Genåbningen er for mange autistiske voksne vanskeligere at håndtere end nedlukningen. Det er derfor vigtigt, at du som fagprofessionel er opmærksom og tager hånd om den enkeltes udfordringer, ligesom det er vigtigt, at du får fulgt op på mulige positive og negative konsekvenser af nedlukningen for den enkelte.
Grundlæggende er det derfor vigtigt at være nysgerrig på, hvad der har fungeret godt, og hvad der ikke fungeret godt for den enkelte i nedlukningen af samfundet. For nogle har hverdagen under COVID-19 fungeret rigtig godt, for andre har det været svært. Bring denne viden ind i planlægning af genåbningen og til at skabe læring hos den enkelte ift. egne styrker og udfordringer.
Støt den enkelte til at omsætte de forskellige trin i genåbningen til vedkommendes konkrete hverdag. Fortæl fx borgerne, at de kan regne med, at I sørger for at opdatere og orientere, så snart der er nye tiltag, som har betydning for den enkeltes hverdag. Det kan være en tryghed at vide, at der er fagprofessionelle, der hjælper med at oversætte de mange nye trin i genåbningen til den konkrete hverdag.
Adfærdsændringer som mindre kontakt til omverdenen, ændret søvn eller ændret spisemønster kan være udtryk på begyndende mistrivsel. Vær særligt opmærksom, hvis borgeren udviser tegn på angst, øget ængstelighed eller repetitiv adfærd, tvangstanker eller -handlinger, isolation og depression. Spørg den enkelte, om han eller hun oplever ændringer i egen adfærd eller tankemønstre, og vær med til at undersøge hvorfor. Sørg for løbende kommunikation og tæt opfølgning med borgeren for at sikre trivsel.
I forbindelse med autistiske voksne med kendt komorbiditet er det vigtigt at være opmærksom på, om komorbiditeten har udviklet sig under nedlukningen, evt. i forbindelse med manglende eller anderledes behandlingsmuligheder. Støt den enkelte til at genoptage behandlingen, så nedlukningen ikke betyder afbrudte behandlingsforløb.
Undersøg om borgeren får dækket sit behov for fysisk kontakt og sansestimuli og om eventuelt udækkede behov kan dækkes anderledes end ved menneskelig fysisk kontakt i en periode, det kan fx være via krammebamser, tyngdeveste, tyngdetæpper eller tangles.
Vær også opmærksom på, om borgeren får dækket sit sociale behov, og hvordan I skaber de bedste rammer for at opretholde borgerens netværk i genåbningsfasen.
Gode råd på arbejdspladser, beskæftigelses- og uddannelsestilbud
Prøv så vidt mulig at opretholde en kendt hverdag, fx i form af kendt og trygt fagpersonale. Forbered borgeren på de ændringer, der er, så vedkommende kender disse inden fremmøde. Anerkend de frustrationer, som forandringerne kan skabe hos den enkelte, og forsøg at imødekomme borgerens behov, så ændringerne er så lidt indgribende som muligt.
Forsøg at skabe forudsigelighed for den enkelte. Lav individuelle aftaler med den enkelte om, hvordan hverdagen på arbejde eller beskæftigelses- og uddannelsestilbud skal se ud. Overvej om aftalerne skal være skriftlige eller på anden led visualiseres, så det er nemmere for borgeren at fastholde informationen.
Lav individuelle aftaler om, hvordan dagen på arbejdet eller tilbuddet kan se ud. Vær opmærksom på, at der kan være behov for flere pauser eller tydeligere muligheder for at trække sig/tage pauser. Tag eventuelt udgangspunkt i de 10 H'er:
- Hvad skal jeg lave? (indhold)
- Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
- Hvordan skal jeg lave det? (metode)
- Hvor skal jeg lave det? (placering)
- Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
- Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
- Hvem skal jeg lave det med? (personer)
- Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
- Hvem kan jeg få hjælp af? (person)
- Hvad skal jeg lave bagefter? (indhold)
Er det svært for borgeren at komme i gang igen, kan det være en fordel at tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og motivation og starte med aktiviteter, der har afsæt i disse. Hvis der er behov for en gradvis opstart, så involver borgeren i beslutningen om, hvor mange timer om ugen, det vil være hensigtsmæssigt at starte på, og hvornår på dagen, de skal ligge.
