For nemheds skyld skrives i det følgende generelt ’barn’ og’ børn’ fremfor ’barnet/den unge’ eller børn og unge’. Beskrivelserne dækker dog også de store skolebørn.
Børn med skolevægring kæmper ofte med en bred vifte af udfordringer, fx udfordringer der relaterer sig til vennegruppen i klassen, forholdet til lærerne, social udsathed i hjemmet eller forhøjet angstniveau.
Udfordringerne kan i sidste ende resultere i undgåelsesadfærd, herunder forsøg på at undgå skolegang helt eller delvist. Følelsen af ubehag og ængstelighed er oftest meget let vakt, og børnene kan have vanskeligt ved at skelne farlige situationer fra ufarlige. Det kan føre til, at undgåelsesadfærden eskalerer yderligere.
Da udfordringerne omkring skolevægring kan være mangeartede, er det centralt at kortlægge årsagerne til fraværet. Vi må først forstå sammenhængene for at kunne tilrettelægge den bedst mulige og mest effektive indsats omkring barnet og familien. Dette kræver ofte en involvering af de centrale aktører, både familiære og eventuelle professionelle.
Yderligere social tilbagetrækning
I forbindelse med nedlukningen vil mange børn med risiko for skolevægring have håndteret følelser som uoverskuelighed, ubehag og ængstelighed med yderligere social tilbagetrækning. Nogle er fx stoppet helt med at se kammerater - enten på eget initiativ eller på forældrenes.
I familier, hvor forældre enten selv kæmper med frygten for smitte, eller hvor forældrene generelt mangler overskud, vil strukturen i dagligdagen ofte være forskubbet. Det betyder, at mange børn vil have udviklet skæve døgnrytmer, evt. i kombination med at det sociale liv primært er foregået virtuelt gennem gaming etc.
Genåbningen er en omvæltning
Den kontinuitet og stabilitet, som skolen giver, har i en længere periode været sat ud af spil. I nogle socialt udsatte familier vil nedlukningsperioden have været kendetegnet ved, at der er blevet stillet færre krav til barnet, og når skoledagen begynder igen, er det en stor omvæltning, der kræver tilvænning for både familien og barnet.
Nogle børn vil ydermere være kommet bagud fagligt, hvis ikke forældrene har været i stand til at støtte dem i at skabe en relevant ramme for skolegangen hjemme. Det kan betyde, at det bliver endnu mere uoverskueligt for barnet at finde tilbage til en normal skolehverdag.
Gode råd
- Start småt med realistiske krav og end godt
- Koordiner og involver det fulde netværk
- Kontaktfladen skal være lille og attraktiv
- Sørg for gennemgående og trygge voksne
- Sørg for at rutiner understøtter skoledagen
- Skab en tydelig plan og tæt opfølgning
- Ræk ud til forældrene – igen og igen.
Teksten er udarbejdet af Poppelgården, der er VISO-leverandør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Socialstyrelsens hotline på 72 42 40 00.