Effektanalyser og økonomiske analyser

Social- og Boligstyrelsens effektanalyser og økonomiske analyser belyser vigtige og aktuelle problemstillinger på socialområdet, fx ved at følge systematisk op på sociale indsatser fra allerede gennemførte projekter i regi af Social- og Boligstyrelsen.

Formålet med effektanalyserne og de økonomiske analyser er at bidrage med ny viden om socialområdet i en kortfattet og overskuelig form. 

Analyserne kan bruges af kommuner, faglige organisationer og andre interessenter på det sociale område til at få overblik og viden om målgrupper, indsatser, økonomi, etc.

Effektanalyser

Effektanalyserne vil typisk være opfølgende analyser på projekter, der er gennemført eller bestilt af Social- og Boligstyrelsen, hvor der nu er samlet data ind på individniveau.  For at give et bedre indblik i, hvordan det er gået borgerne, som har modtaget disse indsatser, på kort og langt sigt baseres analyserne på registerdata med relevans for den konkrete målgruppe og indsats, fx vedrørende socialområdet, sundhed, uddannelse og beskæftigelse.

Analyserne kan også være en detaljeret beskrivelse af en målgruppe og hvilke problemstillinger, den typisk har, for bedre at kunne tilrettelæge nye indsatser fremover.

Analyserne kan bidrage til at styrke det kvantitative vidensgrundlag og inspirere til brug og efterspørgsel af data på det sociale område.

Analyserne kan både være tilbagevendende udgivelser, som opdateres årligt, eller enkeltstående analyser der går i dybden med et emne.

Effektanalyserne kan findes under Social- og Boligstyrelsens udgivelser

Økonomiske analyser

Økonomiske analyser betegner en analyse af de omkostninger, der er ved en given social indsats og/eller de økonomiske konsekvenser, der følger af den effekt, en social indsats har på borgerne. Social- og Boligstyrelsen skelner mellem omkostningsanalyser og økonomiske evalueringer.

Omkostningsanalyser kræver derfor kun viden om indsatsens omkostninger, mens de økonomiske evalueringer forudsætter viden om indsatsens omkostninger, effekt for deltagerne og evt. også de økonomiske konsekvenser, der følger af indsatsen. Økonomiske evalueringer vil derfor typisk baseres på viden fra effektanalyserne som beskrevet ovenfor.

Social- og Boligstyrelsen har udviklet flere redskaber til at gennemføre økonomiske analyser, fx Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Økonomiske analyser, der er gennemført af eller på vegne af Social- og Boligstyrelsen, formidles i SØMs erfaringsdatabase.

Se Social- og Boligstyrelsens økonomiske analyser i SØMs erfaringsdatabase

Kontakt

Andreas Vestermark
Specialkonsulent