Benyt jer af velfærdsteknologiske løsninger, fx videosamtaler eller VR, hvis opstarten er særligt udfordrende. Inddrag den enkelte i forhold til at udtænke anderledes løsninger. Spørg nysgerrigt ind og kom med forslag, som borgeren får tid og ro til at overveje.
Hvis det er muligt, så inddrag de pårørende i processen, så der støttes mest muligt op om borgerens tilbagevenden til arbejdet eller beskæftigelses- /uddannelsestilbud.
Vær også opmærksom på, at transporten til arbejdet eller beskæftigelses- / uddannelsestilbuddet kan være ændret, fx i forhold til nye retningslinjer for at køre med tog, færre, flere eller et uforudsigeligt antal medpassager, og at dette kan påvirke borgerens energiniveau. Tilbyd at hjælpe med planlægningen af transporten i en periode, hvis borgeren oplever det som udfordrende at håndtere selv.
Vær tålmodig - det kan tage tid at vende tilbage og omstilling til nye retningslinjer kan være svært. Anerkend borgerens indsats, også selvom det ikke lykkes de første gange.
Gode råd til borgerne
Nedenfor følger nogle råd, som I som fagpersoner kan videregive til borgerne og evt. deres pårørende:
- Personalet på tilbuddet er ansvarlige for, at retningslinjerne er opdaterede, tydelige og bliver overholdt.
- Det er altid okay at spørge personalet om, hvordan de nye regler skal forstås og bede om hjælp til at overholde dem. Hvis man synes, det er svært at spørge, kan man bede familie eller venner om hjælp.
- Det er mange ændringer at forholde sig til lige nu. Man skal holde minimum en meters afstand til andre. Der er ingen kram og ingen håndtryk, man skal hoste i ærmet og vaske hænder ofte. Det er helt normalt, at man synes, det er svært. Det kan tage lang tid at vænne sig til nye rutiner.
- Der er ændringer i hverdagen på arbejde og beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Det kan fx handle om, hvor man må være samlet, hvor man skal sidde, hvordan man skal spise frokost, og hvad man må lave. Det er altid okay at spørge om, hvad der gælder lige nu. Hvis nogle af ændringerne er særligt svære, kan man spørge personalet, om man kan gøre tingene på en anden måde.
- Hvis man som borger har problemer i forbindelse med håndvask (fx vand, sæbe, sprit, tørre hænder), så spørg personalet om retningslinjerne om håndhygiejnekan overholdes på en anden måde. Måske har man fx selv en bestemt sæbe eller creme, man gerne vil bruge,
- Der kan være ændringer, når man tager bus, tog eller metro. Fx kan der være retningslinjer for, hvor man må sidde, og hvor mange der må være med. Det kan være en god ide, at der en person, man kan ringe til, hvis man støder på problemer undervejs. Det kan fx være en støtteperson, ven, pædagog eller ens forældre.
- Hvis man som borger har gjort sig gode eller dårlige erfaringer, mens man har været hjemme, som det er vigtigt, at personalet kender inden opstart i beskæftigelse eller uddannelse, så husk at fortælle om det.
- Dagligdagen er ikke som den plejer, så det er en god ide at dele sine tanker og bekymringer med andre. Måske bekymrer man sig om at blive syg, eller at mennesker, man holder af, bliver smittet. Disse tanker kan man også dele med andre. Forsøg også at tænke og tale om noget andet end corona. Det kan fx være interesser eller ting, man godt kan lide at lave på ens arbejde eller uddannelse.
- Nogle oplever, at det i en periode kan være svært at vende tilbage til beskæftigelse eller uddannelse. Det er helt normalt og ok. Hvis man har det sådan, så sig det højt til personale, familie eller venner, så de kan hjælpe.
- Der er desværre mange myter og fake news på internettet om corona. Derfor er det vigtigt at følge med på fx de store nyhedskanaler eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Man kan også regne med, at ens arbejdsplads eller beskæftigelses-/uddannelsestilbud har ved, hvad der gælder, og at de kan hjælpe, hvis man har spørgsmål.
- Det er vigtigt at minde sig selv om, at det bliver almindelig hverdag igen og have tålmodighed med sig selv og andre i denne periode, hvor meget forandres.
Teksten er udarbejdet af Specialområde Autisme, Region Midtjylland, som er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.