Børns og unges stemmer i hverdagen

Børn og unge, som er anbragt på et børne- og ungehjem, har – ligesom alle andre børn og unge – ret til at give udtryk for deres mening om hverdagslivet på børne- og ungehjemmet.

Fællesskabet på et børne- og ungehjem styrkes, når børn og unge får mulighed for at sige deres mening, blive lyttet til og være med til at påvirke deres egen hverdag. Når de oplever reel indflydelse på beslutninger, rutiner og aktiviteter, styrker det både deres trivsel, deres tro på egne muligheder og deres oplevelse af at høre til i fællesskabet. Det styrker deres oplevelse af at kunne påvirke og tage styring over deres eget liv.

Børn og unge har ret til at blive hørt i forhold, der vedrører dem. For jer som personale betyder det, at inddragelse skal være en del af hverdagen – ikke kun noget formelt. Det sker i dialogen, i de trygge relationer og i de situationer, hvor børn og unge oplever, at deres mening bliver taget alvorligt.

Hverdagen på et børne- og ungehjem består af rutiner, fælles aktiviteter og relationer mellem børn, unge og voksne. Netop her opstår mange muligheder for deltagelse. Når børn og unge bliver inviteret med ind i beslutninger om hverdagen, får de mulighed for at påvirke både deres egne rammer og de fællesskaber, de er en del af.

Som personale spiller I derfor en vigtig rolle i at skabe rammer, hvor børns og unges stemmer bliver hørt – både i hverdagens små beslutninger og i større fælles beslutninger i huset.

Hvad er 'hverdagslivet'?

Hverdagslivet under en anbringelse er alle de små og store beslutninger, der tilsammen udgør barnets eller den unges daglige rammer. 

Det kan fx være beslutninger om:

  • Struktur og rytmer: Måltider, morgenrutiner, fritidsaktiviteter m.m.
  • Normer og kultur: Omgangsformer, sprog, stemning, sociale spilleregler, hygiejne m.m.
  • Relationer: Fx hvordan man er sammen i huset, og hvordan man støtter hinanden.
  • Fællesområder: Fx hvordan fællesområder som køkken, stue, uderum.
  • Digital adfærd: Telefonbrug, gaming, skærmtid m.m.
  • Fælles aktiviteter og traditioner: Fx weekender, ture, fejringer.
  • Personale: Fx ønsker til kompetencer ved nyansættelser.

Punkterne herover er ikke bare “ting på listen” – de er områder, hvor børn og unge kan være med til at påvirke hverdagen.

Spørgsmål som “Hvordan ser en hyggelig aften ud?”, “Hvordan planlægger vi weekenden?” eller “Hvad gør vi, når der opstår konflikter?” er konkrete måder, hvorpå de kan inddrages.

Når børn og unge inviteres ind i sådanne beslutningsrum, bliver hverdagen mere meningsfuld og demokratisk, fordi de oplever, at deres mening faktisk tæller og gør en forskel i fællesskabet.

Det vigtigste er

  • at børn og unge oplever, at de kan påvirke fællesskabet
  • at beslutninger bliver taget sammen
  • at alle kan bidrage på måder, der giver mening for dem.

Video fra praksis

Her fortæller Dorthe om erfaringer fra praksis på Ølandhus (varighed 01.15):

Sådan inviterer I børn og unge med i fællesskabet

Der er mange måder at inddrage børn og unge i beslutninger om hverdagen på et børne- og ungehjem. Her er nogle konkrete idéer til, hvordan I kan arbejde med det i praksis.

Beslutninger, der påvirker flere, bør også drøftes med flere.

Fællesskabets trivsel, sammenhængskraft og den kultur, børnene eller de unge lever i, kan med fordel introduceres allerede ved indflytning på børne- og ungehjemmet.

Allerhelst gennem børnene og de unge selv.

Husmøder, børne- og ungeråd, mini-afstemninger, idévægge eller “vi taler om én ting ad gangen”-formater gør det let at deltage.

Fortæl klart, hvad der er åbent for beslutning – og hvad der ligger fast.

Læs mere om børne- og ungeråd her

Madplaner, ferier, indretning, regler for fællesrum og telefonbrug er konkrete temaer, som alle har en mening om.

Det øger engagement og ejerskab.

Sig kun ja til de aftaler, I kan holde.

Følg op, og vis, hvordan børnenes eller de unges input har ændret noget.

Det opbygger troværdighed.

Skab flere måder at deltage på: Små grupper, anonyme forslag, digitale afstemninger.

Ikke alle trives i store samtaler.

Forebyg pres, hierarkier og stærke stemmer, der dominerer.

Hjælp de stille eller tilbageholdende børn og unge ind i dialogen på en tryg måde.

Evaluér sammen: Fungerer beslutningen i hverdagen? Skal noget justeres?

Evaluering understreger, at deltagelse ikke er symbolsk, men noget, der vægtes højt - og noget, som er betydningsfuldt.

Sådan kan I støtte børn og unge, som trækker sig

Fællesskaber opleves ikke automatisk som trygge eller attraktive. For at styrke deltagelsen på jeres børne- og ungehjem kan I arbejde med:

  • Inddragelse i hverdagslivsbeslutninger, fx hverdagsrutiner, aktiviteter.
  • Omsorg og tillidsskabende relationer mellem personale, børn og unge. Det er altid personalet, der har ansvaret for relationen.
  • Adgang til fællesskaber uden for børne- og ungehjemmet, så børnene og de unge kan udvikle sociale kompetencer i andre sammenhænge.

Læs mere om, hvad der kan være på spil, når børn og unge siger nej tak til inddragelse: Link til siden 'Når børn og unge siger "NEJ TAK!"

Video fra praksis

Her fortæller Dorthe om erfaringer fra praksis på Ølandhus (varighed 01.26):

Gode rammer for børns og unges fælles deltagelse

  • Start småt
    Invitér til mikro-deltagelse: Små opgaver, valg mellem alternativer eller korte aktiviteter. Små succesoplevelser skaber mod.
  • Skab trygge rammer
    Lad børn og unge vælge, hvem de deltager sammen med, eller giv mulighed for en mindre gruppe. Fællesskaber skal opleves som trygge, før de bliver engagerende.
  • Gør tingene forudsigelige
    Forklar, hvad der skal ske, og gentag informationen, så børnene ved, hvad de kan forvente.
  • Anerkend tøven
    Sig fx: “Jeg kan godt se, at det er svært lige nu. Det er helt okay. Vi finder en vej sammen.” Anerkendelse sænker stress og styrker tillid.
  • Giv plads til både pause og deltagelse
    Børn og unge skal opleve, at det er muligt at trække sig uden at miste relationer eller muligheder.
  • Vis, at deres bidrag betyder noget
    Når børn og unge oplever, at deres input kan ændre noget i hverdagen, vokser motivationen og følelsen af ejerskab.

Idéerne herover er inspireret af VIVE’s publikation Børns perspektiver – fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver.

Link til publikationen om børns perspektiver

Kontakt

Lotte Hestbæk
Chefkonsulent
50 81 09 53

Spring til: