Netværk blandt børne- og familiechefer og faglige ledere

I det kommunale ledernetværk er der fokus på indholdet i Børnene Først og implementeringen af barnets lov. Netværket giver kommunernes chefer og ledere på børne- og ungeområdet mulighed for at dele viden om, refleksioner over og erfaringer med implementering af barnets lov.

I perioden 2023-2025 er formålet med det kommunale ledernetværk at understøtte implementeringen af Børnene Først og barnets lov. Netværket drives af Kommunernes Landsforening (KL) og Social- og Boligstyrelsen.

Ledernetværket udgør et forum, hvor viden kan deles og udbredes, og hvor deltagerne kan dele erfaringer med både den nyeste faglige viden og forskning samt god implementering i praksis. På netværksmøderne sikres sammenhæng til øvrige implementeringsaktiviteter i Social- og Boligstyrelsen og KL.

Målgruppen for netværket 

  • Børne- og ungechefer – chefer for ledere med ansvar for myndigheds- og udførerområdet og eventuelt for sundhedspleje, tandpleje eller PPR.
  • Myndighedsledere/afdelingsledere, der er ledere for teamledere, gruppeledere mv.
  • Udførerledere/centerledere/foranstaltningsledere, der har ansvar for flere af følgende områder: døgninstitutioner, familiecentre, børnehuse, kontaktpersoner, familieplejekonsulenter, og som fx refererer til børne- og ungechefen eller myndighedslederen.
  • Teamledere for myndighedsrådgivere og udførere/foranstaltninger m.fl.

Det kommunale ledernetværk er inddelt i fem regionale netværk. De regionale netværk mødes to gange årligt.

Kontakt

Julie Møller-Høy Worm
Nyhedsbrev

Børnene Først - NYT

Hold dig ajour med nyhedsbrevet omkring Børnene Først:

Tilmeld dig her