Kreative og kunstbaserede metoder

Her kan børne- og ungegruppen udtrykke deres perspektiver gennem kreative processer som tegning, maling, collage, modellervoks eller digitale medier.

De kreative materialer fungerer som et fælles tredje, der kan afdramatisere samtalesituationen og skabe et fælles fokus, hvilket kan gøre det lettere for børn og unge at dele tanker og oplevelser.

Aktiviteterne kan tilrettelægges både som frie kreative processer eller som mere strukturerede forløb med temaer, der tager udgangspunkt i børne- og ungegruppens egne forslag til temaer ud fra interesser og behov. Temaer kan eksempelvis omhandle venskaber, svære situationer i hverdagen eller behovet for privatliv. Efter den kreative proces inviteres børnene og de unge til at fortælle om og sætte ord på betydningen af det, de har skabt. Dette kan åbne for mere nuancerede beskrivelser af følelser, tanker og oplevelser, end det ofte er muligt gennem samtale alene.

Metoden giver børn og unge mulighed for at bearbejde oplevelser og refleksioner på en abstrakt eller symbolsk måde, hvilket for mange opleves som mere tilgængeligt end en direkte verbal tilgang. Den kan anvendes både individuelt og i grupper, hvor børn og unge præsenterer deres arbejde for hinanden og reflekterer i fællesskab. Dette understøtter oplevelsen af ejerskab, styrker fællesskabet og bidrager til øget selvindsigt.

Samtidig får personalet og de øvrige børn og unge adgang til hinandens perspektiver på en indirekte og mindre konfronterende måde.

Metodens styrker

  • Børnene og de unge kan udtrykke følelser og tanker med og uden brug af ord
  • Kendte materialer skaber tryghed
  • Inkluderer børn og unge med forskellige sproglige og kognitive forudsætninger
  • Børnene og de unge har styring og ejerskab
  • Understøtter fællesskab, refleksion og oplevelse af at være ekspert i eget liv.

Metodens svagheder

  • De voksne og de andre børn eller unge kan misforstå udtrykket uden forklaring
  • Ikke alle børn eller unge kan lide at tegne eller skabe
  • Tidskrævende proces
  • Risiko for tab af produkt eller afbrydelser
  • Kræver gode rammer og materialer.

Opmærksomhedspunkter

  • Børnene eller de unge ejer deres produkt
  • Noter laves ved siden af, ikke på produktet
  • Fokus på udtryk, ikke ”flothed”
  • Skab ro og tid til skabelse og efterfølgende samtale
  • Mød børnene eller de unge nysgerrigt uden at tolke
  • Håndtering og opbevaring kræver samtykke.

Praksiseksempel

Vores opholdsstue, og hvad den betyder for trivsel og relationer

Formålet er at give børnene og de unge mulighed for at udtrykke deres oplevelser af opholdsstuen gennem kreative processer, så deres perspektiver på trivsel, tilhørsforhold og relationer bliver tydelige og kan danne grundlag for fælles refleksion og udvikling af fællesskabet.

En gruppe børn og unge arbejder med tegning ud fra temaet: “Det gode ved vores opholdsstue, og det, der mangler”. De visualiserer både konkrete elementer (fx sofaer, tv og indretning) og mere abstrakte oplevelser som stemninger, fællesskab eller uro.

Efterfølgende præsenterer de frivilligt deres tegninger for hinanden. Personalet stiller åbne og undersøgende spørgsmål som: “Hvad er vigtigt for dig ved det, du har tegnet?” og “Er der noget i de andres tegninger, du kan genkende?”

Samtalen tager afsæt i tegningerne, hvilket gør det muligt at dele oplevelser indirekte. Forskelle og ligheder i de unges perspektiver bliver synlige, uden at nogen behøver at tale direkte om sig selv. Det skaber en fælles forståelse af, hvad der fremmer eller udfordrer trivsel i rummet, og understøtter oplevelsen af, at flere perspektiver kan eksistere side om side.

Tegningerne danner et fælles afsæt for dialog om børnene og de unges oplevelser af opholdsstuen. Når de deler og genkender hinandens perspektiver, styrkes oplevelsen af fællesskab og respekt for, at trivsel kan opleves forskelligt.

Kontakt

Lotte Hestbæk
Chefkonsulent

Spring til: