Social- og Boligstyrelsen har produceret to videoer om, hvordan I kan arbejde med ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet, fx ved at benytte Social- og Boligstyrelsens skabeloner.
I begge videoer deler kommunale repræsentanter deres erfaringer fra arbejdet med ledelsestilsyn, og hvordan de oplever, at det medvirker til at styrke sagsbehandlingen i deres afdeling.
Videoerne er udarbejdet som inspiration både til jer, der gerne vil i gang med at arbejde med ledelsestilsyn og til jer, der allerede er i gang og gerne vil kvalificere jeres arbejde yderligere.
Video 1: Formål med ledelsestilsyn
Videoen giver en introduktion til de fem formål med at lave ledelsestilsyn, og hvordan du kan arbejde med ledelsestilsyn til at følge og udvikle kvaliteten i jeres sagsbehandling, samt hvordan ledelsestilsyn kan benyttes til at sætte en tydelig retning for arbejdet i afdelingen, hvilket mange børne- og ungerådgivere oplever som en stor hjælp.