Andrea, 3½ årig ængstelig, tilbagetrukket pige
Andrea er 3½ år, enebarn, bor med sin mor Beatrice på 26 år og deres kat Ejnar. Andrea går i børnehave og havde gået der nogle måneder, da COVID-19 lukkede Danmark ned. Andrea ser sin far sporadisk, når det passer ind; han er flyttet til en by langt væk.
Mor Beatrice har kæmpet med angst og depression siden sin ungdom. Andreas forældre har aldrig været samboende, mor har fuld forældremyndighed. Mor er tilknyttet jobcentret og var lige startet i arbejdsprøvning, da COVID-19 nedlukningen kom. Andrea er meget interesseret i andre børn, men er tilbageholdende med at kontakte dem. Hun bliver ofte inddraget i andre børns leg i en passiv rolle til at begynde med. Med de børn, hun ofte leger med hjemme i gården, er hun mere aktiv og talende.
Børnehaven har oplevet Andrea som en stille pige, der så både børn og voksne an de første måneder i børnehaven. Andrea var meget glad for især pædagogmedhjælperen Vibeke, som var der fra Andreas første dag. Når Andrea fx slog sig eller var i konflikt med et andet barn, opsøgte hun ikke aktivt hjælp eller trøst fra en voksen. Når en voksen tilbød hende det, tog hun imod, men mest fra Vibeke, som Andrea efter ca. 2 mdr. også selv begyndte at opsøge hjælp og trøst fra. Vibeke er stoppet i forbindelse med COVID19-nedlukningen. En af stuens faste pædagoger talte en del med Vibeke om Andrea.
Da Andrea starter i børnehaven igen ved genåbningen, har hun ingen rutine med at vaske hænder/bruge håndsprit, holde afstand til andre børn og voksne, nyse/hoste i ærmet osv. Hun fremstår ængstelig og tilbagetrukket. Hun sidder der, hvor mor forlader hende, hun kigger på de andre børn og voksne, tager ingen initiativer. Når de voksne spørger, hvad hun har lavet, fortæller hun ”Youtube, spille Ipad, film… mange is” og smiler et lille smil. Og mor har lovet, de skal i Bonbonland, når sygdommen er forbi i Danmark. Hun har ikke set sin far længe og ved ikke, om han er syg. Andrea spørger i børnehaven efter Vibe (Vibeke) flere gange.
Håndtering
Andrea har brug for hjælp til at forstå de nye regler og rutiner i børnehaven; hun skal se en voksen og andre børn gøre tingene nogle gange for at forstå, hvad der forventes af hende. Dvs. de nye rutiner for ankomst i børnehaven, toiletbesøg, måltider, samling, legetid, hviletid, farvelrutine. Hun skal roses, når hun gør det rigtige, og når hun ikke lykkes med det, skal hun igen vises og fortælles, hvad der forventes af hende.
Andrea kommer i gruppe med 6 andre børn fra stuen, hvoraf hun har leget en del med 3 af dem før nedlukningen. Den faste pædagog, der kender Andrea bedst, vil være tilknyttet denne børnegruppe og vil aktivt invitere hende til kontakt og dialog. Der skal være fysiske ting/hjælpemidler, der hjælper Andrea med at forstå, hvad der er det rigtige at gøre som tegninger/fotos af håndvask/afspritning og hvordan man holder afstand og nyser/hoster i ærmet. Steder, hvor det er forbudt at være, skal markeres symbolsk med en seddel og/eller et rødt plastik-bånd.
Andrea har brug for en tryg, forudsigelig hverdag med dejlige aktiviteter og kontakt, hvor hun oplever at ’gøre det rigtige’, lege med andre børn og opbygge nye trygge relationer til faste voksne.
Mikkel, 8-årig udadreagerende dreng
Mikkel går i 2. klasse og SFO på den lokale skole. Han bor med sin far Christian på 34 år, mor Eva på 32 år, og storebror Niklas på 12 år. Mor og far er gift. Begge har et stort temperament, og det har Mikkel også. Mikkel har altid været meget fysisk aktiv, har sovet og hvilet lidt, ’løbet på væggene’, været meget talende og dominerende i drengegruppen i børnehaven og skolen.
