Forebyggelse og behandling af tryksår

Arbejder du som leder eller medarbejder med hjælpemidler, og støder du på problematikker om tryksår?
Dette tema handler om, hvordan der kan arbejdes systematisk med området og om relevante hjælpemidler.

Materialet bygger på evidensbaserede anbefalinger fra 2. udgave af Clinical Practice Guideline (2014) samt dansk forskning og danske erfaringer frem til 2017.

Hvis du ønsker at opdatere dig i forhold til nyeste internationale guideline, henvises til 3. udgave af Clinical Practice Guideline fra 2019 og den tilhørende Quick Reference Guide, som findes på dansk.

Systematisk forebyggelse og valg af hjælpemidler

Mennesker med omfattende aktivitets- og mobilitetsbegrænsninger er i risiko for at få tryksår og har brug for en systematisk forebyggende indsats samt korrekt valg og anvendelse af hjælpemidler.
Tryksår eller vævsskader er et område på kroppen, hvor huden er beskadiget på grund af et langvarigt tryk eller vævsforskydning (shear). Det kan fx være, fordi en person ligger meget ned i sin seng eller sidder i en kørestol i lange perioder.

I dette tema findes 2 overordnede artikler. Den ene beskriver den indsats, der skal til for, at man som kommune eller institution systematisk kan forebygge, at borgerne får vævsskader.

 

Den anden handler om, hvordan man vælger og bruger hjælpemidler til både forebyggelse og behandling af vævsskader. Det kan dreje sig om senge, madrasser, kørestole og siddepuder.

 
Temaet rummer også en række baggrundsartikler, hvor du kan finde supplerende viden:
 

Gældende standarder for hjælpemidler til forebyggelse og behandling af tryksår

Alle hjælpemidler, der markedsføres til forebyggelse og/eller behandling af tryksår, skal være CE-mærkede i henhold til EU-forordningen om medicinsk udstyr. For at opfylde de generelle krav til sikkerhed og ydeevne i forordningens bilag 1 kan leverandøren vælge at leve op til de krav, som er beskrevet i en relevant standard.

Som indkøber af hjælpemidler kan du bede om at se dokumentation for, at produktet lever op til en eller flere relevante standarder. Dokumentationen kan fx være i form af en prøvningsrapport fra et akkrediteret, uvildigt prøvningslaboratorium.

Internationale standarder og tekniske specifikationer er under udvikling i disse år både for tryksårsforebyggende madrasser og underlag, og for siddepuder til kørestole. For senge, kørestole og kørestolssæder findes der et antal færdigudviklede standarder. Disse revideres med jævne mellemrum.

Socialstyrelsen har udarbejdet en liste over gældende standarder for hjælpemidler og tilgængelighed. Listen inkluderer flere standarder, som er relevante for hjælpemidler til forebyggelse og behandling af tryksår. Det drejer sig om standarder vedrørende:

  • Indstillelige senge
  • Hjælpemidler til at forhindre vævsskade i den liggende stilling
  • Kørestole og kørestolssæder

Liste over standarder for hjælpemidler og tilgængelighed

Kontakt

Mary Petersen
Specialkonsulent

Clinical Practice Guideline

3. udgave af Clinical Practice Guideline (2019) og den tilhørende Quick Reference Guide findes ved European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP)