FAQ på magtanvendelsesområdet

Find de spørgsmål og svar, som går igen på magtanvendelsesområdet, i FAQ'en her på siden.

Hvornår kan en adfærd vurderes til at være meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende?

Betingelserne for anvendelse af fastholdelse m.v. ændres, så personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer i bo- eller dagtilbuddet, eller adfærden er til fare for den pågældende selv eller andre eller i situationer, hvor en person er gået ind i en bolig i et botilbud uden, at beboeren ønsker det.

En persons adfærd er til fare, når der er risiko for, at den pågældende selv eller andre kan komme til skade som følge af adfærden. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation, om en sådan risiko foreligger. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på personalets generelle kendskab til personen og dennes adfærd.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende. Her vil der kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer, herunder hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for, at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom adfærd.

Ændringen betyder, at de betingelser for fastholdelse m.v., som tidligere kun gjaldt for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, udvides til også at gælde for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Lovændringen træder først i kraft 1. januar 2025, så indtil denne dato anvendes gældende lovgivning ift. fastholdelse (§ 124 d. handicapområdet, alene muligt når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre. § 136 d., demensområdet, også muligt ved grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd)

Eksempel

Hvis en beboer går ind i en anden beboers bolig uden, at den anden beboer ønsker det. Dette vurderes som grænseoverskridende adfærd, hvor fastholdelse kan være aktuelt for at sikre andre beboeres tryghed, værdighed og sikkerhed.

Derudover vil det være personalet, som i den konkrete situation foretager en vurdering af, om det er nødvendigt at gribe ind for at sikre trygheden. Det er også personalet, som foretager en vurdering af, om der er tale om en adfærd, som er meget grænseoverskridende eller konfliktskabende.

Fastholdelse m.v. skal registreres og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. § 135 a.

Det er ligeledes væsentlig i den efterfølgende opsamling og refleksion at ledelse og personale vurderer, hvorvidt der kan være pædagogiske tilgange, som skal afprøves for at lignende indgreb undgås fremadrettet.

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, på retsinformation.dk 

Hvad er forskellen på føring af en person (fastholdelse) og fysisk guidning?

Der vil altid være tale om en individuel vurdering af, hvorvidt der er tale om en handling i forhold til SEL §124 d - fastholdelse, tilbageholdelse eller føring af en person, når personen er til fare for sig selv eller andre (på demensområdet - § 136 d indtil 1/1-25).

Eller der er tale om en handling, der kan forstås i forhold til SEL 124 b, en fysisk guidning, hvor formålet er at skabe tryghed og trivsel for borgeren.

Eksempel på fysisk guidning

Christoffer bor sammen med Matias og seks andre i et bofællesskab for voksne med udviklingshæmning. Christoffer elsker kaffe og kan selv lave en kop kaffe i sin lejlighed, men en dag er Christoffer løbet tør for kaffe. Han ved, at Matias altid har kaffe på sin termokande.

Christoffer går derfor ind til Matias for at få noget. Matias protesterer højlydt, og en medarbejder kommer til på grund af de højlydte protester. Christoffer mener, at Matias skal give ham kaffen, men det vil Matias ikke og siger, at han skal gå ud.

Christoffer vil ikke gå uden kaffe. Personalet beder Christoffer om at høre efter, hvad Matias siger, og de tilbyder Christoffer, at han kan komme med og få kaffe i fællesrummet. Christoffer vil dog stadig ikke gå uden kaffen og råber højere og højere, så Matias holder sig for ørerne.

Personalet lægger en hånd på Christoffers arm og beder ham følge med ud og få kaffe i fællesrummet – Christoffer går med personalet ud i fællesrummet, hvor han får en kop kaffe.

Hvornår skal der være en forhåndsgodkendelse?

Kommunal afgørelse: Nogle indgreb efter servicelovens bestemmelser om magtanvendelse, skal kommunalbestyrelsen på forhånd træffe afgørelse om. Lederen af tilbuddet skal derfor søge om forhåndsgodkendelse til at foretage indgrebet hos myndigheden.

