Socialområdet

Principper

Kommunen skal, ifølge serviceloven, yde støtte til hjælpemidler (§ 112) og forbrugsgoder (§ 113) til borgere med varigt nedsat funktionsevne. "Varigt" betyder i denne sammenhæng, at der ikke, inden for en overskuelig tid, vil være udsigt til bedring.
Det er en betingelse for at få bevilget et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, at produktet i væsentlig grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan også ydes støtte, hvis hjælpemidlet eller forbrugsgodet er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder ydes uden hensyn til borgerens alder, indtægts- og formueforhold. Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

Det er en forudsætning, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, fx sundhedslovgivningen (subsidiaritetsprincippet).

Serviceloven skelner mellem hjælpemidler og forbrugsgoder

Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet for at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.
Støtte til hjælpemidler omfatter hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpemidler udlånes gratis, så længe behovet er der.
Støtte til forbrugsgoder udgør almindeligvis 50 procent af prisen på et standardprodukt af den pågældende produkttype. Efter bevillingen tilhører forbrugsgodet borgeren. Der kan ikke gives støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Hvorvidt et produkt opfattes som et forbrugsgode eller sædvanligt indbo ændres løbende i takt med den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen.

Bekendtgørelse om hjælpemidler og forbrugsgoder

Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Støtte til køb af bil

Servicelovens § 114 giver mulighed for at yde støtte til køb af en bil til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan ske, hvis funktionsnedsættelsen i væsentlig grad betyder, at borgeren ikke kan fastholde et arbejde eller tage en uddannelse uden at have en bil.

Der kan også ydes støtte på trivselsmæssigt grundlag, hvis borgerens funktionsnedsættelse i væsentlig grad forringer hans/hendes mulighed for at færdes, og hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Kørselsbehovet skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt af andre kørselsordninger, som fx ordninger om individuel handicapkørsel.

Støtte til bil betyder, at kommunen yder et rentefrit lån til køb af en bil. Derudover fritages borgeren for at betale afgift i forbindelse med at have bilen.

Støtte til særlig indretning af bil

Der kan ydes støtte til særlig indretning af en bil, hvis denne indretning er en forudsætning for at kunne bruge bilen, enten som fører eller passager. Støtte til særlig indretning kan ydes, selv om man ikke er berettiget til at få støtte til køb af selve bilen.

Bekendtgørelse om støtte til køb af bil

Efter servicelovens § 116 kan der ydes hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan ske, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren.

Som boligindretning regnes installationer, som er mur- og nagelfaste, og som vil efterlade synlige og usædvanlige spor, når de fjernes.

I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligindretning ikke er nok til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, kan der ydes hjælp til at dække udgifter til anskaffelse af en anden, egnet bolig.

Vejledning om hjælp til boligindretning og boligskift