Begreber

I den internationale klassifikation Hjælpemidler - klassifikation og terminologi (ISO 9999:2022) anvendes en global definition af hjælpemidler. Det er denne definition, som Social- og Boligstyrelsen benytter i Hjælpemiddelbasen:

Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap.

Definitionen hviler på en dialektisk forståelse af begreberne "funktionsevne" og "handicap", hvor "funktionsevne" omfatter de menneskelige egenskaber og evner, som er en forudsætning i forhold til et ideal for samspillet og samspilsmulighederne mellem et individ og omgivelserne, mens "handicap" omfatter menneskelige egenskaber og evner, som er begrænsende i forhold til samme ideal (jf. ICF, 2001, WHO).

Et hjælpemiddel kan således være et produkt, som er fremstillet og markedsført som et hjælpemiddel, eller et mainstream produkt med egenskaber, som i en given sammenhæng bidrager til at optimere en persons funktionsevne og reducere et handicap.

Hjælpemidler er derfor ikke begrænset til produkter, der kan bevilges efter en bestemt lovgivning, eller produkter, som er omfattet af et bestemt direktivområde. Det betyder, at hjælpemidler i denne forståelse er uafhængig af præciseringer og afgræsninger, som findes på forskellige lovgivningsområder.

Bemærkning

Begrebet ”hjælpemiddel” anvendes lovgivningsmæssigt med forståelser, som ikke relaterer sig til begreberne "funktionsevne" og "handicap". Fx anvendes begrebet ”tekniske hjælpemidler” i arbejdsmiljølovgivningen om produkter, der anvendes med henblik på at opnå en arbejdsmiljømæssig forsvarlig udførelse af en jobfunktion.

Nogle produkter, der i arbejdsmiljølovgivningsmæssig forstand betragtes som tekniske hjælpemidler, kan samtidig, på baggrund af en kulturelt betinget handicapforståelse og i relation til en individuel funktionsevne, betragtes som hjælpemidler, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap.

Det er således afhængig af en forvaltningspraksis, hvorvidt en konkret produkttype, fx en plejeseng eller en strømpepåtager, i offentligt regi opfattes som: 

a) Et hjælpemiddel til en borger

b) Et teknisk hjælpemiddel til udførelse af en jobfunktion (sidstnævnte ofte kaldet et APV-hjælpemiddel).

Hjælpemiddelformidling er en proces, der ideelt set resulterer i, at en person har et hjælpemiddel, som optimerer personens funktionsevne og reducerer handicap.

Hjælpemiddelformidling omfatter problemafdækning, udvælgelse, tilpasning, rådgivning og bevilling af hjælpemidler med tilhørende opfølgning.

Processerne indgår i et offentligt sagsbehandlingsforløb og fordrer fagprofessionel viden og praksiserfaring samt brug af terapeutfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige metoder.

Velfærdsteknologi er et begreb, der anvendes på socialområdet, når der, i tilknytning til serviceydelser, afsættes ressourcer til innovation eller udbredelse af teknologiske løsninger med henblik på at løse opgaver hurtigere, bedre eller billigere end ved anvendelse af tidligere anvendte redskaber, teknologier eller metoder. Begrebet velfærdsteknologi er i den forstand ikke knyttet til bestemte produkter eller teknologier, men er knyttet til en formålsbestemt proces, der omfatter brug af teknologi.

Velfærdsteknologi på hjælpemiddelområdet

Velfærdsteknologi er ikke synonym med hjælpemidler, men det forhindrer ikke, at den konkrete teknologi, der indgår i en leverance af services, kan betragtes som et hjælpemiddel i relation til en borger. Forskellen på begreberne velfærdsteknologi og hjælpemidler er, at velfærdsteknologi har et proces- og leveranceunderstøttende perspektiv og hjælpemidler primært har et individuelt funktionsevneperspektiv.

Fx kan robotstøvsugere være en del af en velfærdsteknologisk indsats, når det politisk eller administrativt prioriteres, at udbrede anvendelsen heraf i en kommunal serviceydelse. Når udbredelsen er implementeret vil robotstøvsugeren kunne betragtes som et arbejdsredskab for hjemmehjælperen. Selve produktet, en robotstøvsuger, vil i andre sammenhænge kunne opfattes som et hjælpemiddel, som kompenserer for en funktionsnedsættelse, og gør det muligt for en person med handicap selvstændigt at varetage støvsugning. Potentialet for at anvende robotstøvsugere i en velfærdsteknologisk indsats og opfattelsen af hvorvidt robotstøvsugeren er et hjælpemiddel ændrer sig over tid i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Velfærdsteknologi på hjælpemiddelområdet kan på den baggrund defineres som teknologi, der anvendes i en proces, som tilrettelægges specifikt med det formål at understøtte den offentlige sektors leverance af velfærdsydelser til mennesker med funktionsevnenedsættelse.

Tilgængelighed for mennesker med nedsat funktionsevne drejer sig om at muliggøre adgang til at udføre aktiviteter, leve selvstændigt og deltage i samfundslivet.

Hjælpemidler og hjælpemiddelformidling kan bidrage til øget tilgængelighed gennem tilpasninger.

Universelt design repræsenterer et designprincip, der retter sig mod den menneskelige mangfoldighed og har fokus på løsninger, som tilgodeser menneskers forskellige behov. Universelt design vedrører design af omgivelser, services og produkter, som er med til at mindske barrierer for aktivitet og deltagelse samt reducere behovet for hjælpemidler.

Der er således tale om et dynamisk samspil mellem tilgængelighed, design og anvendelse/udvikling af hjælpemidler i forhold til et ideal om et samfund med optimale muligheder for deltagelse og aktivitet for alle.