En fælles faglig ramme

En traumebevidst tilgang og reel inddragelse går hånd i hånd og bidrager til trygge miljøer, hvor børn og unge sammen får indflydelse på hverdagslivet.

Børn og unge deltager bedst, når de oplever tryghed, bliver mødt med forståelse og har reel mulighed for at få indflydelse på deres hverdag. Som leder og medarbejder spiller I en central rolle i at skabe de rammer.

Her finder I inspiration til, hvordan en traumebevidst tilgang kan danne grundlag for en demokratisk kultur med trygge fællesskaber og reel inddragelse – og hvordan Lundys børneinddragelsesmodel kan styrke arbejdet i hverdagen.

Læs mere om inddragelsesmodellen her

En demokratisk kultur og inkluderende fællesskaber

Det er vigtigt, at I som ledere og medarbejdere løbende har fokus på, hvordan I kan fremme en demokratisk kultur, som gennemsyrer alle aspekter af jeres praksis. En kultur, hvor børn, unge og voksne sammen bidrager til trygge, stabile og forudsigelige rammer, som giver børn og unge mulighed for aktiv deltagelse i deres eget hverdagsliv og i de fællesskaber, de indgår i på børne- og ungehjemmet.

En demokratisk kultur forudsætter, at børnene og de unge oplever sig trygge nok til at deltage. Derfor kan en traumebevidst tilgang være et vigtigt fundament. En traumebevidst tilgang bygger på viden om, at mange børn og unge i anbringelse har erfaringer med svigt, belastninger eller traumatiske oplevelser, som kan påvirke deres oplevelse af tryghed, tillid til andre børn og unge samt voksne og dermed mulighed for at deltage aktivt i fællesskaber. Derfor arbejder man i den traumebevidste tilgang bevidst med at skabe trygge, regulerende, stabile, forudsigelige, og relationelle rammer, hvor børn og unge oplever sig mødt, forstået og taget alvorligt.

Reel inddragelse handler ikke kun om at blive hørt, men også om at opleve, ens perspektiver bliver taget alvorligt og får betydning. Det styrker børnene og de unges oplevelse af at kunne handle i eget liv, tage medansvar og bidrage aktivt til fællesskabet.

Når en traumebevidst tilgang og reel inddragelse tænkes sammen, understøtter de hinanden. Sammen bidrager de til en demokratisk kultur, hvor børn og unge mødes med tryghed, respekt og omsorg og samtidig oplever, at de har indflydelse, hører til og kan deltage aktivt i fællesskabet.

En traumebevidst tilgang som fundament

En traumebevidst tilgang tager afsæt i viden om, at mange børn og unge i anbringelse har erfaringer med omsorgssvigt, tab, belastninger eller traumatiske oplevelser, som kan påvirke deres trivsel, relationer og måde at være i verden på. Erfaringerne kan komme til udtryk forskelligt og påvirke både følelsesregulering, adfærd, tillid til andre og muligheden for at deltage i fællesskaber.

En traumebevidst praksis handler derfor om, at ledelse og medarbejdere møder børn og unge med nysgerrighed, stabilitet og forståelse fremfor kontrol og sanktioner. Det indebærer, at I arbejder bevidst med at skabe trygge, forudsigelige og relationelle rammer, hvor børn og unge oplever sig mødt, forstået og taget alvorligt.

Tilgangen bygger samtidig på en forståelse af, at børn og unge udvikler sig gennem deltagelse i trygge relationer og fællesskaber. Når børn og unge bliver lyttet til, inddraget og får mulighed for indflydelse på deres hverdag, styrkes deres oplevelse af handlekraft, tilhørsforhold og tillid til både sig selv og andre.

Teoretisk baggrund

Den traumebevidste tilgang bygger på forskning i udviklingspsykologi, neuropsykologi, tilknytningsteori samt stress- og traumeforskning. Grundantagelsen er, at traumer påvirker hjernens udvikling, følelsesregulering og sociale kompetencer. Traumer kan påvirke hjernens og kroppens måde at reagere på. Derfor kan traumatiserede børn og unge være i konstant alarmberedskab eller følelsesmæssigt overbelastet.

I tilgangen forstås adfærd som meningsfulde reaktioner på belastninger fremfor modstand hos børnene og de unge. Pædagogiske strategier skal derfor kompensere for disse udfordringer ved at tilbyde struktur, empati, mentalisering og muligheder for tryg tilknytning.