Det gælder for følgende indgrebsmuligheder:

  • § 125 Særlige døråbnere
  • § 128 Stofseler
  • § 128 b, stk. 2. Tryghedsskabende velfærdsteknologi
  • § 128 c Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
  • § 128 d Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
  • § 128 e Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
  • § 128 f Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal§ 136 a (handicapområdet) Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer, hvis der vurderes behov for fastholdelse fremover, eller hvis der har været anvendt kortvarig fastholdelse i en personlig hygiejne-situation mere end én gang inden for seks måneder over for den pågældende borger.
  • § 136 f (demensområdet) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke (hvis borgeren ikke modsætter sig flytning)

Kommunalbestyrelsen kan, fra 1. januar 2025, indstille til Det Socialfaglige Nævn at træffe afgørelse om:

  • § 128 b, stk. 1. Anvendelse af situationsbestemt kamerakig
  • § 128 g, stk. 1. Låsning og sikring af skabe og skuffer i en beboers bolig
  • § 128 h, stk. 1. Adgang til en beboers bolig i et botilbud

Kommunalbestyrelsen kan indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om:

  • § 129 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke (hvis borgeren modsætter sig)
  • § 129 a Optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller
    chikanerende adfærd

Serviceloven på retsinformation.dk

Ansøgning

Der ansøges hos borgerens handlekommune (kommunen, der har ansvaret for tilbuddet til den pågældende person) om mulighed for at anvende magt over for borgeren (forhåndsgodkendelse).

Ansøgningen sker typisk på anmodning fra det personale, der udfører de socialpædagogiske og plejemæssige opgaver, pårørende eller andre, der har daglig eller jævnlig kontakt med borgeren.

Skema

Skemaer til indberetning af magtanvendelse

Ændringerne i magtanvendelsesreglerne betyder, at personalet (ud over fysisk guidning) kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en eller flere andre personer.

Konfliktafværgelse, efter § 124 b, stk. 2, er, ligesom fysisk guidning, ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Konfliktafværgelse efter bestemmelsen skal derfor ikke registreres eller indberettes.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er grænseoverskridende eller konfliktskabende.

Hvordan udføres en fysisk guidning i praksis?

Fysisk guidning (§124b) er forbundet med en forudgående sikring af borgerens samtykke til handlingen, en forudgående socialpædagogisk indsats og må ikke indeholde fastholdelse.

Medarbejderen skal stoppe guidningen, hvis borgeren gør modstand. Fysisk guidning kan anvendes af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed, eller af hensyn til andre i situationen, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende.

Hvis reglerne for fysisk guidning er iagttaget, skal denne handling ikke indberettes som magtanvendelse, men betragtes som omsorg.

Hvor ligger der en klagevejledning?

Social- og Boligstyrelsen har ikke udarbejdet en klagevejledning. Det er op til den enkelte kommune at gøre dette. Du må derfor kontakte borgerens kommune for at få klagevejledningen.

Skal der foreligge en forhåndsgodkendelse ved kortvarigt fastholdelse i personlig hygiejne-situationer, og hvilket skema skal udfyldes?

Gældende for Handicapområdet (kapitel 24 a, § 136 a)

I hygiejnesituationer skal man sørge for at varetage borgerens grundlæggende behov med respekt for og hensyn til borgerens selvværd og livsførelse.

Som udgangspunkt er det frivilligt for borgeren, om denne ønsker hjælp til personlig hygiejne. Personalet kan træffe beslutning om, kortvarigt, at fastholde borgeren i personlig hygiejne-situationer, hvis det er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed og værdighed. Indgrebet skal indberettes.

Personalelederen skal, på baggrund af indberetningen, vurdere, om det er sandsynligt, at der vil blive behov for, kortvarigt, at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov for at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig fastholdelse.

Personalelederen er forpligtet til at bede kommunalbestyrelsen om en sådan afgørelse om tilladelse, hvis der er anvendt kortvarig fastholdelse mere end én gang inden for 6 måneder over for den pågældende person.

Kommunalbestyrelsen kan, efter forespørgsel fra personaleleder, træffe afgørelse om, at personalet, kortvarigt, kan fastholde en person i personlig hygiejne-situationer for en periode på 12 måneder. Indgrebet skal indberettes.

På handicapområdet er det kun i de hygiejnesituationer, som fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, bestemmelsen kan anvendes.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelse om kortvarig fastholdelse af borgeren, foregår registrering og indberetning via skema 2.

Skemaer til indberetning af magtanvendelse

Gældende for borger med en fremadskridende mental svækkelse, fx demens (kapitel 24 b, § 136 c)

Personalet kan træffe beslutning om, kortvarigt, at fastholde borgeren i personlig hygiejne-situationer, hvis det er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed og værdighed. Kortvarig fastholdelse kan ske akut, dvs. uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, men skal være så kortvarig som mulig og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre omsorgssvigt.

