Ved genåbning af skole og pædagogiske tilbud sker der igen et skift i barnets hverdag. For at understøtte barnets trivsel vil det være centralt med en høj grad af genkendelighed.
I dagtilbud eller skole er det vigtigt med et højt informationsniveau, hvor de nye rammer og forhold er tydeliggjort over for forældrene, der også tages med på råd i forhold til, hvordan deres barns behov bedst imødekommes under genåbningen.
Når barnet stiller spørgsmål om corona, så vær konkret og besvar de spørgsmål, barnet stiller, evt. ved brug af konkret, visuelt materiale eller tegning. Pas på ikke at bekymre barnet unødigt med for mange oplysninger. Hvis det udvikler sig til en uendelig række af spørgsmål, så aftal med barnet hvornår og hvor længe, der skal tales om corona, og forsøg at aflede det ved at foreslå andre aktiviteter.
Skab genkendelighed
Det bør tilstræbes, at (dele af) kendte systemer, aktiviteter og relationer fastholdes inden for de nye retningslinjer.
Kendt personale bør i videst mulige omfang møde barnet. Om nødvendigt bør andet personale sættes grundigt ind i barnets problematik og den tilrettelagte pædagogiske tilgang. Ansvaret for barnet bør ligge hos det kendte personale.
Det anbefales at arbejde med genkendelighed og forudsigelighed på et meget konkret niveau.
Når retningslinjer og krav til afstand og hygiejne skal overholdes, er det usikkert, om alle kan vende tilbage til kendte lokaler. Derfor anbefales det at overveje brugen af lokaler nøje og vurdere hvert enkelt barns behov.
Nogle børn vil gerne tilbage, andre kan være ængstelige ved endnu et skift i hverdagen og kan have særlig brug for, at der sikres genkendelighed via konkrete objekter og rutiner.
Vær også opmærksom på, at det kan være individuelt, præcis hvilke kendte genstande mv., børnene har behov for. Hvis et barn plejer at have bestemte ting med hjemmefra, skal det forberedes grundigt, hvis det ikke er en mulighed for en periode. Hav nogle ting i institutionen, som bedst muligt kan imødekomme den funktion, barnets egne ting har.
Planlæg starten
En grundig forberedelse i samarbejde med pårørende og med andre fagpersoner kan understøtte motivationen til at vende tilbage til dagtilbud eller skole. Fx kan man vise fotos af et nyt lokale eller en ny indretning, eller man lave et virtuelt besøg med kendt fagperson, ligesom man kan formulere en konkret hensigt med at møde op.
Hver enkelt barns tilbagevenden til sin pædagogiske hverdag bør gennemtænkes konkret, sådan at der for hvert barn er tydelige og sikre procedurer for ankomst, pædagogisk hverdag og afslutning/afhentning. En indslusningsperiode fx med korte dage og nedsat kravniveau generelt kan bidrage til at minimere barnets belastningsgrad.
Hvis et børnehavebarn har svært ved at blive afleveret på den måde, der giver mindst mulig kontakt, må man lave en blid overgang i en slags ’sluse’, hvor forælderen kan være med i et passende tidsrum som en overlevering til personalet.
Børnene bør møde og forlade sit pædagogiske tilbud i intervaller, så der er luft mellem børnene og ikke opstår myldretid, som kan øge ængstelighed og stress.
Barnets tilegnelse af nye rutiner
De kendte pædagogiske virkemidler, der i forvejen anvendes til barnet, kan udvides med nye konkrete materialer, der viser, hvordan man nu skal holde afstand, vaske hænder mv. Dette må afstemmes efter barnets funktionsniveau og tilrettelægges som ny rutine. Der kan indføres objekter og rutiner, der kan understøtte motivationen for fx at vaske hænder. Det kan være sjove sæber, en fælles ”håndvaskesang”, pointsystemer, der giver belønning ved dagens afslutning mv.
En vis forståelse af begrundelsen for de nye rutiner kan i sig selv være motiverende for at lære dem. Krav om, at det enkelte barn skal begribe fx hygiejneregler, bør imidlertid afstemmes efter funktionsniveau og understøttes af billedmateriale, Det kan ikke forventes, at alle børn i målgruppen kan få en egentlig forståelse af regler om afstand, håndvask mv., og man bør da fokusere på implementering af de nye rutiner i sig selv.
Nogle børn kan tale meget om corona uden egentlig at have eller kunne bibringes en forståelse for emnet. Her bør barnet så vidt muligt afledes med anden aktivitet. Hos andre kan det være udtryk for en egentlig ængstelse. Forsøg her at betrygge barnet ved hjælp af korte, konkrete og gerne visualiserede forklaringer samt anvisninger på, hvad barnet skal gøre for at passe på sig selv og andre.
Teksten er udarbejdet af Center for Autisme, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.