Et børne- og ungeråd skabes

Børnesynet på Ølandhus er både ledelsens, personalets, og ikke mindst børnenes og de unges børnesyn. Det udgør selve udgangspunktet for børne- og ungerådet, fordi børnesynet definerer, hvordan personalet ser, møder og forstår børn og unge. Og hvordan børnene og de unge møder hinanden.

Det fælles børnesyn foreskriver, at personalet ser alle børn og unge som kompetente aktører i deres eget liv, og de giver udtryk for, at alle – uanset funktionsnedsættelser eller udfordringer – kan deltage og opleve inddragelse, når de rette rammer skabes.

Personalet beskriver, at børnesynet understøtter, at de voksne tager ansvar for at skabe trygge rammer og fjerner barrierer ved at tilpasse deres praksis, så alle børn kan deltage på deres egne præmisser.

Når der tages udgangspunkt i, at alle børn og unge gør det bedste, de kan, og har ret til at blive set, hørt og forstået, bliver børne- og ungerådet ikke bare et mødeforum – det bliver et sted, hvor børn og unge reelt får indflydelse.

Personalet vurderer, at børnesynet skaber en fælles retning og et fælles sprog, som gør det muligt at arbejde systematisk med deltagelse og inddragelse.

Da personalet på Ølandhus arbejdede med at etablere børne- og ungerådet, oplevede de at være både nysgerrige og skeptiske. De fortæller, at der i starten opstod spørgsmål som: Kunne børnene og de unge deltage? Ville de have lyst?

Erfaringerne fra børne- og ungerådet viste imidlertid hurtigt, at svaret var ja. Personalet oplevede, at børnene og de unge ønskede at blive hørt, og at de havde stærke perspektiver på deres hverdag, relationer og trivsel.

I arbejdet med børne- og ungerådet tager personalet udgangspunkt i Laura Lundys model for inddragelse med elementerne rum, tilhørere, stemme og indflydelse.

Læs mere om Lundys model på siden om "En fælles faglig ramme"

Personalet, som er med til børne- og ungerådsmøderne,

• beskriver, hvordan de arbejder med at skabe et trygt og inkluderende rum, hvor børnene mødes med varme, smil og hygge – og ja, der er altid kage og sodavand
• arbejder med at tydeliggøre rammerne for rådet og fortæller børnene og de unge, hvad rådet kan, og hvad det ikke kan
• bestræber sig på at tale i et sprog, der er let at forstå, og de deler børnene og de unge i mindre grupper, når temaerne er svære
• beskriver, at de i rådet arbejder bevidst med at lytte – uden at afbryde, uden at give ”gode råd” og uden at overtage.

Det er vigtigt for de voksne, at det er børnene og de unge, der bestemmer dagsordenen for møderne. Personalet faciliterer, støtter og oversætter – men styrer ikke rådet.

På Ølandhus beskriver personalet, at emnerne i rådet spænder bredt, fordi de udspringer af børnenes og de unges egne ønsker. I rådet taler børnene og de unge blandt andet om:

• Hvordan højtider skal fejres.
• Hvilke krav de stiller til nye pædagoger.
• Hvordan magtanvendelser opleves indefra.
• Om børnesynet afspejles i deres hverdag.
• Hvilke aktiviteter og fællesskaber de ønsker.
• Hvordan man tager imod unge med domme eller særlige behov.
• Hvordan de ønsker at inddrages og deltage i den skriftlige dokumentation af deres hverdag og eventuelle problematikker.

Personalet på Ølandhus vurderer, at disse emner giver dem en værdifuld indsigt i børnenes og de unges oplevelser og behov.

Ifølge personalet fortæller børnene og de unge, at det betyder noget at blive mødt i et trygt rum, hvor de kan sige ting højt, som ellers kan være svære at dele. De voksne oplever, at børnene og de unge beskriver, hvordan det styrker deres mod, når voksne lytter uden at afbryde, uden at dømme og uden at overtage.

Børnene og de unge giver, ifølge personalet, udtryk for, at deres stemmer kan skabe forandring – ikke kun i konkrete beslutninger, men også i fællesskabet, i relationerne og i deres egen forståelse af, at de har værdi.

På Ølandhus har personalet også erfaret, at inddragelse ikke handler om at kunne tale højt eller formulere sig flot. Det handler i høj grad om, at de voksne skaber rammer, hvor alle kan deltage på deres egne præmisser. De peger på, at det kræver, at voksne justerer sig i forhold til børne- og ungegruppens behov og giver tid, oversætter, støtter og bliver ved med at motivere til deltagelse – også når det er svært.

Personalet oplever, at børne- og ungerådet er blevet et levende eksempel på, at børn og unge både kan og vil deltage, når de voksne skaber de rette betingelser. Samtidig peger de på, at det kræver ledelsesmæssig opbakning, vedholdenhed og en kultur, hvor børns og unges perspektiver ikke blot efterspørges, men bruges aktivt.