Det er personalet, som i den konkrete situation vurderer, om der er tale om en hygiejnesituation. Listen over hygiejnesituationer, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, gælder således ikke i forhold til borgere med fremadskridende mental svækkelse, fx demens.

Det bemærkes, at registrering og indberetning af kortvarig fastholdelse i personlig hygiejnesituationer, efter servicelovens § 136 c, foretages i særskilt bilag, og vedlægges skema 1 ved månedlig indberetning, som også fremgår på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Registrering og indberetning skal ske til personalelederen, som skal videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. § 135 a.

 

Hvordan vurderes forudsætningen for at forstå et informeret samtykke hos borgere med udviklingshæmning?

Samtykke

Hvis borgeren ikke kan eller vil samtykke, kan særlige døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sikring af døre og vinduer, flytning, kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer (handicapområdet) kun bruges, når kommunen har truffet afgørelse om/givet tilladelse til det (forhåndsgodkendelse).

Indgrebet skal indberettes og registreres.

Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand. Vurderingen beror på, om man på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.

Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet. Et samtykke kan gives udtrykkeligt, dvs. at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt).

Samtykket kan også være stiltiende, dvs. at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.

Hvor ofte skal en samtykke erklæring fornyes?

Der fremgår ingen tidshorisont på samtykkeerklæringer, hverken i lovtekst eller vejledning (bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service).

I vejledningen om magtanvendelse kap. 3, der vedrører omsorgspligt og samtykke, er udgangspunktet for indsatser: "princippet om den personlige friheds ukrænkelighed”. Dette indebærer, at hjælp, efter serviceloven, som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende borger er indforstået med at modtage hjælpen.

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, på retsinformation.dk 

Gyldigheden af et samtykke forudsætter, at samtykket foreligger, inden den handling eller undladelse, der er givet samtykke til, udføres. Ligesom det er en forudsætning, at vedkommende forstår, hvad samtykket indebærer.

Ud fra dette princip er gyldigheden af en samtykkeerklæring kun gældende, i det omfang borgeren fortsat samtykker inden en konkret handling. Hvis borgeren modsætter sig handlingen, foreligger der ikke et udtrykkeligt samtykke længere.

Hvem skal indberetningsskemaerne sendes til og hvem skal godkende disse?

Indberetningen skal ikke sendes til Social- og Boligstyrelsen.

Al magtanvendelse efter de gældende og foreslåede bestemmelser i kapitel 24 samt de foreslåede bestemmelser i kapitel 24 a og kapitel 24 b skal registreres af det personale, som har foretaget indgrebet.

Indgrebet skal indberettes til personalelederen, som skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til kommunalbestyrelsen og tilsynet.

Indberetning til kommunalbestyrelsen har til formål at gøre det personrettede tilsyn opmærksomt på, hvor mange magtanvendelser, der foretages over for den enkelte borger, med henblik på at foretage en løbende vurdering af, om der skal foretages en ændring af kommunalbestyrelsens hjælp og indsatser over for borgeren, samt på ældreområdet til brug for kommunalbestyrelsens driftsorienterede tilsyn.

Indberetning til tilsynet (socialtilsynet på socialområdet og kommunalbestyrelsen på ældreområdet) har til formål at skabe grundlag for tilsynets vurdering af det enkelte botilbud. Således skal tilsynet påse, om indberetningerne af magtanvendelse giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.

Det er den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet – på socialområdet relevant socialtilsyn, som tilbuddet er underlagt, der er underlagt ansvaret.

Hvilke skemaer skal udfyldes?

Se alle skemaer til indberetning af magtanvendelse 

Skemaerne er gældende fra 1. juli 2024, i forbindelse med lovændringer på magtanvendelsesområdet. Der gøres særligt opmærksom på, at skemaerne ikke længere er opdelt i målgrupperne for handicapområdet og området for demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, men er samlet i ét skema.

Skemaerne er opdelt i forhold til, om indgrebet er foretaget akut eller på baggrund af en kommunal afgørelse (forhåndsgodkendelse).

Registrering af forhåndsgodkendte indgreb foretages ligeledes i samme skema og ikke i bilag. Undtaget dog registreringer i forhold til § 136 c (kun området for demens m.v.), som foretages i bilag til § 136 c.

Se vejledning til udfyldelse for yderligere.

