I "Sammen om familien" etableres et tæt og systematisk samarbejde med familien omkring afdækningen og den løbende tilpasning af indsatsen til barnets aktuelle behov.
Inddragelse af barnet
Inddragelse af barnet er et vigtigt led i sagsbehandlingen og skal prioriteres. Det overvejes, hvordan inddragelsen kan tilrettelægges på barnets præmisser.
Inspirationsmateriale: Social- og Boligstyrelsens tema om inddragelse
Praksiseksempel: Guide til afholdelse af børnesamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)
Praksiseksempel: Guide til afholdelse af opfølgningssamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)
Inddragelse af barnets familie og netværk
Løbende afstemning med familien sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i familiens ressourcer, ønsker og behov, og at familien oplever kontrol, initiativ og ansvar i egen sag. Den løbende, mere uformelle kontakt til familien opbygger tillid i samarbejdet mellem rådgiver og familien og sikrer, at familien er opdateret og inddraget.
Metode: Netværksinddragende metoder
Redskab: Netværkskort
Praksiseksempel: Guide til afholdelse af forældresamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)
Praksiseksempel: Guide til afholdelse af opfølgningssamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)
Signs og Safety (SoS)
Signs of Safety (SoS) er en metode, som understøtter inddragelse af barnet og familien. Metodens formål er at skabe partnerskab med familien om en løsning, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet.
SoS er organiseret omkring tre centrale spørgsmål: Hvad bekymrer, hvad fungerer og hvad skal der ske? - samt spørgsmål, der skal bruges til at vurdere barnets trivsel og sikkerhed. Metoden kan bidrage til mere gennemsigtighed i sager og give familien en øget oplevelse af at blive forstået og inddraget.
Metode: Signs of Safety
Redskab: Feen og Troldmanden
Redskab: De tre Huse
Praksiseksempel: Bedste Håb (kilde: Jammerbugt Kommune)
Integrated Children's System (ICS)
Integrated Children’s System (ICS) er en systematisk og helhedsorienteret metode til sagsbehandling og udredning. Metoden understøtter inddragelse af barnet, familien og netværket.
Udredningsværktøjet i "Sammen om familien" bygger på ICS og understøtter rådgiveren i at inddrage barnet, familien og netværket, så de bliver aktivt medvirkende til at løse barnets og familiens problemer, og/eller i at afdække muligheder for kompensation eller indsatser.
Metode: ICS
Redskab: ICS og udredningsværktøjet
Gode mål i arbejdet med udredning og handleplan
Gode mål for indsatser er væsentlige for arbejdet med at udrede barnets og familiens situation og tilrettelægge et relevant forløb. I målene bliver forventningerne til indsatser, aftaler og ansvar tydelige, og der kan sættes fokus på barnets/den unges ressourcer til at genvinde, fastholde eller udvikle færdigheder og funktioner samt barnet/den unges trivsel.
Redskab: Inspiration til at sætte mål i udredningen og udarbejdelsen af handleplaner, s. 95-99 og 143-147.
Dialoglinealen
Dialoglinealen anvendes til at drøfte barnets trivsel sammen med barnet. Dialoglinealens side med smileys kan bruges til at tale om, hvordan barnet har det generelt, og i forhold til konkrete dele af barnets liv.
Redskab: Dialoglinealen