Forældrene har gået til mange møder med professionelle allerede, herunder PPR i børnehaven, og i løbet af 0. klasse blev han udredt i psykiatrien og fik diagnosen ADHD, men forældrene ønsker ikke medicinsk behandling. Der er på skolen taget en del initiativer for at medvirke til, at Mikkel fortsat kan være inkluderet i klassen, og det lykkedes godt op til COVID19-nedlukningen.
Under nedlukningen har Mikkel været hjemme med forældrene og storebroren, alle fire har arbejdet/gået i skole hjemmefra. Bølgerne er gået højt mange gange om ugen under nedlukningen, især mellem forældrene og Mikkel. Mikkel har haft svært ved at få lavet sit skolearbejde, hvilket dagligt har ført til konflikter. Han er flere gange hver dag alene sendt i haven eller ud at cykle for at køle af, og han har fået meget tid med skærm.
Da Mikkel starter i skole og SFO igen ved genåbningen, siger han alle de rigtige ord om håndvask/afspritning, nyse/hoste i ærmet, holde afstand osv. Han minder andre børn og voksne om reglerne, når de laver en fejl, men han glemmer i praksis selv hele tiden at efterleve de nye regler og rutiner. Det afføder en del frustration hos både andre børn og voksne.
Skole og SFO har opdelt grupper af 8 børn under genåbningen for at begrænse smitte. Mikkel søger ofte uden for gruppen både i skole, SFO og i fritiden. Lærere og pædagoger går hurtigt i dialog med Mikkel og forældrene om disse overskridelser af de nye regler/rutiner. Mikkel vil ikke vedkende sig det, og forældrene beskriver, at de ”ikke kan styre, hvad Mikkel gør i skolen og SFO’en”.
Håndtering
Lærere og pædagoger fortsætter med at fortælle og især fysisk vise Mikkel, hvordan han efterlever de nye regler/rutiner og roser ham, når han gør det. Han fortsætter med at glemme regler/rutiner, der kommer klager fra andre børn og deres forældre til skole/SFO og direkte til forældrene via Aula og sociale medier. Teamet af lærere og pædagoger omkring Mikkel går i dialog med ledelsen om, hvad de skal gøre, og beslutter sig for flere tiltag, som skole og SFO kan sætte i værk i samarbejde med forældrene, så der er overensstemmelse mellem hjemmets og skolens/SFO’ens tilgang til Mikkel.
Pædagogen Lasse fra SFO’en, som Mikkel er meget glad for og tryg ved, tilknyttes fast den gruppe, Mikkel er i. Lasse træner/leger de nye rutiner (vaske hænder, holde afstand, nyse i ærmet, osv.) ind på sjove måder i en lille gruppe med Mikkel og hans to bedste venner. Denne lille gruppe er først adskilt fra de øvrige 5 børn i den faste gruppe, men vil hurtigst muligt blive reintegreret i den faste gruppe.
Forældrene tilbydes ugentlige virtuelle møder med klasselæreren og pædagogen Lasse, hvor de gensidigt informerer hinanden og koordinerer, hvordan de håndterer situationen. Udover fælles rutiner med håndvask mv. aftales det, at Mikkel privat kun leger med børn fra den gruppe, han er i i skole/SFO. Der sørges også for, at forældrene i deres dialog med Mikkel kan bruge de samme visuelle materialer, som anvendes i skole/SFO.
Såfremt de ekstra tiltag, som skole og SFO laver, ikke viser sig at have en positiv effekt på Mikkels trivsel, skal det vurderes, om Mikkel har nogle særlige behov, som ikke umiddelbart kan tilgodeses af skole/SFO alene. I bekræftende fald skal skole/SFO inddrage andre relevante professionelle (som man ville have gjort før COVID19).
Teksten er udarbejdet af Poppelgården, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.