Én familie - én indgang

Samarbejdsmodellen "Én familie – én indgang" bygger på fire kerneelementer. Her er der samlet en række metoder, redskaber og praksiseksempler, som kan inspirere og understøtte jeres arbejde.

Der etableres et tæt og systematisk samarbejde med familien i afdækningen og den løbende tilpasning af indsatsen til barnets aktuelle behov.

Inddragelse af barnet er et vigtigt led i sagsbehandlingen og skal prioriteres. Det overvejes, hvordan inddragelsen kan tilrettelægges på barnets præmisser.

Inspirationsmateriale: Social- og Boligstyrelsens tema om inddragelse

Praksiseksempel: Guide til afholdelse af børnesamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)

Praksiseksempel: Guide til afholdelse af opfølgningssamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)

Inddragelse af barnets familie og netværk

Løbende afstemning med familien sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i familiens ressourcer, ønsker og behov, og at familien oplever kontrol, initiativ og ansvar i egen sag. Den løbende, mere uformelle kontakt til familien opbygger tillid i samarbejdet mellem rådgiver og familien og sikrer, at familien er opdateret og inddraget.

Metode: Netværksinddragende metoder

Redskab: Netværkskort

Praksiseksempel: Guide til afholdelse af forældresamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)

Praksiseksempel: Guide til afholdelse af opfølgningssamtale (kilde: Jammerbugt Kommune)

Signs of Safety (SoS)

Signs of Safety (SoS) er en metode, som understøtter inddragelse af barnet og familien. Metodens formål er at skabe partnerskab med familien om en løsning, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet.

SoS er organiseret omkring tre centrale spørgsmål: Hvad bekymrer, hvad fungerer og hvad skal der ske - samt spørgsmål, der skal bruges til at vurdere barnets trivsel og sikkerhed. Metoden kan bidrage til mere gennemsigtighed i sager og give familien en øget oplevelse af at blive forstået og inddraget.

Metode: Signs of Safety

Redskab: Feen og Troldmanden

Redskab: De tre Huse

Praksiseksempel: Bedste Håb (Kilde: Jammerbugt Kommune)

Integrated Children's System (ICS)

Integrated Children’s System (ICS) er en systematisk og helhedsorienteret metode til sagsbehandling og udredning. Metoden understøtter inddragelse af barnet, familien og netværket.

Udredningsværktøjet, som bygger på ICS, understøtter rådgiveren i at inddrage barnet, familien og netværket, så de bliver aktivt medvirkende til at løse barnets og familiens problemer og/eller i at afdække muligheder for kompensation eller indsatser.

Metode: ICS 

Redskab: ICS og udredningsværktøjet

Gode mål i arbejdet med udredning og handleplan

Gode mål for indsatser er væsentlige for arbejdet med at udrede barnets og familiens situation og tilrettelægge et relevant forløb. I målene bliver forventningerne til indsatser, aftaler og ansvar tydelige, og der kan sættes fokus på barnets/den unges ressourcer til at genvinde, fastholde eller udvikle færdigheder og funktioner samt barnet/den unges trivsel.

Redskab: Inspiration til at sætte mål i udredningen og udarbejdelsen af handleplaner, s. 95-99 og 143-147.

Dialoglinealen

Dialoglinealen anvendes til at drøfte barnets trivsel sammen med barnet. Linealens side med smileys kan bruges til at tale om, hvordan barnet har det generelt, og i forhold til konkrete dele af barnets liv.

Redskab: Dialoglinealen

"Én familie – én indgang" bygger på tværfaglig praksis og koordination på tværs af forvaltninger, fagcentre og faggrupper i kommunen. Her finder I redskaber og praksiseksempler, som kan understøtte og inspirere til jeres arbejde med at styrke jeres tværfaglige praksis og koordinering.

Sagsforløb

For at sikre en fælles forståelse i kommunen af, hvordan I arbejder med kerneelementerne, laves en beskrivelse af et typisk sagsforløb med angivelse af, hvem der har ansvaret i de forskellige punkter.

Praksiseksempel: Sagsforløb for opstart og drift af sager med modellen "Én familie – én indgang" i aldersgruppen 0-6 år (kilde: Ishøj Kommune)

Redskab: skabelon for sagsforløb med "Én familie – én indgang" (kilde: Social- og Boligstyrelsen med inspiration fra Ishøj og Jammerbugt Kommune)

Familiekoordinatorfunktionen

Familiekoordinatoren varetager en central funktion i barnets og familiens sagsforløb og koordinerer det på tværs af fagområder, forvaltninger og sektorer.

Praksiseksempel: Opgavebeskrivelse for tovholderen – "Én familie – én indgang" (kilde: Rudersdal Kommune)

"Én familie – én indgang" forudsætter, at der arbejdes med en fælles systematisk tilgang. Det indbefatter, at indsatser og handlinger rundt om familien matches og planlægges i ét fælles forløb. Systematikken skal være nedskrevet og kendt af alle involverede medarbejdere.

Her finder I redskaber, metoder og praksiseksempler, som kan understøtte en fælles systematisk tilgang.

Integrated Children's System (ICS)

Integrated Children’s System (ICS) er en systematisk og helhedsorienteret metode til sagsbehandling og udredning. Metoden understøtter inddragelse af barnet, familien og netværket.

Udredningsværktøjet i "Én familie - én indgang" bygger på ICS og understøtter rådgiveren i at inddrage barnet, familien og netværket, så de bliver aktivt medvirkende til at løse barnets og familiens problemer, og/eller i at afdække muligheder for kompensation eller indsatser.

Metode: ICS

Redskab: ICS og udredningsværktøjet

Gode mål i arbejdet med udredning og handleplan

Gode mål for indsatser er væsentlige for arbejdet med at udrede barnets og familiens situation og for at tilrettelægge et relevant forløb. I målene bliver forventningerne til indsatser, aftaler og ansvar tydelige, og der kan sættes fokus på barnets/den unges ressourcer til at genvinde, fastholde eller udvikle færdigheder og funktioner samt barnet/den unges trivsel.

Redskab: Inspiration til at sætte mål i udredningen og udarbejdelsen af handleplaner, s. 95-99 og 143-147.

I "Én familie – én indgang" er det vigtigt, at der i beslutninger og finansiering af indsatser tænkes på tværs af sektorer, forvaltninger og budgetter, så fleksibiliteten i det enkelte sagsforløb øges.

Her finder I redskaber og praksiseksempler, som kan understøtte en tydelig beslutningskompetence og fælles økonomisk refleksion.

Beslutningskompetence

For at sikre smidighed og kvalitet i sagsbehandlingen skal kommunen tage stilling til, hvem der kan bevilge de foranstaltninger og indsatser, som kan være relevante for børn og unge med handicap og deres familier.

Nogle kommuner har gode erfaringer med at udarbejde en ramme for, hvilke indsatser og foranstaltninger som kan bevilges af den enkelte rådgiver, og hvilke foranstaltninger der kræver tværfaglig drøftelse og/eller ledelsesbeslutning.

Praksiseksempel: Ramme for analysemøder - "Én familie – én indgang" (kilde: Ishøj Kommune)

Redskab: Eksempel på beslutningskompetenceplan - "Èn familie - én indgang" og "Sammen om familien" (kilde: Social- og Boligstyrelsen med inspiration fra Jammerbugt Kommune)

Kontakt

Dorthe Bevensee
Specialkonsulent