Kort fortalt om voksenansvarsloven

I det følgende kan du læse en kort beskrivelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven, herunder hvornår der må anvendes magt og andre indgreb over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse må kun ske undtagelsesvis, og indgrebene må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats. Et indgreb i retten til selvbestemmelse kan fx være, at et barns eller en ungs værelse bliver undersøgt.

Inden plejeforældre eller personale laver en magtanvendelse eller et andet indgreb, skal de altid prøve alle muligheder for at få barnet eller den unge til at medvirke frivilligt.

Når plejeforældre eller personale foretager en magtanvendelse eller et andet indgreb i selvbestemmelsesretten, skal de altid anvende det mindst indgribende tiltag, der er tilstrækkelig til at opnå formålet. Et indgreb over for et anbragt barn eller en ung skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt, og plejeforældre eller personale skal tage mest muligt hensyn til barnets eller den unges personlige integritet.

Voksenansvar betyder, at plejeforældre eller personale på et børne- og ungehjem er forpligtet til at sørge for den daglige omsorg for dit barn, mens det er anbragt. Plejeforældre eller personale skal i omsorgen sikre dit barns interesser. Derfor kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at plejefamilien eller personalet gør indgreb i dit barns selvbestemmelsesret. Det kan fx være situationer, hvor et mindreårigt barn ikke vil have tøj på, eller hvis et barn eller en ung er ved at skade sig selv eller andre.

Ved fysisk guidning forstås, at et barn eller en ung kortvarigt bliver fastholdt til fx at få tøj på eller til at få børstet tænder. Fysisk guidning kan også være, når en medarbejder på et børne- og ungehjem lægger en arm om skulderen på et barn eller en ung og gennem den fysiske kontakt angiver, at barnet eller den unge skal følge med. Det kan være i en situation, hvor barnet eller den unge forstyrrer fællesskabet, og derfor guides hen til sit værelse. Fysisk guidning kan være nødvendig som led i omsorgen for dit barn, eller af hensyn til andre børn og unge, plejeforældre, personale eller andre, der er på et anbringelsessted. Voksenansvarsloven har en særlig bestemmelse om, at specialiserede plejeforældre samt personale på alle typer af børne- og ungehjem kan anvende fysisk guidning.

Lederen af et børne- og ungehjem kan fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på hjemmet. En husorden kan fx indeholde regler om, hvornår på dagen dit barn må have besøg eller regler om, at mobiltelefoner, iPad og lignende skal lægges til side under spisning og om natten. Det kan også være regler om rygning og om, hvornår dit barn skal være hjemme om aftenen. Er der på et børne- og ungehjem fastsat en husorden, skal de børn og unge, der er anbragte på stedet, kende til denne.

Børn og unge, der anbringes på et børne- og ungehjem, kan give et generelt samtykke til, at personalet i konkrete situationer kan foretage en rusmiddeltest. For børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren give samtykke til, at barnet i den konkrete situation kan samtykke til testen. Du og dit barn skal inden I afgiver samtykke, informeres om reglerne om rusmiddeltest. Samtykket vil altid kunne tilbagekaldes.

Det er en betingelse for at foretage en rusmiddeltest i den konkrete situation, at barnet eller den unge har et misbrug, eller at der er konkrete grunde til at tro, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler. Det er endvidere en betingelse for gennemførelse af en rusmiddeltest, at barnet eller den unge medvirker frivilligt. Er der foretaget en rusmiddeltest på dit barn, skal du orienteres om det, hvis du har forældremyndighed over barnet. Orienteringen skal omfatte testens resultat.

Afværgehjælp

Specialiserede plejeforældre og personale på børne- og ungehjem må kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting, der enten har en affektionsværdi, eller som har en vis økonomisk værdi. Det kaldes afværgehjælp.

Fysisk magtanvendelse

På børne- og ungehjem må personalet fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet rum, hvis vedkommende, på grund af sin adfærd, er til fare for sig selv eller andre personer på anbringelsesstedet. Sådanne indgreb kaldes fysisk magtanvendelse.

Personalet på børne- og ungehjem må også anvende fysisk magt, hvis det er nødvendigt for at fratage et barn eller ung euforiserende stoffer og alkohol. Alkohol må fratages dit barn, hvis regler i husordenen fastsætter, at dit barn ikke må have alkohol, eller hvis personalet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til dit barns trivsel, sundhed eller udvikling.

