Ældre med en demenssygdom eller demenslignende symptomer

På de følgende sider kan du læse om socialfaglige og pædagogiske råd til håndtering af udfordringer hos voksne med demens eller demenslignende syptomer. Rådene er målrettet de faglige udfordringer, I som fagprofessionelle kan stå over for i håndteringen af COVID-19.

Med en smitsom sygdom som Covid-19, der kan være farlig for borgere med demens, stilles der krav til personale på fx plejehjem og borgeren om at overholde alle hygiejniske retningslinjer for at undgå smitte.

Borgere med demens eller demenslignende symptomer kan have vanskeligheder med at huske og lære nyt og forstå de beskeder, der gives. For personalet kan det betyde, at de kan stå i dilemmaer mellem modsatrettede behov hos den enkelte borger og fællesskabet. Fx:

Lis, som er beboer på plejehjemmet, er testet positiv for covid-19. Lis har Alzheimers sygdom, og forstår ikke længere, hvad personalet siger. Hun svarer oftest ”Ja, ja” og går videre, som om intet var hændt. Lis elsker at give kram og sidde helt tæt med de andre beboere. Spørgsmålene melder sig nu: ”Bare Lis ikke har været ovre på den anden afdeling, og hvordan skal personalet få Lis til at blive i sin egen afdeling? Hvad nu, hvis hun kommer tæt på en medarbejder?”

Som casen beskriver, kan det at overholde hygiejniske principper og retningslinjer blive meget kompliceret i arbejdet med denne målgruppe.

På de følgende sider kan du få socialfaglige og pædagogiske råd til håndteringen af retningslinjer med højde for borgernes trivsel.

Vejledningen er udarbejdet af Pilehuset som er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00. 

Senest opdateret 07-12-2020

Vaccinehjælp

Røde Kors tilbyder bl.a. gratis ledsagelse af ældre, sårbare og personer med handicap, der skal vaccineres.

Læs om tilbuddet

Tlf. 35 29 96 60
Åben alle dage kl. 10-16.

Spørgsmål om corona

Har du spørgsmål i forbindelse med corona?