  • Skema 1: Akutte indgreb. Handicapområdet og området for demens m.v.
  • Skema 2: Forhåndsgodkendte indgreb. Handicapområdet og området for demens m.v.
  • Skema 3: Anmodning om kommunal afgørelse (forhåndsgodkendelse) om magtanvendelse 
  • Skema 4: Indberetning af flytning uden samtykke 
  • Bilag til § 136 c – kun området for demens m.v.
  • Vejledning til udfyldelse af skemaer til indberetning og registrering af magtanvendelse

Personalets brug af forhåndsgodkendte indgreb skal ikke længere registreres hver gang

I indberetningen vil der i stedet skulle angives et skøn for, hvor mange indgreb, der er foretaget i perioden fra afgørelsens gyldighed eller fra den dato, hvor der sidst blev foretaget en indberetning. Det vedrører følgende indgreb:

  • Særlige døråbnere – § 125
  • Stofseler – § 128
  • Tryghedsskabende velfærdsteknologi og kamerakig – § 128 b
  • Låsning og sikring af yderdøre og vinduer – § 128 c
  • Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum – § 128 d
  • Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener – § 128 e
  • Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal – § 128 f
  • Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. – § 128 g
  • Adgang til en beboers bolig i et botilbud – § 128 h
  • Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer – § 136 a, stk. 3

Forhåndsgodkendte indgreb vil som udgangspunkt skulle registreres og indberettes samtidig med, at forhåndsgodkendelsen udløber. Dette erstatter krav om månedlig indberetning.

Særligt ansvar i forbindelse med vurdering af indgreb på baggrund af en kommunal afgørelse (forhåndsgodkendelse)

I forbindelse med ændrede krav til registrering af forhåndsgodkendte indgreb, hvor dette, efter tidligere regler,, skulle foretages hver gang, indgrebet blev foretaget, men - efter lovændring pr. 1. juli 2024 - skal foretages som en samlet registrering på baggrund af en vurdering af indgrebets hyppighed, er der forbundet et særligt ansvar for leder og medarbejdere i den tidsperiode, hvor den kommunale afgørelse er gældende.

Leder og medarbejdere er i perioden særligt forpligtede på, løbende, at vurdere på indgrebets fortsatte nødvendighed - om indgrebet fremadrettet vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder eller om betingelserne for den kommunale afgørelse ikke længere er opfyldt.

Hvis borgeren, kraftigt, modsætter sig brug af indgrebet eller udviser en adfærd, hvor der kan være tvivl, om betingelserne for en forhåndsgodkendelse stadig er opfyldt (fx et for borgeren atypisk reaktionsmønster på indgrebet), skal indgrebet indberettes straks.

Lederen har, ved udskiftning i personalegruppen, en særlig forpligtelse til at sikre, at information og viden fra fratrådte medarbejdere om indgreb i forhold til borgeren, er tilgængelig, videreformidlet og opdateret.

Akutte indgreb, samt optagelse i botilbud uden samtykke, skal fortsat registreres og indberettes hver gang, som i dag.

Dette vedrører følgende indgreb:

  • Afværgehjælp – § 124 c
  • Fastholdelse m.v. – § 124 d
  • Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – § 129
  • Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare eller særligt truende eller chikanerende adfærd – § 129 a
  • Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer – § 136 a, stk. 1
  • Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer – § 136 c
  • Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd – § 136 d (ophæves 1. januar)
  • Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – § 136 f

Det bemærkes, at registrering og indberetning af kortvarig fastholdelse i personlig hygiejnesituationer, efter servicelovens § 136 c, foretages i særskilt bilag, og vedlægges skema 1 ved månedlig indberetning, som også fremgår på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Hvornår skal der være en forhåndsgodkendelse?

Hvis borgeren ikke kan samtykke, kan stofseler kun bruges, når kommunen har truffet afgørelse om/givet tilladelse til det (forhåndsgodkendelse). Indgrebet skal indberettes.

Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, som vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand.

Vurderingen beror på, om man på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.

Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet. Et samtykke kan gives udtrykkeligt, dvs. at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt). Samtykket kan også være stiltiende, dvs. at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.

Er brug af stofbælte §128 en magtforanstaltning, når borgeren har givet mundtligt samtykke?

Det afgørende er, om borgerens samtykke vurderes som gyldigt. Hvis der vurderes, at borgerens samtykke er gyldigt (udtrykkeligt eller stiltiende), er der ikke tale om magtanvendelse.

