmål opdelt efter aldersgrupper og fokuserer på relevante emner som fritid, sociale medier og aftaler. De understøtter inddragelse og samarbejde og kan bruges fleksibelt efter barnets udvikling. Guiden til kortene giver dig praktiske tips til en god dialog.

Find dialogredskabet her

Børn og unge trives bedre, når de oplever at blive lyttet til og inddraget i beslutninger, der påvirker deres hverdag.

Find materialer, der bygger på Laura Lundys model for børneinddragelse. Materialet indeholder viden og konkrete redskaber til, hvordan pædagogiske medarbejdere og plejeforældre kan styrke inddragelsen i hverdagslivet og skabe rammer for tryghed, udvikling og medbestemmelse.

Se materialerne på denne side: Viden og inspiration – Inddragelse af børn og unge i hverdagslivet på anbringelsessteder

Når et barn eller en ung bliver anbragt, spiller de fagprofessionelle tilknyttet sociale tilbud og indsatser en central rolle i at skabe tryghed, stabilitet og udvikling – både for barnet og for familien. Det kræver faglighed, koordinering og et vedvarende fokus på relationer og inddragelse.

De tre sæt anbefalinger til god praksis i anbringelser præsenterer konkrete, praksisnære greb, der kan styrke kvaliteten under anbringelsen. 

For jer, der arbejder i sociale tilbud og indsatser, er anbefalingerne praksisrelaterede, men kan samtidig bruges til at sætte en fælles strategisk retning, der kan understøtte samarbejdet med kommuner, skoler, netværk og forældre.

Anbefalinger om den gode anbringelse
Anbefalinger om den gode anbringelse beskriver de forhold, som er centrale for at støtte barnets eller den unges oplevelse af nære, stabile og varige relationer og en god tilknytning til skole og uddannelse under anbringelsen.

Anbefalinger om skånsomme skift i anbringelsen
Anbefalinger om skånsomme skift i anbringelsen handler om, hvordan skift af anbringelsessted kan foregå bedst muligt. Anbefalingerne har også fokus på det gode match, og hvordan de nære voksne kan støtte op om kontinuitet i hverdagen, når der sker skift.

Anbefalinger om samarbejde og støtte til forældre med børn i anbringelse
Anbefalinger om samarbejde og støtte til forældre med børn i anbringelse drejer sig om kvalitet i forældrestøtten, og hvordan ressourcer i forældreskabet kan mobiliseres til gavn for deres børn, som er anbragt.

Find anbefalingerne her

Vi har udviklet et e-læringsforløb målrettet fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge anbragt uden for hjemmet - herunder også fagprofessionelle tilknyttet sociale indsatser og tilbud. E-læringsforløbet sætter særligt fokus på at:

  • Opbygge stærke, tværfaglige miljøer omkring anbragte børn og unge
  • Sikre, at anbringelsen aktivt bidrager til, at barnet eller den unge får samme udviklings- og uddannelsesmuligheder som andre

Find e-læringsforløbet her

Kontakt Børnene Først
Nyhedsbrev

Børnene Først - NYT

Hold dig ajour med nyhedsbrevet omkring Børnene Først:

Nyhedsbrev