Retten til privatliv

Selvom du er anbragt, og ikke kan bo hjemme lige nu, så har du ret til et privatliv ligesom alle andre. Dvs. at du har ret til at være for dig selv bag en lukket dør, du har ret til at skrive personlige og private ting ned (fx i en dagbog), som ingen andre må læse, og du har i det hele taget ret til at være den, du er.

Der vil selvfølgelig være nogle regler på din institution, som du skal følge, så I alle kan få jeres hverdag til at fungere sammen, men du har altid ret til at have dit privatliv.

På mange institutioner er der en husorden, hvor der fx kan være en regel om, at man banker på døren og får et svar, før man går ind på nogens værelse. Hvis den regel ikke gælder på den institution, du er på, så kan du prøve at snakke med de voksne om, at I får indført sådan en regel. Det vil de andre børn og unge sikkert også være glade for. Hvis I holder husmøder, der hvor du er, kan du sætte det som et punkt på dagsordenen. Hvis du er lidt nervøs for at snakke om det, så kan du måske få en anden voksen (fx din sagsbehandler eller din kontakt- eller støtteperson) til at snakke med de voksne om det for dig.

Som udgangspunkt har du ret til at have helt private telefonsamtaler, hvor der ikke er nogen, der lytter med, og hvor du kan sige det du vil.
Hvis du er på den sikrede institution fordi du er i varetægtssurrogat, så kan politiet af hensyn til efterforskningen modsætte sig, at du fører telefonsamtaler eller har anden kommunikation. Politiet kan også bestemme, at dine telefonsamtaler overhøres. Du kan bede om, at en dommer tager stilling til politiets beslutning om kontrol med dine telefonsamtaler.
Børn og unge-udvalget i den kommune, du kommer fra, kan dog have besluttet, at der skal være en af de voksne, der overhører samtalen, hvis du skal tale med en eller flere bestemte personer (fx en bestemt ven, eller et bestemt familiemedlem). Sådan en beslutning kan blive truffet, hvis børn og unge-udvalget er bekymrede for, at dine telefonsamtaler med bestemte personer, enten ved det, der tales om, eller den måde, hvorpå samtalen bliver ført, kan skade din sundhed eller udvikling. Hvis du synes den beslutning er urimelig, så kan du klage til det, der hedder Ankestyrelsen – du kan læse mere om at klage under Retten til at klage.
Hvis der er kontrol af dine telefonsamtaler til en eller flere bestemte personer, så kan den voksne kun lytte med til samtalen, hvis du først giver dit samtykke – dvs. siger at det er okay. Hvis du ikke giver dit samtykke, så kan du ikke føre samtalen.
Der er aldrig nogen, der har lov til at lytte til dine samtaler med fx din sagsbehandler eller din advokat – dem har du altid lov til at snakke med uden kontrol.
De voksne på din institution kan ikke bestemme, at de skal lytte med på dine telefonsamtaler – det er kun retten, politiet eller børn og unge-udvalget, der kan tage den beslutning.

