Formålet med registrering og indberetning

Retssikkerheden understøttes ved, at barnet eller den unge skal have gennemgået registreringen af hændelsen, og at han eller hun har ret til at udforme sin egen redegørelse for hændelsen, som skal vedlægges indberetningen.

Endvidere understøttes retssikkerheden også ved, at forældremyndighedsindehaveren til barnet eller den unge skal orienteres om hændelsen og indberetningen.

Denne opfølgning sker bl.a. gennem indberetning til den anbringende kommune, der som en del af det personrettede tilsyn vurderer de beskrevne hændelser. Hermed kommer indberetningerne af magtanvendelser til at indgå i kommunens overvejelser af, om anbringelsesstedet fortsat er det rette for barnet eller den unge, eller om anvendelsen af magt giver anledning til at overveje ændringer i den iværksatte indsats over for barnet eller den unge.

Opfølgningen i forhold til barnet kan også ske på anbringelsesstedet ved, at personalet, når der er sket registrering, drøfter episoden med barnet.

Opfølgning i forhold til anbringelsesstedet sker gennem indberetning til socialtilsynet og orientering af evt. kommunal eller regional driftsherre.

Socialtilsynet skal gennemgå indberetningerne og vurdere, om de giver grundlag for tilsynsmæssige overvejelser, herunder om det giver anledning til en dialog med et konkret anbringelsessted om deres pædagogiske praksis.

Socialtilsynene skal ikke træffe afgørelse om, hvorvidt den enkelte magtanvendelse eller et andet indgreb i selvbestemmelsesretten har været lovlig eller ej.

Socialtilsynene vil ofte være opmærksomme på, om der er nogle anbringelsessteder, hvor der ofte sker magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, fx. om anbringelsesstedet hyppigt foretager indgreb for at afværge tingsødelæggelse.

Socialtilsynet vil også kunne anvende indberetningerne som udgangspunkt for drøftelser på deres tilsynsbesøg om metoder til at understøtte børnenes rettigheder og forebyggelse af indgreb i disse rettigheder.

Kravet om registrering og indberetning understøtter en kultur med åbenhed og gennemskuelighed af, hvad der foregår på stedet. Både fra et ledelsesperspektiv og fra et medarbejderperspektiv.

Der skal være åbenhed om de handlinger, de enkelte medarbejdere foretager. Det skal tilstræbes, at medarbejderne agerer med respekt for det anbragte barn og dets rettigheder samt overholder de lovgivningsmæssige rammer for at foretage indgreb over for et anbragt barn eller en anbragt ung.

Sker der overtrædelse af reglerne, eller har man på anden vis handlet uhensigtsmæssigt, er det afgørende for den fremtidige læring, både for den pågældende medarbejder og for den samlede medarbejdergruppe, at kulturen på anbringelsesstedet appellerer til åbenhed om de handlinger, den enkelte medarbejder foretager.

Forpligtelsen til at registrere ligger hos anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder, men de vil være afhængige af, at den enkelte medarbejder kommer med oplysninger om, hvad der er foregået.

Mange praktikere på området, herunder institutionsledere og tilsynsførende, peger på, at registrering af en hændelse med en udførlig beskrivelse af forløbet er et væsentligt redskab til at forebygge fremtidige magtanvendelser.

Registreringerne anvendes bl.a. til drøftelser på personalemøder af, om der kunne være handlet anderledes, og i givet fald hvordan. Problemstillingen kan eventuelt være, at det primært er et bestemt barn, der gribes ind overfor. Her er gensidige drøftelser og ideudveksling og -udvikling i personalegruppen afgørende for, at der fremadrettet kan findes løsninger.