Centrale principper

Den traumebevidste tilgang hviler på nogle centrale principper, som tilsammen understøtter et trygt og udviklingsstøttende miljø for børn og unge i anbringelse. Herunder finder I principperne og enkelte spørgsmål, som kan bruges til refleksion:

Hvordan etablerer I stabile, forudsigelige og tydelige rammer, som giver børn og unge ro og mulighed for at orientere sig i hverdagen?

Hvordan arbejder I med at etablere og vedligeholde en tillidsfuld, anerkendende og vedholdende kontakt som fundamentet for at kunne støtte børn og unge, der har oplevet svigt eller uforudsigelighed?

Hvordan arbejder I med aktivt at hjælpe børn og unge med at finde følelsesmæssig og kropslig ro, både gennem egen regulering og gennem fælles reguleringsstrategier?

Hvordan arbejder I tæt sammen på tværs af funktioner og området og i dialog med barnet eller den unge og familien, så barnet oplever sammenhæng og fælles retning?

Hvordan arbejder I med et løbende fokus på barnets eller den unges ressourcer, potentialer og mestringsmuligheder fremfor dets problemer?

Hvordan kan I arbejde med trygge miljøer?

Et trygt miljø skabes ikke alene gennem de metoder, der anvendes, men i høj grad gennem den måde, hverdagen organiseres på. En vigtig del af dette er at skabe gode betingelser for følelsesmæssig regulering og tilpasse støtten til børnene og de unges forskellige behov, som de selv har være med til at beskrive.

Her spiller samregulering en central rolle. Samregulering er en proces, hvor I gennem jeres egen ro og nærvær hjælper børnene eller de unge med at falde til ro og håndtere stærke følelser. Det kan ske gennem kropssprog, rolig stemmeføring og nærvær. Da menneskers nervesystemer påvirker hinanden, kan I på den mådeunderstøtte børnene og de unge i gradvis at udvikle deres egen følelsesmæssig regulering.

I kan tilbyde forskellige muligheder, der kan hjælpe børnene og de unge med at finde ro og genvinde balance. For nogle er det bevægelse, for andre sansemæssige input, kreative aktiviteter, musik, pauser eller nærvær med en tryg voksen. Andre har brug for at trække sig fra fællesskabet for en stund, mens nogle finder ro ved at være sammen med andre. Støtten til regulering sker gennem kroppen, sanserne, relationerne og fællesskabet, så børnene og de unge gradvist udvikler erfaringer med, hvad der hjælper dem i forskellige situationer.

Når støtte til regulering bliver en naturlig del af hverdagen, får børnene og de unge bedre mulighed for at regulere sig selv og deltage i fællesskabet og i de beslutninger, der vedrører deres hverdagsliv. Et trygt miljø, der understøtter følelsesmæssig regulering, bidrager dermed både til trivsel, udvikling og reel deltagelse.

Praksiseksempler

Herunder finder I tre forskellige eksempler fra praksis, hvor den traumebevidste tilgang tages i brug.

Når der opstår en konflikt på et husmøde eller et møde i børne- og ungerådet, er den første opgave ikke nødvendigvis at finde en hurtig løsning, men at genoprette et trygt miljø, hvor børnene og de unge kan falde til ro. Medarbejdere kan derfor arbejde bevidst med samregulering og tilpasse deres støtte til den enkeltes behov.

For nogle hjælper det at komme ud og få frisk luft eller bevæge sig, mens andre finder ro gennem musik, en kreativ aktivitet, et glas koldt vand, et tyngdetæppe eller nærvær med en tryg voksen. Man kan fx dæmpe tempoet, reducere sanseindtryk og hjælpe børnene og de unge med at finde det, der støtter dem bedst i situationen. Samtidig støttes gruppen i gradvist at genfinde ro.

Først når der igen er tilstrækkelig ro og tryghed, samler man børnene og de unge igen til en fælles refleksion. Samtalen tager udgangspunkt i nysgerrighed frem for skyld: Hvad skete der? Hvad hjalp os tilbage til ro? Hvad kan vi gøre sammen næste gang?

På den baggrund udvikler børnene, de unge og medarbejderne i fællesskab små aftaler om, hvad der hjælper, når noget bliver overvældede. Det kan være at foreslå en pause, gå en tur, tilbyde en kreativ aktivitet, dæmpe lydniveauet eller hente en tryg voksen. Aftalerne justeres løbende i takt med gruppens erfaringer og behov.