Ja, det må de. Når du bor på en sikret institution, så kan der være bestemte situationer, hvor personalet gerne må undersøge dit værelse eller skabe, som du råder over. Det gælder, når du bliver anbragt, samt før og efter at du har haft besøg, eller hvis du har været væk fra institutionen og kommer tilbage. 
Personalet må også gerne foretage en undersøgelse af dit værelse, hvis de har en helt særlig grund til at tro, at du gemmer noget, som du ikke må have (fx fordi det er ulovligt), eller noget, der kan bruges til at skade dig eller andre. Hvis de voksne fx tror, at du er påvirket af alkohol eller stoffer, fordi du opfører dig på en bestemt måde eller hvis de har grund til at tro, at du har en slags våben på dit værelse, så må de godt lave en undersøgelse af dit værelse. 
Der er regler for, hvordan en undersøgelse af et værelse skal foregå. De voksne skal, som udgangspunkt, først snakke med dig om, at de tror, du gemmer noget, som du ikke må have på dit værelse. De skal forklare dig, hvorfor de har den mistanke og så skal du have mulighed for at aflevere det, du evt. gemmer.
Som udgangspunkt skal der være to voksne til stede ved undersøgelsen, og ingen af de andre børn eller unge på din institution, må være der.
Du skal, som udgangspunkt, have lov til at være til stede, imens de voksne laver undersøgelsen, hvis du vil det.
Når de voksne laver en undersøgelse af værelset, skal de være skånsomme – dvs. forsigtige, og de skal behandle dig og dine ting med respekt.
Hvis de voksne har lavet en undersøgelse af dit værelse, så skal de altid fortælle kommunen og socialtilsynet, at de har gjort det. Det skal de gøre ved at udfylde et skema, som de sender til kommunen og socialtilsynet. Det kaldes en indberetning. De voksne skal inddrage dig i indberetningen til kommunen og socialtilsynet, både ved at fortælle dig, hvad de skriver, og ved at du skal have mulighed for at skrive eller fortælle, hvordan du oplevede situationen. Normalt skal de voksne have din udtalelse indenfor 24 timer, men hvis du er meget oprørt over situationen, så kan din udtalelse sendes senere. 

Ja, det må de. Når du bor på en sikret institution, så kan der være bestemte situationer, hvor personalet gerne må undersøge om du gemmer noget på dig, som du ikke må have (fx fordi det er ulovligt), eller noget, der kan bruges til at skade dig eller andre. Det gælder, når du bliver anbragt på institutionen, samt før og efter at du har haft besøg, eller hvis du har været væk fra institutionen og kommer tilbage. 
Personalet må også gerne foretage en undersøgelse af din person, hvis de har en helt særlig grund til at tro, at du gemmer noget på dig (fx i lommerne), som du ikke må have. Hvis de voksne fx tror, at du er påvirket af stoffer, fordi du opfører dig på en bestemt måde, så må de godt lave en undersøgelse af din person. 
Der er særlige regler, der gælder, hvis de voksne vil undersøge, om du har noget på din person, som du ikke må have. De voksne skal, som udgangspunkt, først snakke med dig om, at de tror du gemmer noget, som du ikke må have på din person. De skal forklare dig, hvorfor de har den mistanke og så skal du have mulighed for at aflevere det, du evt. gemmer.
De voksne må kun bede dig tage dit overtøj af, dine sko og evt. en hue, kasket eller lignende. Resten af tøjet skal du altid beholde på. De voksne må kun lave undersøgelsen ved at klappe uden på dit tøj. 
Der skal altid, som udgangspunkt, være to voksne til stede ved undersøgelsen. Det skal altid, som udgangspunkt, være personer af dit eget køn, der foretager og overværer sådan en undersøgelse. 
Når de voksne laver en undersøgelse af din person skal de være skånsomme – dvs. forsigtige, og de skal behandle dig med respekt.
Hvis de voksne har lavet en undersøgelse af din person, så skal de altid fortælle kommunen og socialtilsynet, at de har gjort det. Det skal de gøre ved at udfylde et skema, som de sender til kommunen og socialtilsynet. Det kaldes en indberetning. De voksne skal inddrage dig i indberetningen til kommunen og socialtilsynet, både ved at fortælle dig hvad de skriver, og ved at du skal have mulighed for at skrive eller fortælle, hvordan du oplevede situationen. Normalt skal de voksne have din udtalelse indenfor 24 timer, men hvis du er meget oprørt over situationen, så kan din udtalelse sendes senere.
Jeg vil gerne låse min dør til mit værelse – må jeg det?
Du har ret til et privatliv, der hvor du bor, men de voksne må godt bestemme, at du ikke må låse døren. Det kan fx være, fordi de er bekymrede for, at du gør noget du ikke må (fx tager stoffer) eller skader dig selv på en eller anden måde, og så kan de ikke passe ordentligt på dig, som de skal, hvis de ikke kan komme ind til dig.