Social- og Boligstyrelsens rolle

Social- og Boligstyrelsen har til opgave at koordinere og deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

Opgaven løses ved drift af Hjælpemiddelbasen, ved formidlingsaktiviteter, ved deltagelse i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde og ved deltagelse i projekter og udviklingsopgaver.

Opgaverne udvikles i samarbejde med øvrige aktører og interessenter på området, herunder kommuner, regioner, handicaporganisationer, hjælpemiddelbranchen, Dansk Standard, forsknings- og uddannelsesmiljøer samt andre statslige institutioner og styrelser.

Hjælpemiddelbasen

Social- og Boligstyrelsen drifter Hjælpemiddelbasen, som indeholder oplysninger om tusindvis af hjælpemidler og formidler information om valg og anvendelse af hjælpemidler.

Standardisering

Social- og Boligstyrelsen bidrager til at opstille krav til hjælpemidlers kvalitet og til tilgængelighed for produkter og serviceydelser ved deltagelse i standardisering på hjælpemiddelområdet.

Samarbejder

Social- og Boligstyrelsen bidrager til nationale aktiviteter på hjælpemiddelområdet ved deltagelse i en række samarbejder.

Strategi

Social- og Boligstyrelsens strategi på hjælpemiddelområdet identificerer udfordringer, behov og aktiviteter.