Formålet med folderne er at styrke samarbejdet med familier med grønlandsk baggrund og at styrke familiernes retssikkerhed så det sikres, at familierne er informeret om og har en forståelse for det danske sociale system, deres rettigheder, og hvad de kan forvente i mødet med kommunen.
De tre foldere har hvert sit fokus. Hensigten er, at folderne udleveres i forbindelse med en samtale og med udgangspunkt i familiernes konkrete situation. Folderne er skrevet på både grønlandsk og dansk, så fagpersoner og forældre ved, hvad der står.
De tre foldere kan ikke erstatte kommunens almindelige vejledningspligt, men kan indgå som redskab i vejledningen af familier med grønlandsk baggrund.
Samarbejdet om dit barns trivsel
Folderen har et bredt fokus og omhandler det tidlige forebyggende arbejde og forældrenes samarbejde med pædagoger, lærere osv. om barnets trivsel. Det er hensigten, at folderen kan udleveres af en bred gruppe af fagpersoner, som kommer i kontakt med grønlandske familier. Det kan eksempelvis være:
- Pædagoger i dagtilbud
- Pædagoger, lærere, socialrådgivere på skoler
- Sundhedsplejen
- Medarbejdere i PPR
- Børne- og ungerådgiver i familieafdelingen
- Rådgiver i De Grønlandske Huse
Du kan hente folderen "Samarbejdet om dit barns trivsel" her
Hvad sker der i en børnesag?
Folderen handler om, hvad der sker, når der oprettes en børnesag i kommunen. Folderen kan eksempelvis udleveres af:
- Børne- og ungerådgiver
- Rådgiver i De Grønlandske Huse
Du kan hente folderen "Hvad sker der i en børnesag?" her
Hvad sker der, hvis dit barn skal anbringes uden for hjemmet?
Folderen handler om de situationer, hvor kommunen træffer afgørelse om en anbringelse af barnet. Folderen kan eksempelvis udleveres af:
- Børne- og ungerådgiver
- Rådgiver i De Grønlandske Huse
Du kan hente folderen "Hvad sker der, hvis dit barn skal anbringes uden for hjemmet?" her