De Danske Børnehuse

Børnehusene yder en koordineret, tværsektoriel og tværfaglig indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Indsatsen sker i et børnevenligt miljø med barnet i centrum.

I børnehusene samles relevante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager om overgreb. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. I børnehuset møder barnet eller den unge professionelle, der er vant til at tale med børn og unge om overgreb. Det kan for eksempel være politi, socialrådgivere eller psykologer.

Formålet er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, får en kvalificeret og skånsom indsats samlet på ét, børnevenligt sted. Det er børnehusets opgave at koordinere indsatserne i børnehuset så de foregår så skånsomt for barnet som muligt.

Læs mere om det faglige grundlag for børnehusene ved at trykke på linket nedenfor:

Den Danske Børnehusmodel - Faglige beskrivelser af indsatserne i de danske børnehuse

Social- og Boligstyrelsen understøtter De Danske Børnehuse

Social- og Boligstyrelsen yder faglig understøttelse og konsulentbistand til De Danske Børnehuse baseret på aktuel bedste viden. Social- og Boligstyrelsens initiativer består blandt andet:

Implementering- og konsulentstøtte til børnehusene og deres driftskommuner
Understøttelse af de danske kommuner anvendelse af børnehusene i sager om overgreb
Facilitering af fælles videns og erfaringsmødefora på tværs af landets børnehuse og deres samarbejdspartnere
Udarbejdelse og udvikling af fælles faglige beskrivelser for de tværsektorielle indsatser i de danske børnehuse

Social- og Boligstyrelsen er desuden ansvarlig for det IT-baserede registreringssystem, som alle børnehusene indberetter til og behandler. Social- og Boligstyrelsen yder løbende support og sikrer en ensartet registrerings praksis på tværs af landet. Ligeledes behandler og formidler Social- og Boligstyrelsen nationale data fra systemet en gang årligt i form af årsstatistikken om De Danske Børnehuse. Social- og Boligstyrelsen videregiver børnehusdata til forskning efter vurdering af det konkrete projekt.

Læs mere om De Danske Børnehuse nedenfor

Målgruppe

Børnehusenes målgruppe er børn og unge i alderen 0 til og med 17 år, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb.

Kommunale børne- og ungerådgivere kan få konsultativ bistand i sager, hvor der er en vag mistanke, og hvor der er tvivl om, hvorvidt sagen skal udredes i børnehuset. Andre fagpersoner, som eksempelvis lærere, pædagoger eller sundhedsplejersker, der er i tvivl om en mistanke om overgreb, skal gøre brug af deres kommunale beredskab til forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Børnehuset yder ikke konsultativ bistand til borgere. Hvis et barn, en ung eller forældre selv henvender sig til børnehuset, skal børnehuset være behjælpelig med at formidle en konkret lokal kontakt til barnets/den unges eller forældrenes kommune.

Organisering

Fem børnehuse i Danmark

De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem myndigheder i sager om overgreb mod børn og unge.

Der er et børnehus i hver af de fem regioner i Danmark. Kommunerne i hver region har i fællesskab via samarbejdet i Kommunekontaktrådet (KKR) besluttet i hvilken kommune, børnehuset skulle placeres. Det er ikke muligt for en kommune i en region at stå uden for børnehussamarbejdet. I fire regioner er der desuden, på grund af geografiske afstande, oprettet ekstra afdelinger, så børnehuset råder over to eller tre matrikler i regionen. Disse afdelinger sikrer en lettere tilgængelighed for barnet, samt i forhold til samarbejdet med den relevante politikreds.

Børnehuset som samarbejde

Børnehuset skal opfattes som en fysisk ramme for et samarbejde mellem kommuner, sygehusvæsen og politi. Medarbejderne i børnehuset samarbejder med en række faste eksterne samarbejdsparter, som inddrages efter behov i de konkrete sager. Det vil som oftest være den kommunale børne- og ungerådgiver, politi, pædiater og/eller retsmediciner.

Kommunernes anvendelse af børnehuset

Kommunen skal benytte børnehuset i sager, når der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung under 18 år. Det gælder i sager, hvor de skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse (§ 20) eller en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold, og hvor sagen involvere en anden sektor end kommunen, som fx politi eller sygehusvæsen.

Kommunen anvender børnehusets vurderinger til den samlede børnefaglige undersøgelse efter barnets lov § 20. Det er kommunen, der træffer de fornødne afgørelser om iværksættelse af eventuelle støttende indsatser, der kan imødekomme barnets behov for særlig støtte. Kommunen bevarer sit myndighedsansvar under hele forløbet. I løsningen af den konkrete sag indgår børne- og ungerådgiveren derfor i praksis som en del af børnehusteamet. Børne- og ungerådgiveren fra barnets eller den unges handlekommune følger barnet eller den unge i børnehuset og deltager i forløbet.

Politiets anvendelse af børnehuset

Politiet deltager i den tværsektorielle koordinering af sagerne og anvender derudover børnehusene til afhøringer og videoafhøringer af barnet til brug i en politimæssig efterforskning. Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for det, rekvireres desuden en retsmedicinsk undersøgelse til brug i den politimæssige efterforskning.

Sygehusvæsnets anvendelse af børnehuset

Det sundhedsfaglige personale, i form af en pædiater eller socialpædiater, deltager i den tværsektorielle koordinering af sagerne og foretager den indledende sundhedsfaglige udredning og vurdering af behov for eventuel sundhedsfaglig viderevisitation.

Lovgivning

Børnehusene i Danmark er forankret i en række lovgivningsmæssige initiativer herunder barnets lov, bekendtgørelse om børnehuse og overgrebspakken.

I efteråret 2012 afsatte satspuljepartierne 268 mio. kr. til en samlet indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb i årene 2013 – 2016 (Overgrebspakken). Overgrebspakken bestod af omfattende lovgivningsændringer, der trådte i kraft 1. oktober 2013 og en lang række centrale initiativer til understøttelse af lovgivningen. Herunder oprettelsen af børnehuse i Danmark.

Det er således lovpligtigt for kommunerne at benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet i sager med mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge til brug for den børnefaglige undersøgelse, jf. § 125 i barnets lov. Dette gælder i sager, hvor der, udover kommunen, er mindst en anden sektor involveret, eksempelvis politi eller sygehusvæsen (jf. bekendtgørelse om børnehuse § 1).

Myndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i børnehuset, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag, jf. barnets lov § 126. Denne mulighed for at udveksle oplysninger indbyrdes benyttes i børnehuset af hensyn til barnet eller den unge, for at beskytte og skåne barnet eller den unge fra selv at skulle videregive oplysninger og eksempelvis skulle fortælle om hændelsesforløb, fysiske skader eller oplevelsen af sin situation gentagne gange.

Bekendtgørelse om barnets lov, kap. 14 (LBK. nr. 83 af 25/01/20247)

Bekendtgørelse om børnehuse (BEK. nr. 1487 af 06/12/2023)

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier – vejledning nr. 3 til serviceloven, kap. 27 (Vej nr. 9007 af 07/01/2014)

Etablering af børnehuse i Danmark – styrkede rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn, oktober 2012 (pdf)

Vejledning om udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehusene, oktober 2013 (pdf)

Rapport fra Ekspertpanel om overgreb mod børn, juni 2012 (pdf)