Hvis der vurderes, at borgerens samtykke ikke er gyldigt, er der tale om magtanvendelse, og alle hændelser med anvendelse af stofseler skal derfor forhåndsgodkendes og indberettes.

 

Når der foreligger en forhåndsgodkendelse til brug af stofseler, skal det så registreres hver gang, at selen sættes på?

I modsætning til tidligere registreringskrav, hvor forhåndsgodkendte indgreb skulle registreres i et bilag hver gang, de blev foretaget, er der med lovændringerne, pr. 1. juli 2024, ikke samme krav til registrering. Der registreres nu samlet, som udgangspunkt for den tidsperiode den kommunale afgørelse (forhåndsgodkendelsen) har været gældende og ud fra et skøn over indgrebenes hyppighed.

Den samlede registrering indsendes i samme skema som indberetningen, når tidsperioden for den kommunale afgørelse ophører, eller betingelserne i øvrigt har ændret sig. I forhold til hyppighed noteres i kommentarfeltet, i hvilket omfang indgrebet har været foretaget inden for afkrydsningsmulighederne.

Skema 2 (Forhåndsgodkendte indgreb) anvendes til en samlet registrering og indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, på baggrund af en kommunal afgørelse (forhåndsgodkendelse), efter servicelovens kap. 24 og 24 a.

Skemaet vil skulle anvendes til en samlet indberetning og registrering af forhåndsgodkendte indgreb, både på handicapområdet og på området for demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. I skemaet afkrydses, hvilken målgruppe borgeren tilhører.

Udvidelse af anvendelsen af stofseler § 128

Muligheden for at anvende stofseler udvides, så kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at stofseler eller lign. kan anvendes til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet, når forholdene gør det absolut påkrævet, og der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade i følgende tilfælde:

  1. Ved fald
  2. Ved uhensigtsmæssig siddestilling
  3. Ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende stofseler o. lign., efter § 128 bl.a., når der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide personskade ved fald, uhensigtsmæssig siddestilling eller pludselige og ukontrollerbare bevægelser.

En person er i fare for at lide personskade, når der er risiko for, at vedkommende kommer til skade som følge af faldet, siddestillingen eller den pludselige og ukontrollerbare bevægelse. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation, om en sådan risiko foreligger. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på tidligere hændelser.

Med udvidelsen af anvendelsesområdet er væsentlighedskriteriet for personskaden også blevet fjernet. Det betyder, at personskaden, som personen er i fare for at lide, ikke længere vil skulle være væsentlig, for at stofseler el.lign. kan anvendes. Der vil imidlertid fortsat skulle være nærliggende risiko for, at personen er i fare for at lide personskade.

Stofseler el.lign. vil desuden kunne anvendes, når forholdene gør det absolut påkrævet for at hjælpe en person med at udføre en handling, som uden en stofsele ville være særdeles begrænset eller anstrengt.

Derudover gives der mulighed for at anvende andre hjælpemidler, som er lignende stofseler, såfremt hjælpemidlet i sin funktion og anvendelse m.v. vil kunne fungere på tilsvarende, hensigtsmæssig måde som en stofsele. Det vil betyde, at det bl.a. vil være et bækkenbælte, en sternumstøtte, en neoprensandal til ankelbespænding eller lignende former for hjælpemidler.

Det bemærkes, at stofseler el.lign. alene må anvendes ved uhensigtsmæssig siddestilling, ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser og for at hjælpe en person med at udføre en handling, som, uden en stofsele, ville være særdeles begrænset eller anstrengt i tilfælde, hvor vedkommende ikke modsætter sig anvendelsen.

Udvidelse af anvendelsen af særlige døråbnere § 125

Muligheden for at anvende særlige døråbnere udvides, så kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, for en afgrænset periode, at tillade anvendelse af særlige døråbnere for en eller flere personer følgende steder:

  1. Ved bo- eller dagtilbuddets yderdøre
  2. Ved bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder
  3. Ved låger m.v., der fungerer som udgang fra bo- eller dagtilbuddets omgivende udeareal.

Foranstaltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at den pågældende er ved at gå ud ad døren.

Der skal, af hensyn til beboernes frie færden, opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil.

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, på retsinfomation.dk 

Kontakt

OBS.: Send ikke indberetninger til Social- og Boligstyrelsen.

Faglige spørgsmål kan indsendes til:

magtanvendelse@sbst.dk