Nedenstående er pædagogiske og praktiske anvisninger, som kan guide lærere og pædagoger i skoler og SFO’er, når de skal hjælpe udsatte børn og unge med skolevægrende adfærd i forbindelse med genåbningen.
Start småt og end godt
Mange forsøg på at hjælpe børn og unge tilbage i skolen efter længere tids skolevægring/fravær ender galt, fordi krav til barnet/den unge/familien/skolen er for ambitiøse. Det gælder både faglige krav samt krav om tilstedeværelse. Urealistiske krav skaber dårlige erfaringer, som resulterer i eskalerende afmagt, angst og tilbagetrækning.
I stedet bør man begynde med mindre krav til skoledeltagelsen og have en systematisk plan for, hvordan og hvornår skoledeltagelsen øges. Realistiske mål gør det lettere for barn/forældre og skole at samarbejde omkring en relevant støtte til barnet – herunder ikke mindst udfordring af barnets undgåelsesadfærd.
Inddrag netværk
Skolevægring er som beskrevet ofte ikke bare en skoleproblematik; det er typisk også en udfordring, der relaterer sig til andre aspekter af barnets liv.
Typisk har der været flere tidligere hjælpeforsøg. Mange skolevægrende børn og unge har derfor andre voksne omkring sig, både fra deres private netværk (fx naboer, bedsteforældre) og de professionelle omkring familien (fx kontaktpersoner, familierådgivere, psykologer). Sørg for at involvere det fulde netværk i at få barnet/den unge tilbage i skolen – ræk derfor ud til dem og bliv koordineret med dem.
Kontaktfladen skal være lille og attraktiv
Aktiviteter kan organiseres i mindre grupper med et fast antal ansatte per gruppe.
Det er væsentligt i den forbindelse at være opmærksom på at skabe grupperinger, som i videst muligt omfang tager udgangspunkt i barnets naturlige og eksisterende fællesskaber og venskaber. Der skal således være en oplevet social gevinst forbundet med skoledeltagelse, som kan danne modvægt til barnets tendens til undgåelsesadfærd.
For nogle af de børn, der især kæmper med utryghed eller forskellige former for angst, vil mindre grupper være mere overskuelige og derfor mere håndterbare end børnegruppen før COVID-19-krisen. For disse børn rummer krisen således en mulighed for at komme tilbage i et mindre fællesskab end tidligere. Sørg for at udnytte denne mulighed optimalt.
Gennemgående og trygge voksne
Det er afgørende, at barnets gennemgående lærer/pædagog er en kendt og tryghedsskabende voksen. Særligt når børn har været skolevægrende helt/delvist gennem længere tid, er det en udfordring at blive genintegreret socialt. Den voksne skal således agere brobygger for barnet ind i den mindre gruppe, samt hjælpe barnet til at fastholde de etablerede relationer. Dette er særligt væsentligt, når uundgåelige konflikter opstår, idet børn med tendens til skolevægring ofte vil håndtere konflikter/angst ved at undgå/forlade relationen. Der er derfor brug for voksenstøtte til at reparere og genetablere relationerne, når konflikter opstår.
Rutiner understøtter skoledagen
Mange udsatte børn bliver urolige, når hverdagen er uforudsigelig. I en tid, hvor hverdagen er nødt til at være anderledes, er det af stor betydning, at der etableres symbolske markeringer og nye rutiner, som tydeliggør og understøtter skolens fællesskab. Det kan være en særlig rutine for, hvordan man siger goddag og velkommen, og hvordan man siger farvel. En særlig rutine for, hvordan man spiser frokost, hvad man gør før en tur udenfor etc.
Rutinerne skal være svarende til barnets alder og udviklingstrin. Funktionen af rutiner og symbolske ritualer er, at den nye hverdag får genkendelige og tilbagevendende elementer, hvilket skaber tryghed og forudsigelighed for børnene.
Tydelig plan og tæt opfølgning
Det er afgørende, at der koordineres og formuleres en tydelig plan for barnets skoledeltagelse: Hvor meget og hvornår skal barnet deltage i undervisningen? Hvem er barnets støttepersoner imens? Hvordan forløber skoledagen/hvad kan barnet forvente?
Der skal f.eks. være klare aftaler for, hvem der tager imod barnet, samt hvem barnet kan hente støtte hos, når noget bliver vanskeligt følelsesmæssigt, socialt eller fagligt. Der er således brug for et stillads, som både barnet, forældre og lærere/pædagoger kan læne sig opad.
Der er ydermere brug for en kontinuerlig kontakt mellem familie og skole. En væsentlig del af kommunikationen skal være formidling af dagens erfaringer – både positive og negative. Ellers risikerer barnet og forældrene at samarbejde (ubevidst) omkring etablering af skolen som utryg, og barnet derfor ikke får den nødvendige støtte til at udfordre ubehagelige følelser og angst hjemmefra.
Det er altså vigtigt, at barnets positive skoleerfaringer formidles tydeligt til forældrene - gerne dagligt telefonisk eller skriftligt, da de dermed får hjælp til at nuancere erfaringerne fra skolen og evt. korrigere egen/eller barnets angst og/eller negative beskrivelser af skoledagen. Det ligeledes vigtigt at formidle eventuelle negative erfaringer, så der kan samles op på dem.
Ræk ud til forældrene – igen og igen
Der kan som beskrevet være mange grunde til skolevægring, og det er derfor vigtigt at samarbejde tæt omkring lige præcis de elementer, der spænder ben for det specifikke barns skolegang. Hvis udfordringerne relaterer sig til skolegangen i sig selv og eventuelle konflikter i relation hertil, er det vigtigt at målrette en indsats omkring netop dette, f.eks. i samarbejde med andre professionelle omkring familien.
Hvis problemerne derimod primært handler om frygten for smitte og dermed opfattelsen af skolen som et farligt sted at opholde sig, er det her, man skal sætte ind. Frygten for smitte kan både ramme barnet og forældrene, hvorfor nogle forældre derfor vælger at holde børnene hjemme, og evt. vælger ikke at respondere på kontaktforsøg fra skolens side.
I så fald er det vigtigt at fortsætte med at kontakte hjemmet og forældrene og signalere, at man ønsker samarbejde og sikkerhed for barnet.
Bekymringen for sygdom er i denne tid meget reel, og noget der skal tages alvorligt. Men den kan også skygge for, at frygt hos forældrene kan være overdreven. Som professionel kan man i nogle tilfælde få lyst til at medgive, at skolegangen er farlig og stille færre krav om deltagelse for barnet. Her er det vigtigt at holde fast i, at skoledeltagelse er vigtig for et barns psykiske trivsel og udvikling, og at et barn, der ikke er i særlig smitterisiko, har godt af at komme i skole.
Man kan omsorgsfuldt udfordre forældrenes forestillinger om, hvordan skolen ser ud og de tanker, de gør sig om konsekvenserne af at sende deres barn afsted. Overvej evt. at invitere forældrene på et besøg på skolen, så de kan se, hvordan det foregår, eller spørg, om de kunne tænke sig at tale med en forælder, som har sendt sit barn afsted.
Teksten er udarbejdet af Poppelgården, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.