Om udredningsværktøjet

Udredningsværktøjet er udviklet til at understøtte børne- og ungerådgiverens faglige arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelse og/eller indgribende kroniske eller varige lidelser.

Udredningsværktøjet bygger på den socialfaglige metode ICS (Integrated Children’s System) og ICS er dermed det faglig fundament i udredningsværktøjet. Læs mere om ICS

Formålet med at anvende udredningsværktøjet

Udredningsværktøjet understøtter en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandling der hjælpe børne- og ungerådgiveren til at komme ’hele vejen rundet’, om det der er relevant. Ligeledes understøtter udredningsværktøjet børne- og ungerådgiveren i, at arbejde på en måde, hvor barnet eller den unge, familien og netværket bliver inddraget og er aktivt medvirkende til at løse barnets eller den unges og familiens problemer.

Udredningsværktøjet kan anvendes til målgruppevurdering og til at udrede barnets eller den unges funktionsniveau og som følge heraf barnets eller den unges og familiens krav på kompensationer og/eller indsatser.

Udredningsværktøjet består af flere forskellige elementer der tilsammen skal sikre en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandling samt sikre, at børne- og ungerådgiveren får et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. De enkelte redskaber og skabeloner der til samme danner rammen for udredningsværktøjet, kan du se i menuen til venstre under ’Redskaber og skabeloner’.

 

Kontakt

Malene Lund
Specialkonsulent