Det er væsentligt, at brugen af ikke-fastansatte medarbejdere ledelsesmæssigt er fagligt velovervejet. Det vil sige, at ledelsen har taget stilling til, og har en klar plan for, hvordan ikke-fastansatte medarbejdere kan indgå hensigtsmæssigt i driften af tilbuddet på en måde, så det ikke påvirker den pædagogiske indsats og borgernes trivsel i negativ retning.
Socialtilsynet bør have fokus på:
- Om de ikke-fastansatte medarbejdere er stabilt tilknyttet tilbuddet.
- Om tilbuddet bruger eksterne vikarbureauer, og i så fald hvilke overvejelser ledelsen gør sig omkring dette.
- Om ledelsen har en plan for prioritering af opgaver ved fravær blandt de fastansatte medarbejdere.
- Om der er tydelighed omkring ikke-fastansatte medarbejderes ansvar og opgaver i tilbuddet.
- Om arbejdstidsplanlægning og vikarbookning håndteres hensigtsmæssigt.
- Om budget og regnskab afspejler hensigtsmæssig brug af ikke-fastansatte medarbejdere.
Ikke-fastansatte medarbejderes tilknytning til tilbuddet
Når ikke-fastansatte medarbejdere er stabilt tilknyttet tilbuddet, kan de oparbejde et bedre kendskab til borgerne og tilbuddets metoder end vilkårligt tilknyttede, hvilket kan medvirke til mere tryghed og forudsigelighed for såvel borgere som medarbejdere.
Det er derfor et særligt opmærksomhedspunkt for socialtilsynet, hvis tilbud gør brug af medarbejdere fra eksterne vikarbureauer. Det kan være nødvendigt for nogle tilbud at bruge medarbejdere fra eksterne vikarbureauer til f.eks. at løfte specialiserede opgaver i en periode, men tilbuddene bør dog så vidt muligt forsøge at undgå eller begrænse brugen af medarbejdere fra eksterne vikarbureauer.
Prioritering af opgaver ved fastansattes fravær
Ved brug af ikke-fastansatte medarbejdere er der risiko for, at de aktiviteter, der har betydning for borgernes recoveryproces, bliver nedprioriteret eller aflyst. Det er derfor vigtigt, at ledelsen har en plan for, hvordan opgaver prioriteres i tilfælde af fastansattes fravær, således at det pædagogiske arbejde omkring borgerne påvirkes mindst muligt.
Det er også vigtigt med aktiv stillingtagen til, hvordan ikke-fastansatte medarbejdere kan indgå mest hensigtsmæssigt, f.eks. om der er opgaver, som de ikke-fastansatte medarbejdere kan varetage, så der frigives tid til, at de faste medarbejdere kan varetage de pædagogiske opgaver omkring borgerne.
En plan med en forudgående og aktiv prioritering af opgaver kan både mindske behovet for koordinering i forbindelse med såvel forudset som uforudset fravær og kan mindske behovet for brug af ikke-fastansatte medarbejdere i det hele taget.
Tydelighed om ikke-fastansattes opgaver og ansvar
Både for borgerne i tilbuddet og for medarbejderne er det vigtigt, at der er tydelighed omkring ikke-fastansatte medarbejderes opgaver og ansvar. Det kan påvirke borgernes trivsel positivt ved at skabe ro og genkendelighed og mindske oplevelsen af ”fremmede”, der kommer ind i borgernes liv, uden at have det fornødne kendskab til rutiner, aftaler og metoder.
Der kan ikke opstilles nogle generelle retningslinjer for, hvilke konkrete opgaver, ikke-fastansatte medarbejdere bør varetage eller ikke bør varetage. Det vil bl.a. afhænge af den enkelte ikke-fastansatte medarbejders kendskab til borgerne og tilbuddet samt afhænge af de konkrete borgere i tilbuddet.
Der kan være nogle borgere, som kun de fastansatte medarbejdere skal løse opgaver omkring. Det kan f.eks. være borgere, som har behov for en helt særlig tilgang kommunikativt, eller borgere, som har behov for en helt særlig struktur, som kan være svær at følge nøje uden erfaring. Det kan også være borgere, hvor risikoen for voldsomme episoder er stor, og hvor det er vigtigt, at medarbejderne har en god relation til borgeren samt stor viden og erfaring med at arbejde konfliktnedtrappende.
Generelt bør tilbuddene være opmærksomhed på, at ikke-fastansatte medarbejdere ikke varetager for vanskelige opgaver, særligt ikke for tidligt i deres forløb, ligesom det er vigtigt at have særlig opmærksomhed omkring ikke-fastansatte medarbejdere og alene-arbejde.
Ligeledes bør tilbuddene være opmærksomhed på ikke-fastansatte medarbejderes opgave og ansvar i forhold til dokumentation ift. det udførte arbejde, fx dagbogssystemer og magtanvendelsesskemaer.
Hensigtsmæssig arbejdstidsplanlægning og vikarbookning
En systematisk arbejdstidsplanlægning kan understøtte størst mulig kontinuitet i indsatsen til borgerne, og kan minimere akutte situationer, hvor ikke-fastansatte medarbejdere må kaldes ind med meget kort varsel.
En systematisk arbejdstidsplanlægning kan understøttes af digitale vagtplanlægningsværktøjer. Der findes blandt andet værktøjer, hvor oplysninger om fx aktiviteter, borgernes behov samt medarbejdernes kompetencer og tilgængelighed er integrerede. Hermed kan arbejdstidsplanlægningen tage højde for, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke kompetencer der kræves af de nødvendige medarbejder. Der findes desuden systemer til arbejdstidsvagtplanlægning, som har tilkoblet digital vikarbooking, så vikarer selv kan booke vagter via smartphone og sms-kommunikation, hvilket kan frigive ressourcer fra ledelse og/eller medarbejdere.
Budget og regnskab afspejler hensigtsmæssig brug af ikke-fastansatte medarbejdere
Det er almindeligt og forventeligt, at tilbud bruger ikke-fastansatte medarbejdere til f.eks. dækning af ferie og sygdom. Omkostninger til ikke-fastansatte medarbejdere bør således for langt de fleste tilbud afspejle sig i budget og regnskab.
Det vil bero på en konkret vurdering i forhold til det enkelte tilbud, om omkostningerne har et omfang, som er hensigtsmæssigt. Såvel et meget lavt som et højt omkostningsniveau kan være udtryk for en uhensigtsmæssig brug.
Hvis omkostninger til ikke-fastansatte medarbejdere ikke indgår i et tilbuds budget, kan det være udtryk for at budgettet er urealistisk. Omvendt kan det også være problematisk, hvis budget og regnskab afspejler, at ikke-fastansatte medarbejdere udgør en fast, stor andel af medarbejdergruppen og dermed tilbuddets omkostninger. Dette kan blandt andet være udtryk, for at tilbuddet bevidst holder antallet af fastansatte medarbejdere i tilbuddet på et lavere niveau, end normeringen tilsiger, f.eks. for bedre at kunne op- og nedjustere medarbejderressourcerne løbende.
Et særligt opmærksomhedspunkt er tilbud med en presset økonomi. Her kan der være risiko for, at tilbuddet har et stort forbrug af ikke-fastansatte for at holde udgifterne til fastansatte nede. Omvendt kan der kan også være risiko for, at tilbuddet har et uhensigtsmæssigt lavt forbrug af ikke-fastansatte, fordi tilbuddet kun anvender ikke-fastansatte medarbejdere i yderste nødstilfælde. Begge dele kan påvirke såvel borgernes som medarbejdernes trivsel i negativ retning.