Hvis lederen eller dennes stedfortræder har besluttet, at dit barns mobiltelefon eller andet kommunikations- eller spilleudstyr midlertidigt skal inddrages (se under Indgreb i retten til privatliv), kan personalet ligeledes bruge fysisk magt til at tage mobiltelefonen eller udstyret fra dit barn.

På delvis lukkede og sikrede institutioner kan personalet derudover anvende fysisk magt, hvis det er nødvendigt for at få et barn eller en ung til at overholde bestemmelser i institutionens husorden, fx hvis dit barn om aftenen nægter at forlade fællesrummet ved sengetid.

Tilbageførelse

Rømmer et barn eller en ung fra et børne- og ungehjem, og er der risiko for, at barnet eller den unge kan skade sig selv eller andre, må personalet, hvis det er nødvendigt, hente barnet eller den unge tilbage til anbringelsesstedet. Dette kaldes at tilbageføre et barn eller en ung.

Tilbageholdelse i forbindelse med og under en anbringelse

For nogle børn og unge har det afgørende betydning for deres behov og den socialpædagogiske behandling, som de modtager, at de ikke forlader børne- og ungehjemmet i længere tid. I sådanne situationer kan børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet beslutte, at barnet eller den unge skal tilbageholdes i op til 14 dage på anbringelsesstedet. Børne- og ungeudvalget kan også træffe afgørelse om en sådan tilbageholdelse under selve anbringelsen på stedet. Har børne- og ungeudvalget truffet beslutning om, at et barn eller en ung i en periode under selve anbringelsen skal tilbageholdes, kan kommunalbestyrelsen (ofte børne- og ungerådgiveren) træffe beslutning om, at perioden skal forlænges med 14 dage. Tilbageholdelsen sker ved, at personalet fysisk fastholder barnet eller den unge.  Behandlingen af sager i børne- og ungeudvalget om tilbageholdelse sker efter de samme procedurer og regler, som når børne- og ungeudvalget træffer afgørelser efter reglerne i barnets lov. Det betyder fx, at forældremyndigheden samt barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, skal have tilbudt advokatbistand og gøres bekendt med retten til aktindsigt. Endvidere kan formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser om tilbageholdelse.

Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukket afdeling eller delvis lukket institution

Når børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet har besluttet, at et barn eller en ung på 12 år eller derover skal anbringes på en delvis lukket afdeling, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at barnet eller den unge kan tilbageholdes eller fastholdes for at forhindre, at vedkommende forlader afdelingen. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om fastholdelse og tilbageholdelse på en delvis lukket afdeling, hvis det har afgørende betydning for behandlingen, at barnet eller den unge ikke rømmer, og der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med rømningen. Tilbageholdelsen sker ved, at barnet eller den unge placeres i en afdeling, hvor vinduer og døre er aflåste. Barnet eller den unge kan maksimalt opholde sig i denne afdeling i fem sammenhængende dage, og maksimalt i 30 dage på ét år.

Fastholdelse sker ved, at lederen eller dennes stedfortræder anvender fysisk magt, for herved at forhindre barnet eller den unge i at forlade anbringelsesstedet. Børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse på en delvis lukket afdeling sker efter reglerne i barnets lov.

Anbringelse og isolation på sikrede institutioner

Sikrede institutioner er en døgninstitution med en eller flere afdelinger, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst

Børn og unge kan efter reglerne i barnets lov blive anbragt på en sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling, hvis det er absolut påkrævet for at undgå, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre. Det kan også være fordi, det er den absolut eneste mulighed for at gennemføre en undersøgelse af barnet eller den unge eller for at igangsætte et længerevarende behandlingsforløb. I disse tilfælde er det børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet, der træffer afgørelse om, at anbringelsen skal ske på en sikret institution eller en særlig sikret afdeling, og behandlingen af anbringelsessagen sker efter de procedurer og regler, der generelt gælder for sager, hvori henholdsvis børne- og ungeudvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser. 