På den måde bliver konflikten ikke kun håndteret, men også en fælles læringsmulighed. Børnene og de unge oplever, at stærke følelser kan mødes med tryghed, omsorg og støtte frem for irettesættelser eller sanktioner. Samtidig får de erfaringer med at bidrage til fælles løsninger og udvikle et inkluderende fællesskab, hvor alle har et medansvar for, at alle kan deltage.

I kan fx facilitere husmøder og børne- og ungeråd, hvor børnene og de unge sammen formulerer principper for samvær, trivsel og fælles regler.

En traumebevidst tilgang indebærer tydelig struktur, visuelle dagsordener, faste rammer, følelsesregulering og mulighed for forskellige deltagelsesformer, fx mundtligt, skriftligt eller anonymt.

Børnene og de unge kan samtidig inddrages i at udvikle de reguleringsmuligheder, der skal være en del af hverdagen. Sammen kan I drøfte, hvad der hjælper, når stemningen bliver urolig, eller nogen bliver overvældede. Det kan være korte pauser, mulighed for bevægelse, kreative aktiviteter, rolige zoner, musik, sansematerialer eller fælles aftaler om, hvordan man hjælper hinanden tilbage til ro.

Læs mere om deltagelsesformer via linket her

I kan som personale aktivt støtte reel inddragelse ved at hjælpe de børn og unge frem, som har svært ved at tage ordet, opsummere input undervejs og vise konkret, hvordan forslag omsættes til aftaler i hverdagen.

Samtidig bidrager I som personale til ro og tryghed gennem jeres egen adfærd, tydelig kommunikation og respekt for forskellige behov. I bringer aktivt de regulerende aktiviteter i spil, som børnene og de unge selv har foreslået, og hjælper gruppen med at bruge de aftalte strategier, når der opstår uro eller konflikter.

Når børnene og de unge inddrages i at udvikle både fællesskabets rammer og de reguleringsstrategier, der bruges i hverdagen, styrkes deres oplevelse af medbestemmelse, tryghed og fælles ansvar.

Når I planlægger fælles aktiviteter som ture, projekter eller fritidsaktiviteter, bør børnene og de unge inddrages i idéudvikling, prioritering og fordeling af opgaver.

I kan som medarbejdere understøtte deltagelsen ved fx at gøre valgmuligheder konkrete, arbejde i mindre grupper og sikre, at alle kan bidrage i et tempo og på en måde, der føles tryg.

Samtidig arbejder I aktivt med at skabe et trygt og reguleret miljø omkring aktiviteten. Det kan være ved at skabe tydelige overgange, forberede børnene og de unge på, hvad der skal ske, tilbyde pauser, mulighed for bevægelse, kreative aktiviteter eller rolige steder samt være opmærksomme på gruppens energi og belastningsniveau. Hvis nogen bliver overvældede, hjælper I først barnet eller den unge tilbage til ro gennem nærvær, sansemæssige eller kropslige reguleringsgreb og tilpasset støtte. Først derefter inviteres barnet eller den unge til refleksion og dialog.

Når børnene og de unge samtidig inddrages både i at planlægge aktiviteterne og udvikle fælles aftaler om pauser, støtte og deltagelse, styrkes både deres oplevelse af tryghed, handlekraft og medbestemmelse. Det gør det lettere for alle at deltage aktivt i fællesskabet.

 

Reel inddragelse – Lundys model til børneinddragelse

Reel inddragelse betyder, at børn og unge både bliver hørt, får mulighed for at deltage aktivt og får reel indflydelse på beslutninger, der har indflydelse på deres liv.

For jer som ledelse og personale indebærer det, at I skaber rum for dialog, lytter aktivt til børnenes og de unges synspunkter og sikrer, at deres input faktisk påvirker praksis. Deltagelse skal være meningsfuld – ikke symbolsk. Børn og unge skal kunne se, hvordan deres bidrag bliver taget alvorligt og omsat til konkret handling.

Mindset og systematik

Lundys børneinddragelsesmodel giver et mindset og en systematik til, hvordan I kan arbejde med inddragelse både af det enkelte barn eller grupper af børn og unge på jeres børne- og ungehjem.

Modellen giver et fælles sprog til at tale om børneinddragelse. Den understreger vigtigheden af, at I arbejder med reel inddragelse, hvor inddragelsesaktiviteterne både sikrer, at I får børnenes og de unges perspektiver frem, og at I søger for, at de får indflydelse på hverdagslivsbeslutninger på jeres børne- og ungehjem.

Find en kort introduktion til Lundys model for børneinddragelse her

Kontakt

Lotte Hestbæk
Chefkonsulent
50 81 09 53

Spring til: