Inspirationskatalog

Her kan du få inspiration til myndighedsarbejdet på handicapområdet i form af anbefalinger og materialer.

På siderne herunder giver taskforcen anbefalinger til kommunernes arbejde på handicapområdet. Endvidere deler vi en række materialer, som kan bidrage til en hensigtsmæssig praksis.

Taskforcens anbefalinger og materialer er er grupperet under fire temaer:

Politik og strategi
Faglig ledelse
Sagsbehandling
Helhed og sammenhæng

Tilsammen afspejler temaerne det samlede myndighedsområde.

Anbefalinger

For hvert tema har taskforcen udfærdiget en række anbefalinger til, hvordan kommunerne tilrettelægger det strategiske og praktiske arbejde på handicapområdet. Vores anbefalinger bygger på de kvalitetskriterier, som er styrende for vores analysearbejde, når vi sammen med en kommune gennemfører et langt analyse- og udviklingsforløb.

For hver anbefaling er der en kort forklaring på, hvorfor taskforcen anbefaler den konkrete praksis. I forbindelse med hver af anbefalingerne bør du stille dig spørgsmålet, om fx din kommunes retningslinjer for sagsbehandlingen er kendt og anvendt, opdateret/aktuel, og om den beskrevne praksis er lovmedholdelig.

Materialer

Taskforcen på handicapområdet indsamler og udarbejder løbende materialer, vi vurderer, kan bidrage til den gode myndighedsvaretagelse på handicapområdet. Du kan finde materialet på de undersider, de er relevante for.

Materialerne er inddelt i skabeloner, redskaber og inspirationsmateriale.

Skabeloner

Taskforcen har udarbejdet en række skabeloner på baggrund af vores erfaringer, gældende lovgivning og god socialfaglig praksis. Det er intentionen med skabelonerne, at man som kommune uden videre anvende dem i sin praksis, eller blot bruge dem som inspiration til udarbejdelse af egne skabeloner.

Redskaber

De redskaber, du finder på siden, er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Her er tale om et udvalg af materialer, taskforcen vurderer, er relevante for kommunerne at kende og anvende i arbejdet på handicapområdet.

Inspirationsmateriale

Det inspirationsmateriale, du finder på siden, er indsamlet fra de kommuner, som har deltaget i individuelle lange analyse- og udviklingsforløb med taskforcen på handicapområdet. Materialet fremstår originalt med oprindelseskommunens navnetræk og layout, og er ikke tilpasset af taskforcen forud for publicering her på siden.

Inspirationsmaterialet er udtryk for, hvad taskforcen opfatter som eksempler på gode og velfungerende produkter. Her finder du alt fra eksempler på politikker til individuelle arbejdsgange, som du kan finde inspiration i, når du arbejder med udvikling af myndighedsområdet i din kommune.

Kontakt

Anders Søberg
Chefkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her