Et fælles børne- og ungesyn

Voksne har faglig viden og erfaring, men vi kan ikke vide, hvad børn eller unge tænker, føler eller oplever, hvis vi ikke spørger dem.

Børns og unges perspektiver er afgørende for at forstå netop deres trivsel, behov og reaktioner i hverdagen.

Retten til deltagelse gælder alle børn og unge, der er i stand til at danne en mening.

Alle børn og unge kan udtrykke sig om det, der er vigtigt for dem – også små børn.

Det er voksnes ansvar at finde alders- og udviklingssvarende måder at lytte på.

Inddragelse tager tid og der skal afsættes ressourcer.

Erfaring viser imidlertid, at inddragelse ofte fører til bedre beslutninger, mindre modstand og i sidste ende kan spare både tid og ressourcer.

Inddragelse er en menneskerettighed – også når den ikke er perfekt.

Risikoen for, at den bliver symbolsk, kan være reel, men ikke en undskyldning for slet ikke at handle.

Gør det bedste, I kan, med de rammer, der er, og brug erfaringerne til løbende læring og forbedring.

Få grupper – heller ikke voksne fagpersoner – er fuldt repræsentative.

Men hvert enkelt barn og ung har ret til at blive hørt.

Opgaven er at sikre, at inddragelsen rummer så mange forskellige perspektiver, erfaringer og stemmer som muligt.

Beskyttelse overfor inddragelse er en falsk modsætning.

Man kan ikke beskytte børn og unge uden at lytte til dem – og børn og unge deler ikke deres oplevelser, hvis de ikke føler sig trygge.

Deltagelse og beskyttelse er hinandens forudsætninger.

Hvis et emne påvirker børn og unge, har de ret til at blive hørt – især når det er følsomt.

Den bedste måde at sikre en tryg og sikker inddragelse på er at spørge børnene selv, om og hvordan de ønsker at blive inddraget.

Dette bruges nogle gange om børn og unge med handicap, særligt med udviklingshæmning.

FN’s Handicapkonvention (UNCRPD), artikel 7, fastslår, at børn og unge med handicap har ret til at blive hørt på lige fod med andre børn og unge.

De skal tilbydes støtte, der er tilpasset deres funktionsnedsættelse og alder, så de kan deltage meningsfuldt og trygt.

Jo mere sårbart et barn eller ung er, desto vigtigere er det at lytte.

At udelukke sårbare børn og unge øger deres udsathed.

Nøglen er at skabe trygge rammer og tilbyde den nødvendige støtte.

Børn og unge har allerede en stemme.

Voksnes rolle er ikke at give eller forstærke den, men at tage den alvorligt.

Børn og unge bør ikke have brug for en megafon for at blive hørt.

Et hvisken, eller en meningsfuld tavshed, skal også lyttes til.

Drøft, hvad der kendetegner de forskellige børne- og ungesyn, der er til stede i personalegruppen lige nu.

Giv i den forbindelse plads til en snak om, hvilket børne- og ungesyn, I mener, der ikke hører hjemme hos jer.

Vær så konkrete som muligt, i forhold til hvordan jeres børne- og ungesyn ser ud i praksis:

• Hvilke værdier vil I gerne stå på i det fælles børnesyn- og ungesyn?
• Drøft desuden, hvordan børne- og ungesynet konkret kan indarbejdes i jeres pædagogiske arbejde:
• Hvordan kan børnene og de unge mærke, se og opleve det børne- og ungesyn, I har, fx hvis et barn reagerer voldsomt eller en ung udviser høj grad af risikoadfærd? Spørg gerne børnene eller de unge selv.
• Hvad siger jeres husregler fx om det børne- og ungesyn, I har? Er de husregler, I har, i overensstemmelse med det børne- og ungesyn, I ønsker.
• Hvordan understøtter jeres aktuelle praksis, at børnene og de unge kan give udtryk for deres synspunkter? Giv hver især konkrete eksempler på, hvordan I arbejder med inddragelse. Drøft eventuelle dilemmaer i forbindelse med inddragelsen.
• Giv hver især eksempler på, hvordan I konkret kan vise, at I hører, respekterer og anerkender barnet eller den unge.
• Hvordan kan I give hinanden konstruktiv feedback, når I ser gode eksempler på omsætning af børne- og ungesynet i praksis, og når I ser eksempler på, at handlinger ikke stemmer overens med børne- og ungesynet?

I kan fx spørge børnene og de unge, om de kan (gen)kende jeres børne- og ungesyn i deres hverdag.

Undersøg, om det er formuleret, så jeres børne- og ungegruppe kan læse og forstå det.

Hvis de ikke kan genkende jeres børne- og ungesyn, hvordan kan I så sikre det?

Spørg børnene og de unge selv.

Et fælles børne- og ungesyn skaber et stærkt fundament for arbejdet på børne- og ungehjemmet.

Når medarbejdere og ledelse sammen formulerer, hvordan I ser, møder og samarbejder med gruppen af børn og unge, styrker det både tryghed, relationer og faglig kvalitet.

En fælles tilgang gør det lettere at handle ensartet i hverdagen og sikrer, at børne- og ungegruppen oplever respekt, medinddragelse og tydelige voksne omkring sig.

Genbesøg gerne nogle af spørgsmålene fra de indledende drøftelser.

Derudover kan I vende følgende:

• Hvilke eksempler kan I give på, at I handler i overensstemmelse med børne- og ungesynet?
• Hvilke udfordringer oplever I i arbejdet med at møde børnene eller de unge med en fælles tilgang, og hvad fungerer særlig godt i det, I allerede gør? Hvordan kan I håndtere udfordringerne, og hvordan kan I bygge videre på det, der fungerer?
• Drøft også, hvornår I hver især bliver udfordret på at efterleve jeres børne- og ungesyn, og hvordan I kan hjælpe hinanden.
• Er der tilfælde, hvor der ikke handles i overensstemmelse med børne- og ungesynet? Hvad skyldes det, og hvad kan I gøre for at ændre det?