Ledelsestilsyn på handicapområdet

Et systematisk arbejde med ledelsestilsyn styrker kvaliteten i sagsbehandlingen. Ledelsestilsyn på handicapområdet bidrager til at skabe overblik over kommunens sagsbehandlingspraksis og hjælper med at identificere lærings- og udviklingsområder.

Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Ankestyrelsen og tre kommuner udviklet et redskab til ledelsestilsyn, som bidrager til indblik i egen praksis og hjælper med at identificere lærings- og udviklingsområder. Ledelsestilsynet henvender sig til både børne- og voksenhandicapområdet.

Redskabet til ledelsestilsyn indeholder et overordnet og et uddybende tilsyn:

  • Det overordnede ledelsestilsyn giver et generelt overblik over kvaliteten af kommunens sagsbehandling.
  • Det uddybende ledelsestilsyn går i dybden og undersøger kvaliteten inden for særlige temaer i kommunens sagsbehandling.

Begge former for ledelsestilsyn undersøger både juridiske og socialfaglige aspekter af kommunens sagsbehandlingspraksis.

Redskab til ledelsestilsyn

Formålet med ledelsestilsyn

Ledelsestilsyn er et centralt element til:

  • at foretage kontrol og kvalitetssikring
  • at bidrage til udvikling og læring
  • at understøtte implementering og forankring
  • at indhente data til ledelsesinformation

Tilsynet kan dog aldrig stå alene, og skal altid følges op af en fælles dialog og refleksion i afdelingen for at føre til udvikling og læring.

Hør om gevinsterne ved at foretage ledelsestilsyn

Hør om redskabet og hvordan du arbejder med resultaterne med henblik på læring og udvikling

Kontakt

Louise Carlsberg Christensen
Fuldmægtig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her