Unge, der er fyldt 15 år, kan endvidere blive anbragt på en sikret institution eller en særlig sikret afdeling af strafferetlige årsager. Retten kan således bestemme, at en ung skal anbringes i varetægtssurrogat på en sikret eller særlig sikret afdeling i stedet for at være i kriminalforsorgens arrester. Det er ligeledes retten, der beslutter, hvorvidt en ung skal på en sikret institution som led i en ungdomssanktion. Endelig kan kriminalforsorgen i samarbejde med kommunalbestyrelsen bestemme, at en ung, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, skal afsone denne på en sikret afdeling i stedet for at være i fængsel.

I Danmark er der otte sikrede institutioner: 1 i København; 3 på Sjælland, 1 på Fyn samt 3 i Jylland. To af institutionerne har hver en særlig sikret afdeling: En til børn og unge med særlig voldelig adfærd, og en til børn og unge med psykisk afvigende adfærd. Børn og unge kan anbringes på en særlig sikret afdeling, hvis deres adfærd betyder, at anbringelse på en sikret afdeling ikke er tilstrækkelig.

Hvis der under et barns eller en ungs ophold på en sikret institution eller en særlig sikret afdeling er overhængende fare for, at barnet eller den unge vil skade sig selv eller andre, kan lederen eller dennes stedfortræder beslutte, at barnet eller den unge skal placeres i et særligt isolationsrum. På sikrede institutioner kan børn og unge maksimalt opholde sig to timer i isolationsrummet, og på særlig sikrede afdelinger kan de maksimalt være der i fire timer. Personalet er forpligtet til løbende at føre tilsyn med et barn eller en ung, som opholder sig i isolationsrummet.

Kontrol med kommunikation

Børn og unge har en grundlæggende ret til at kommunikere med omverdenen gennem telefonsamtaler, smser, mails og på anden vis over internettet. Børne- og ungeudvalget kan dog i særlige situationer træffe afgørelse om, at et anbragt barns kommunikation med bestemte personer i en periode skal kontrolleres. En sådan beslutning kan kun træffes, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Behandlingen af sager i børne- og ungeudvalget om kontrol med kommunikation sker efter de samme procedurer og regler, som når børne- og ungeudvalget træffer beslutninger efter reglerne i barnets lov. Det betyder fx, at forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, skal have tilbudt gratis advokatbistand og gøres bekendt med retten til aktindsigt. Formanden for børne- og ungeudvalget kan også træffe foreløbige afgørelser om kontrol med barnets kommunikation.

Har du ikke forældremyndighed over dit barn, men omfatter børne- og ungeudvalget afgørelse din kommunikation med dit barn, har du også ret til at få gratis advokatbistand, aktindsigt og til at klage over afgørelsen.

Inddragelse af mobiltelefon eller andet kommunikations- og spilleudstyr

Lederen af et børne- og ungehjem eller dennes stedfortræder kan, hvis det er nødvendigt for at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling beslutte, at barnet eller den unges mobiltelefon eller andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr midlertidigt skal inddrages i en afgrænset periode.

Inden lederen kan beslutte, at dit barns mobiltelefon eller andet udstyr skal inddrages, skal vedkommende forinden have en samtale med dit barn om de problemer, lederen mener, der er med dit barns brug af udstyret. Det kan være, hvis dit barn gennem sociale medier har kontakter, der kan påvirke det til at gøre skade på sig selv eller andre. Formålet er at finde en løsning, der betyder, at det ikke er nødvendigt at inddrage mobil eller andet udstyr.

Reglerne giver kun personalet adgang til at inddrage udstyret og ikke til at gennemgå indholdet på udstyret, fx indholdet af sms’er.

Undersøgelse af person og opholdsrum

På børne- og ungehjem kan lederen eller dennes stedfortræder beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en ungs person og opholdsrum. Opholdsrum omfatter værelse, skabe, tasker og lignende, hvor barnet eller den unge kan have sine ting. Der kan træffes beslutning om, at foretage en undersøgelse, hvis personalet får mistanke om, at et barn eller en ung er i besiddelse af effekter, som er i strid med sikkerheden og ordensreglerne på anbringelsesstedet. På sikrede institutioner og særlig sikrede afdelinger kan lederen også beslutte, at et anbragt barn eller en anbragt ungs person og opholdsrum skal undersøges, når barnet eller den unge bliver anbragt, samt før og efter at den unge har haft besøg eller har været væk fra institutionen.

Lederen af et børne- og ungehjem kan også beslutte, at et barn eller en ung person eller opholdsrum skal undersøges for at finde fx alkohol eller en mobiltelefon. Hvis det er en mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr, der skal findes, er det en forudsætning for, at undersøgelsen kan finde sted, at lederen eller dennes stedfortræder forinden har truffet beslutning om, at udstyret skal inddrages.

Alarm- og pejlesystemer

Er der risiko for, at et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, kan komme til skade, hvis vedkommende forlader et børne- og ungehjem, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at der i en afgrænset periode kan anvendes et personligt alarm- eller pejlesystem til barnet eller den unge. Kommunen træffer beslutning om anvendelse af et alarm- eller pejlesystem på baggrund af en ansøgning fra det børne- og ungehjem, hvor barnet eller den unge er anbragt. Hverken kommunen eller forældrene kan dermed kræve, at et børne- og ungehjem anvender et alarm- eller pejlesystem til et barn eller en ung. Tilladelse til at anvende et alarm– og pejlesystem forudsætter endvidere, at systemet kan afværge risikoen for, at barnet eller den unge kommer til skade, samt at forældremyndighedsindehaveren giver samtykke til anvendelse af systemet.

Unge med en strafferetlig dom eller kendelse

For unge, der er anbragt i varetægtssurrogat på en sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling, kan politiet foretage kontrol med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, når kontrollen sker som led i politimæssige foranstaltninger. Ved anden kommunikation menes blandt andet elektronisk kommunikation via mobiltelefon og internet. Er dit barn anbragt i varetægtssurrogat og underlagt politiets kontrol, betyder det fx at politiet skal give tilladelse til, at du besøger dit barn. Du kan snakke med personalet på den sikrede institution om, hvordan du søger politiet om tilladelse. Måske stiller politiet krav om, at politiet eller en anden person er til stede under besøget. Dit barn skal underrettes om politiets beslutning, og dit barn kan forlange, at retten tager stilling til politiets afgørelse.

For unge, der er anbragt på et børne- og ungehjem, fordi de har fået en strafferetlig dom eller kendelse, kan kommunen beslutte, at deres kommunikation gennem telefon og internet skal kontrolleres eller forhindres. En sådan beslutning kan træffes, hvis det skønnes nødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Bestemmelsen skal fx forhindre, at de unge bruger telefon og internet til at planlægge eller udføre kriminelle handlinger.

Når personalet på børne- og ungehjem har anvendt magt eller et andet indgreb i et anbragt barns eller en ungs selvbestemmelsesret, skal det registreres på et særligt skema. Skemaet skal hurtigst muligt og senest inden  for 72 timer efter indgrebet sendes til den anbringende kommunen. Ved månedens udgang skal det ligeledes sendes til det socialtilsyn, der fører tilsyn med børne- og ungehjemmet. De handlinger, der skal registreres og indberettes er:

  • Afværgehjælp
  • Fysisk magtanvendelse, herunder fratagelse af alkohol og mobiltelefon med fysisk magt
  • Tilbageførelse ved rømning
  • Tilbageholdelse på børne- og ungehjem i form af fysisk fastholdelse i forbindelse med og under anbringelse
  • Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukket afdeling eller delvis lukket døgninstitution
  • Isolation på sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling
  • Undersøgelse af person og opholdsrum samt bevaring af effekter, der er fundet ved undersøgelsen
  • Kontrol og forhindring af kommunikation gennem telefon og internet for unge med en strafferetlig dom eller kendelse
  • Magtanvendelser i øvrigt.

Specialiserede plejeforældre skal registrere og indberette afværgehjælp og magtanvendelser i øvrigt.

Personalet skal hurtigst muligt orientere forældremyndighedsindehaveren om episoden.

Har dit barn været udsat for, at personalet har brugt et af de indgreb, der er beskrevet oven for, skal personalet fortælle dit barn, hvad de har skrevet om det der foregik, og hvad de gjorde. Dit barn har ret til at komme med sin egen redegørelse om forløbet, og denne skal sendes med skemaet til kommunen og socialtilsynet. Har dit barn været udsat for en fysisk magtanvendelse eller et indgreb i privatlivets fred, er det vigtigt, at det beskriver sin oplevelse af, hvad der foregik, således at dit barns oplevelse kan komme til kommunens og socialtilsynets kendskab.

 

Kontakt

Annie Gaardsted Frandsen
Specialkonsulent