Indberetningen skal ske til den anbringende kommune og det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstedet. Er hændelsen foregået på en intern skole, skal der også ske indberetning til beliggenhedskommunen. Forældremyndighedsindehaveren og en eventuel kommunal eller regional driftsherre skal orienteres.
I menupunkterne til venstre er der mere viden om formålene med registrering og indberetning, om inddragelse af barnet og den unge i forbindelse med registreringen og indberetningen samt proceduren ved registreringen og indberetningen. Her på siden finder du de skemaer, der skal anvendes ved registreringen og indberetningen.
Registrerings– og indberetningsskemaer (jf. voksenansvarsbekendtgørelsen)
Præcisering angående brug af indberetningsskemaer for magtanvendelse over for anbragte børn og unge
Skemaerne nedenfor er opdateret ift. Barnets lov og lovændringer til voksenansvarsloven pr. 1. juli 2024.
Social- og Boligstyrelsen skal gøre opmærksom på, at en ny bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge træder i kraft den 1. september 2025, og dermed nye skemaer. Den ny bekendtgørelse inkl. skemaer kan læses på følgende link (Bemærk at den åbner som pdf): https://www.lovtidende.dk/api/pdf/250269