Det er personalets erfaringer, at rådet har givet børnene og de unge en stærkere stemme i deres hverdag på børne- og ungehjemmet og personalet og ledelsen en dybere forståelse af deres verden.

De fremhæver, at når de voksne tager børnenes og de unges perspektiver alvorligt, bliver børne- og ungerådet ikke blot et projekt, men en kultur. En kultur hvor børn og unge oplever, at deres stemmer former hverdagen, og hvor de voksne bliver klogere, mere nuancerede og bedre til at skabe et sted, der faktisk afspejler dem, det hele handler om.

• Hvordan prioriteres og italesættes inddragelsesom en bevidst og integreret del af jeres pædagogiske praksis?
• Hvordan sikrer I at formålet med børne- og ungerådet klart for både børn, unge og voksne?
• Hvordan arbejder I målrettet med at skabe oplevelse af reel indflydelse og ikke kun høring?
• Hvordan kan I arbejde med en fælles forståelse i personalegruppen af, hvorfor rådet er vigtigt?

• • Hvordan afholder I møderne? Afholder I fx møderne på faste tidspunkter?
  • Hvilke muligheder har I for at bruge det samme (eller genkendelige) lokale?
  • Hvordan arbejder I med klare aftaler for mødernes forløb og spilleregler?
  • Hvordan bemander I mødelederne? Har I fx faste mødeledere, som børnene kender og er trygge ved?
  • Har I undersøgt om et af børnene og de unge kan være mødeleder?
  • Hvordan tilpasser I rammerne til  børnenes og de unges behov for struktur og forudsigelighed?

• Hvordan dokumenterer I input fra børn og unge ?
• Hvordan fører I relevante input videre til ledelsen?
• Hvordan giver I børn og unge tydelig tilbagemelding på, hvad der sker med deres forslag?
• Hvordan forklarer I det åbent og respektfuldt, når forslag ikke kan imødekommes?
• Hvordan kan børnene og de unge se konkrete resultater af rådsarbejdet?

• Hvordan gør I det tydeligt, at I som voksne har ansvaret for struktur og afholdelse?
• Hvordan anvender I spørgeteknikker, der støtter refleksion og deltagelse?
• Hvordan arbejder I med, at alle kan komme til orde – også stille eller usikre børn?
• Hvordan justerer I tempo og form efter børne- og ungegruppens behov?
• Hvordan holder I en opmærksomhed på balancen mellem at styre og give plads?

• Hvordan sørget I for, at det er tydeligt at deltagelse i børne- og ungerådet er frivilligt?
• Hvordan arbejder I med samtykke og muligheder for at sige fra?
• Hvordan arbejder I vedholdende med at motivere til deltagelse uden at presse?
• Hvordan giver I plads til, at børn og unge kan deltage på forskellige måder og niveauer?
• Hvordan bliver I ved med at invitere til deltagelse og acceptere, at deltagelse kan variere over tid?

• Hvordan inviterer I alle børn og unge – uanset alder, funktionsniveau eller kognitive forudsætninger?
• Hvordan tilpasser I form og metoder til forskellige behov (fx små grupper, individuelle input)?
• Hvordan tænker I, i alternative måder at indsamle input på (hverdagsdialoger, spontane samtaler, kreative metoder etc.)?
• Er I bevidste om, at det er deres ansvar at tilpasse rammen?

• Hvordan sørger I for, at der indgår sociale eller hyggelige elementer i rådsarbejdet (fx mad, drikke, fællesskab)?
• Hvordan bruger I fejring som anerkendelse af engagement og deltagelse?
• Hvordan sørger I for, at rådet opleves som et trygt og rart fællesskab for børnene og de unge?

• Hvordan tydeliggør I, hvad rådet kan beslutte?
• Hvordan tager I ansvar for at beskytte børnene ved upassende eller urealistiske ønsker?
• Hvordan forklarer I afslag på en måde, der bevarer børnenes oplevelse af respekt og alvor?
• Hvordan har i øje for og opmærksomhed på børnenes sårbarhed i fælles fora?

• Hvilke tanker har I gjort jer om ledelsens deltagelse – eller fravær på møderne? Er der taget stilling til, om ledelsen deltager i møderne, eller at de står udenfor?
• Hvordan følger ledelsen op på de input og perspektiver, der kommer frem på møderne?
• Hvordan er ledelsen med til at skabe rum for fælles refleksion over der, der fungerer godt, og hvad der bøvler?

• Hvordan sikrer I, at forventningerne til, udviklingen af en deltagelseskultur er realistiske i forhold til den tid, forandringen kræver ?
• Hvordan arbejder I kontinuerligt med at opbygge tryghed og tillid?
• Hvordan evaluerer I børne- og ungerådet løbende sammen med børn og unge?
• Hvordan justeres praksis på baggrund af erfaringer og feedback?