Hvordan får vi stemmerne frem?

Børne- og ungegruppen på børne- og ungehjem kommer med forskellige erfaringer og måder at udtrykke sig. Når I giver plads til forskellige udtryksformer, styrkes deres mulighed for reel inddragelse og medindflydelse i hverdagen.

Inddragelse af børne- og ungegruppen er en proces, der kræver en bevidst og struktureret tilgang fra jeres side. Det kræver også en grundig forberedelse af inddragelsesaktiviteterne, hvor I blandt andet overvejer, hvilke metodiske greb I kan anvende for bedst af få børne- og ungegruppens stemmer frem.

Formål og forberedelse er afgørende

Inddragelse af børne- og ungegruppen er en proces, der kræver en bevidst og struktureret tilgang fra jeres side.

En grundig forberedelse er afgørende og indebærer blandt andet en tydelig afklaring af formålet med inddragelsen:

  • Hvordan taler vi med børnene og de unge om retten til inddragelse?
  • Hvad skal børnene og de unge inddrages i?
  • Hvordan skal deres perspektiver anvendes?
  • Hvordan giver I tilbagemeldinger til børnene og de unge?

Inden I får børnene og de unges perspektiver på et emne, er det vigtigt, at I får formidlet jeres svar på ovenstående spørgsmål til børne- og ungegruppen i øjenhøjde.

For at få børne-og ungegruppens perspektiver frem kan I anvende forskellige metodiske greb for at understøtte deltagelse og skabe trygge rammer for, at børne- og ungegruppen kan komme til orde.

Metoderne bør tilpasses gruppens sammensætning i forhold til:

  • Alder
  • Udviklingsniveau
  • Individuelle forudsætninger.

Link til oversigt over metoderne, som findes længere nede på siden

Forskellige børne- og ungeperspektiver

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være flere perspektiver på spil, når I arbejder med inddragelse af børn og unge.

Ifølge professor i sociolog Hanne Warming kan man skelne mellem tre børne- og ungeperspektiver:

  • Barnets eller den unges indefra-perspektiv
  • De professionelles tilstræbte indefra-perspektiv 
  • Udefra-perspektivet.

Det er vigtigt, at I arbejder med at få børne- og ungegruppens indefra-perspektiv frem, fordi det giver adgang til børnenes og de unges egne oplevelser, følelser og forståelser af deres situation, og ikke kun de voksnes tolkninger af den.

De tre perspektiver

Indefra-perspektivet er barnets eller den unges egen oplevelse og forståelse af sin situation.

Indefra-perspektivet handler om, hvordan barnet eller den unge selv oplever sin hverdag, relationer og anbringelsen. Det er barnets eller den unges egne følelser, tanker og forståelser, der er i centrum – også når de kommer til udtryk gennem adfærd fremfor ord.

For jer som personale betyder det, at

  • barnets eller den unges reaktioner ses som meningsfulde i barnets livssammenhæng
  • uro, modstand eller tilbagetrækning forstås som udtryk for oplevelser – ikke bare “adfærd”
  • barnets eller den unges indefra-perspektiv aktivt efterspørges i beslutningerne i hverdagslivet.

Pointen er, at barnets eller den unges oplevelse er gyldig i sig selv – også selvom den ikke stemmer overens med voksnes forklaringer.

Det tilstræbte indefra-perspektiv er jeres faglige forsøg på at forstå barnets eller den unges oplevelse indefra. Det sker gennem relation, dialog og refleksion – velvidende at I aldrig præcis kan vide, hvordan barnet eller den unge oplever sin situation.

Derfor kræver det også ydmyghed og kontinuerlig refleksion, da forståelsen altid er foreløbig og kontekstbestemt. Det er et fortolket perspektiv og rummer derfor altid risiko for misforståelser.

I praksis på børne- og ungehjemmet betyder det, at I som personale

  • er nysgerrige på barnets oplevelser fremfor at konkludere hurtigt
  • reflekterer over egen magt, rolle og forforståelse
  • justerer pædagogiske indsatser i dialog med barnet.

Udefra-perspektivet er det professionelle og institutionelle blik på barnet eller den unge. Det bygger på:

  • Faglig viden og pædagogiske vurderinger
  • Handleplaner, dokumentation og lovgivning
  • Regler, struktur og sikkerhed på børne- og ungehjemmet.

Dette perspektiv er nødvendigt for at skabe trygge rammer og beskyttelse, og det kan komme til at dominere, hvis barnets eller den unges perspektiv ikke inddrages aktivt.

For personalet er opgaven fx at være opmærksom på, hvornår

  • udefra-perspektivet styrer beslutninger uden dialog.
  • barnets eller den unges oplevelse reduceres til diagnoser eller problemforståelser.

I den pædagogiske praksis på børne- og ungehjemmet er det vigtigt, at I som personale har øje for, hvilket perspektiv I arbejder med, og hvordan balancen er mellem de tre perspektiver.

Det er væsentligt, at I anerkender og lader barnets eller den unges indefra-perspektiv få indflydelse på beslutninger i barnets eller den unges hverdagsliv. Det er også vigtigt, at I er bevidste om, hvornår I aktivt fravælger at inddrage børnenes og de unges indefra-perspektiv, i forhold til de beslutninger I træffer, samt at I får kommunikeret til dem, hvorfor det er endt sådan.

Syv konkrete metoder til at inddrage børne- og ungegruppens perspektiver

Via links herunder kan I læse om metoder, som kan understøtte, at børne- og ungegruppens perspektiver tilvejebringes og anvendes i arbejdet med at udvikle hverdagslivet og rammerne på børne- og ungehjemmet.

Metoderne er tænkt som inspiration for jer, der arbejder på børne- og ungehjem. I praksis kan I arbejde med den enkelte metode, udvalgte elementer eller blot med den pædagogiske tænkning, der ligger bag.

Metodebeskrivelserne tager udgangspunkt i vidensindsamlingen “Børns perspektiver – fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver.

Find vidensindsamlingen her

Links til metoderne:

Samtaler baseret på leg

Kreative og kunstbaserede metoder

Fysisk aktivitet og bevægelse

Samtaler baseret på børns og unges egne billeder

Samtaler baseret på billedkort og vignetter

Video- og lydbaserede metoder

Afstemninger og spørgeskemaer

Video fra praksis

Her fortæller Dorthe om erfaringer fra praksis på Ølandhus (varighed 02.38):

Tolkning af perspektiver

Når I tolker børnenes og de unges perspektiver, skal I have en opmærksomhed på konteksten.

I skal altid bestræbe jer på at forstå børnenes og de unges udsagn i relation til den konkrete situation, som de opstår i. Det er børnenes og de unges egne oplevelser, følelser og meninger, som I skal have frem, ikke jeres tolkninger af, hvad børnene og de unge måske mener.

Jeres opgave bliver blandt andet at sikre en loyal og respektfuld formidling af børnenes og de unges ”indefra-ud-”perspektiver, så de bliver hørt på deres egne præmisser. Her er det væsentligt, at børnene og de unge fortsat inddrages.

Dette gælder særligt, når der arbejdes med kreative udtryksformer, hvor der kan være mange mulige fortolkninger. Derfor bør personalet følge op med dialog og etablere løbende feedback, så børnene og de unge får mulighed for at uddybe, korrigere og genkende deres egne perspektiver.

Som en naturlig afsluttende del af inddragelsesaktiviteten skal I fortælle, hvad I gør med deres perspektiver og hvordan I vil anvende dem, og hvad der eventuelt kommer til at ske. Her får børnene og de unge tydeliggjort, at deres bidrag har betydning for deres hverdag.

Om vidensindsamlingen

 

Se en introduktion til vidensindsamlingen "Børns perspektiver - fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver" med Seniorforsker Anne Marie Villumsen og senioranalytiker Julie Schou Nikolajsen fra VIVE. Vidensindsamlingen er udarbejdet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv herunder (varighed 06.01):

Kontakt

Lotte Hestbæk
Chefkonsulent
50 81 09 53

Spring til: