Projekt om barnets trivsel

Et særligt projekt satte fokus på børn, hvis trivsel vakte bekymring hos forældre, lærere eller andre voksne, som var tæt på barnet. Barnet selv og forældrene mødtes med lærere og repræsentanter for skolens ressourcecenter, for i fællesskab at øge barnets trivsel.

Trivselsprojektet blev i daglig tale kaldt for "Barnets Stemme". I det mødtes barnet selv og forældrene med lærere og repræsentanter for skolens ressourcecenter, for i fællesskab at undersøge barnets udfordringer og ressourcer, og lægge en plan for, hvordan forskellige indsatser ville kunne støtte op om barnets trivsel.

Baggrund og formål

Omdrejningspunktet var en række møder i skoleregi med deltagelse af barn og forældre, lærere og skolens tværfaglige ressourcecenter. Formålet med indsatsen var at støtte op om det enkelte barns trivsel.

I indsatsen er der fokus på at få barnet selv til at give sit syn på udfordringer og løsninger. Der er samtidig fokus på at styrke forældrenes tro på, at de kan gøre en positiv forskel gennem en fælles indsats med fagpersonerne. Ved møderne diskuteres ressourcer og udfordringer hos barnet og i barnets familie og skole, og det fælles analysearbejde lægges til grund for udarbejdelsen af en løsningsfokuseret udviklings- og handleplan.

Målgruppe

Målgruppen for indsatsen er børn, hvis trivsel har vakt bekymring hjemme eller i skolen, herunder børn med tegn på funktionsnedsættelse. Det kan fx være børn, der har vanskeligt ved at følge med fagligt, eller børn, der har svært ved at indgå i relationer med klassekammeraterne, har mange konflikter eller har en udadreagerende adfærd. Børnenes vanskeligheder bliver ofte tydelige i overgangen mellem børnehave og skole, når der er færre voksenressourcer og mindre fleksibilitet.

Forløbet

Ved starten af hvert forløb afholdes et indledende møde mellem forældrene og det tværfaglige team uden barnets deltagelse. Inden da interviewes barnet med spørgeguides fra projektet af barnets lærer eller en anden fagperson. Herefter mødes barn, forældre og det tværfaglige team med et par måneders mellemrum.

Ved afslutningen af hvert møde formuleres 2-3 mål med tilhørende indsatser for perioden indtil næste møde. Det kan fx være, at skolens inklusionspædagog skal støtte barnet i relationen til klassekammeraterne, at psykologen skal guide læreren, at forældrene skal have sparring eller at kommunens kompetencecenter for autisme skal inddrages i indsatsen.

Kendetegnende for alle forløb er, at:

  • Barn og forældre bliver hørt og aktivt inddrages i møder, der vedrører barnets trivsel og læring
  • Møderne er velforberedte, velfaciliterede og løsningsfokuserede
  • Der udarbejdes én handleplan, som udvikles, udføres og evalueres i fællesskab. 

Download modellen for indsatsens arbejdsgange, redskaber og aktører

Arbejdet med Barnets Stemme er baseret på otte trivselsindikatorer inspireret af FN´s Børnekonvention af 1989. Der er tale om børns rettigheder i forhold til følgende otte trivselsindikatorer:

  1. Respekteret: Barnet har mulighed for sammen med støttende voksne at blive hørt og inddraget I beslutninger, som påvirker dem.
     
  2. Aktiv: Barnet har mulighed for at deltage i aktiviteter, lege, i rekreation og i sport, som bidrager til sund opvækst og udvikling – både hjemme og i børnefællesskaber.
     
  3. Inkluderet: Barnet får hjælp til at overvinde social, uddannelsesmæssig, fysisk og økonomisk ulighed og bliver accepteret som en del af det fællesskab, som barnet lever og lærer og udvikler sig i.
     
  4. Ansvarlig: Barnet har mulighed for og mod på at indgå aktivt og ansvarligt i skole, dagtilbud og i andre fællesskaber – og hvor det er nødvendigt, får barnet passende støtte og vejledning og bliver inddraget i beslutninger som påvirker det.
     
  5. Sundhed: Barnet er i sit miljø sikret højst mulig standard for fysisk og mental sundhed og med adgang til passende pleje.
     
  6. Sikkerhed & tryghed: Barnet er beskyttet mod overgreb, forsømmelser eller misrøgt i hjemmet, i skolen og i børnefællesskaber.
     
  7. Omsorg: Barnet lever i familierammer med omsorg – og med ekstra støtte – hvis det er nødvendigt – eller hvis det ikke er muligt – i en passende plejeordning.
     
  8. Udvikling: Barnet bliver hjulpet og vejledt i sin læringsprocesser og i udviklingen af færdigheder (sproglige, sociale og faglige) samt i selvsikkerhed og selvværd hjemme, i skolen og i dagtilbud/i børnefællesskaber.

Mosaiktilgangen

Et mindre barn – fx et barn i starten af indskolingen – er ikke nødvendigvis i stand til at reflektere over egen situation ved hjælp af det talte sprog alene. I Københavns Kommune anvender man i nogle tilfælde mosaiktilgangen, hvor barnets egne filmoptagelser, tegninger , fotoserier mv. anvendes til at kortlægge barnets perspektiv.

Vil du læse mere om mosaiktilgangen kan du læse mere i Danmarks Evalueringsinstituts udgivelse "Tag på rejse med børns perspektiver med mosaiktilgangen".

Download udgivelsen ”Tag på rejse i børns perspektiver med mosaiktilgangen”

Dynamisk handleplan

En digital handleplan bruges som omdrejningspunkt for møderne. Handleplanen danner udgangspunkt for det enkelte mødes struktur, opstilling af mål og evaluering af de mål og indsatser, der arbejdes med mellem møderne. Ved møderne skrives direkte ind i handleplanen på fx et smartboard. Deltagerne kan ved mødets afslutning få en kopi af handleplanen og se, hvad der er besluttet at gå videre med, og hvem der har ansvar for hvad m.v.

Download skabelon for handleplanen

Robusthedsmatrix

Materialets robusthedsmatrix illustrerer, at gode løsninger hentes hos såvel barnet som i miljøet omkring barnet – og at de må findes i fællesskab deltagerne i mellem. Der er således tale om et dobbelt perspektiv, hvor forhold hos både barnet (nr. 1 og 2) og i omgivelserne (nr. 3 og 4) analyseres.

Robusthedsmatrixens 4 dimensioner:

  1. Robusthed (barnets personlige karakteristika)
     
  2. Sårbarhed (Forhold hos barnet, familien eller omgivelserne, som kan udfordre barnets udvikling)
     
  3. Udfordringer (begivenheder i barnets liv, som kan være en trussel mod barnets sunde udvikling)
     
  4. Beskyttelsesfaktorer (forhold, som kan mindske barnets vanskeligheder).

Fakta om Trivselsprojektet

Hvem:
Børn, hvis trivsel bekymrer, og deres forældre

Hvad:
Skolebaseret mødeforløb med skolens tværfaglige ressourcecenter, lærere/pædagoger, barnet og familien

Hvor længe:
Forløbene har forskellig varighed, typisk fra ca. 3 mdr. til 1 år

Hvem står bag:
Skolens ressourcecenter, som består af skoleleder, sundhedsplejerske, PPR-psykolog, skolesocialrådgiver m.fl.

Hvor:
Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, område Indre by/ Østerbro.

Indsatsen er inspireret af "Getting It Right For Every Child"-programmet fra Skotland.