I forbindelse med covid-19 har personale og borgere måttet sætte mange af hverdagens aktiviteter på standby. Der stilles samtidig krav til, at personalet - trods begrænsninger og retningslinjer - skal finde nye muligheder for at skabe en meningsfuld hverdag med fokus på at fremme den enkelte borgers velbefindende. Fx ved at tilbyde aktiviteter, der understøtter vedligeholdelse af borgeres ressourcer og minimerer tab af sansestimuli, især i form af bevægelse og berøring. Ud fra de rammer og vilkår er der mange hensyn, der skal inddrages ud over de socialpædagogiske i planlægningen og tilrettelæggelsen af aktiviteter, fx hygiejne, smitterisiko, afstand og brug af værnemidler. Det stiller krav om fleksibilitet og justerbarhed af tidligere rutiner og strukturer og ikke mindst om en stor portion kreativitet.
Hvordan kan man undgå utilsigtet isolation og inaktivitet og i stedet fremme en meningsfuld hverdag og praksis, der fortsat understøtter den enkelte borgers behov for inklusion, tilknytning, trøst, identitet og meningsfuld beskæftigelse?
Det er en stor fordel, hvis personalet kan se en mulighed for at få nye erfaringer og finde nye metoder og indsatser, som også i fremtiden kan bidrage til at løfte omsorgsarbejdet.
Aktiviteter på tre niveauer
Der er muligheder for aktiviteter på tre niveauer: På tværs af organisationen, på gruppeniveau i organisationen og på individniveau.
1. Organisatorisk niveau
Der findes mange eksempler på initiativer til aktiviteter, som hele organisationen har glæde af, fx udendørs musik, ismaskiner der går på runde, skemalagt brug af lokaliteter, formidling via medier fx gymnastik og sang.
2. Gruppeniveau
Måltidet anses af mange som en vigtig social aktivitet. Trods ændringer i omgivelserne kan man fortsat opretholde et socialt aspekt ved måltiderne fx ved, at man får en ”måltidsven” eller spiser i faste små grupper.
I forhold til andre aktiviteter er erfaringen, at kravet til hygiejne hæmmer mulighederne for aktiviteter i mindre grupper. Her kan man bruge eller justere eksisterende spil og underholdningsremedier, der kan vaskes af, eller man kan selv opfinde engangsspil. Fx kan man laminere sangtekster, billeder, kortspil m.m., så de kan rengøres uden at gå i stykker eller udarbejde kryds og bolle-spil eller engangsbræt til ludo. Andre kendte eksempler på aktiviteter i mindre grupper er inddragelse af musik og sang, højtlæsning, gymnastik og gåture i nærmiljøet. (Her henvises til, at personalet i de enkelte enheder overtager tidligere aktiviteter, der har været varetaget af personaler i aktivitet- eller træningsenhed på tværs i organisationen.)
3. Individniveau
Individniveauet kan ses ud fra to perspektiver. 1: Omsorgspersonalets ageren i samspillet med den enkelte beboer 2: Den enkelte beboers behov for at indgå i meningsfulde aktiviteter og dækning af eksistentielle behov som fx berøring og bevægelse. Når personalet skal hjælpe en beboer og er i tæt kontakt til vedkommende, så kan man fx skrue op for sansestimuli. De sansemæssige stimuli kan være af passiv og aktiv karakter.
Passive stimuli kan være, at personalet i daglige rutiner finder muligheder for at skrue op for stimuli af berørings- og bevægelsessansen, fx tørre ekstra med håndklædet, påføre lotion, vaskehandske, massage og dybe tryk. Andre eksempler på passive stimuli kan være at tilbyde sansestimulerende hjælpemidler fx puder, tæpper, dyner med tyngde eller massage- og gyngestol.
Aktive stimuli kan være at finde aktiviteter eller delaktiviteter, der stimulerer berørings- og bevægelsessanserne i samspil med omsorgspersonalet, eller aktiviteter, som borgeren selv kan udføre. Her handler det igen om, at personalet i dagligdagsaktiviteterne skal skrue op for beboerens mulighed for sansestimuli. Fx kan man inkorporere lidt gymnastik eller udstrækning i plejen og sikre, at borgerens fysiske ressourcer benyttes i samarbejdet, blandt andet ved, at beboeren selv bærer vasketøjet, samler skoene op fra gulvet, tørrer støv af eller vander blomsterne.
Det kan være en udfordring at støtte og hjælpe den enkelte borger med at finde, strukturere, motivere og udføre individuelle meningsfulde aktiviteter fx i egen bolig. Her kan personalets kreativitet komme på prøve, særligt hvis borgeren har et lavt kognitivt og fysisk funktionsniveau. Det kan kræve velholdenhed og tålmodighed samt mange afprøvninger af stimuli i form af aktivitetstilbud, hvor der fx observeres på borgerens reaktioner i form af engagement og humør. Eksempler herpå kan være alt fra vasketøj, der skal lægges sammen, puslespil, maling/tegning, reminiscenskasser, fotobøger, rodeskuffer m.m. For at disse aktive sansestimuleringer skal være en succes for borgeren, og borgeren selv kan igangsætte aktiviteterne, kræver det blandt andet, at personalet støtter op om aktiviteter, hvor der er overensstemmelse mellem motivation og funktionsniveau.
Vejledningen er udarbejdet af Pilehuset som er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00