Resultater fra projekter afsluttet i 2020

Denne side indeholder resultater fra projekter der har fået tilskud af forsknings- og udviklingspuljen.

Formålet med projektet er at styrke det tværfaglige og professionelle samarbejde med børn, unge og deres forældre gennem udviklingen af undervisningen på både Masteruddannelsen for Udsatte Børn og Unge samt Den Sociale Diplomuddannelse.

Det afledte formål er at styrke børnenes, de unges og familiernes positioneringsmuligheder i det tværfaglige samarbejde. Projektet har således fokus på fremmende og hæmmende faktorer med væsentlig betydning for børn, unge og forældres positioneringsmuligheder i det tværfaglige samarbejde. I den sammenhæng peges der i artiklen på følgende centrale faktorer i forhold til forældres positioneringsmuligheder: Ros/anerkendelse, definitionsmagt og kontinuitet. Og i forhold til børn og unge peges på de voksnes definitionsmagt samt børnesamtalen som centrale faktorer.

Projektet blev udført af University College Syd i perioden 1. april 2016 til 31. maj 2020.

Du kan læse mere om projektet på UCvidens hjemmeside.

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Anette Nielsen (anni@ucsyd.dk)

Formålet med projektet er at skabe viden om inddragelse af familier i sager med mistanke om overgreb mod børn og unge til brug i undervisningen på både Masteruddannelsen for Udsatte Børn og Unge samt Den Sociale Diplomuddannelse. Projektet har haft fokus på inddragelse af familier og børn og har haft til formål at opnå mere viden om inddragelse af børn og forældre, der er anvendeligt i praksis.

I projektet er undersøgt, hvordan kommunerne arbejder med sager, hvor der er en mistanke om overgreb mod et barn, men hvor mistanken ikke fører til, at sagen behandles i et Børnehus. Projektets primære formål er således at skabe øget viden omkring håndteringen af børn og unge, som formodes at have været udsat for en krænkelse, og hvor kommunen skal yde en indsats til barnet og familien.

Projektet belyser dilemmaer og udfordringer ved inddragelse i sager om vold og overgreb, herunder belyses bl.a. hvordan de berørte børn og unge og deres forældre involveres, og hvilke udfordringer og dilemmaer sagsbehandlerne står i.

Projektet blev udført af VIA University College i perioden 1. april 2018 til 31. december 2020.

Du kan læse mere om projektet i Søbjerg, L.M., Thams, A.F. og Christensen, M.B. ”Børns inddragelse i sager med mistanke om overgreb” i Perspektiver på børns deltagelsesmuligheder i socialt og pædagogisk arbejde – praksis, forskning og udvikling – set i et nordisk og tværvidenskabeligt perspektiv, der forventes at udkomme i september 2021 på Hans Reitzels Forlag.

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Alice Fredsgaard Thams (afth@via.dk)

Analysen viser, at beslutninger om anbringelser følger tre generelle og 9 mindre beslutningsregler. De er på den ene side er begrundet i lov, kommunal styring og sagsbehandleres kompetencer. Og rummer på den anden side bias – altså muligheden for at tage fejl.

Undersøgelsen er tilrettelagt i følgende trin:

 

  • Seks interviews med sagsbehandlere og ledere i de to kommuner
  • Observationer af 18 møder, i alt 86 timer med 108 sagsdrøftelser mellem sagsbehandlere, ledere, kolleger, børn/familier og samarbejdsparter.
  • Analyse af 14 sager på kanten af anbringelse i de to kommuner
  • Interview i tre fokusgrupper om de foreløbige resultater i de to kommuner

Undersøgelsen er en videreførelse af resultater fra Den Svære beslutning (Svendsen, Ebsen, Ejrnæs, Bengtsson, & Gørtz, 2017). Der er publiceret foreløbig to artikler fra projektet, og det er præsenteret på den europæiske konference for forskning i socialt arbejde (ESWRA) i 2021 (Magnussen & Svendsen, 2018; Svendsen, Ebsen, Jørgensen, & Thomsen, 2020). Der forventes udgivet en bog i efteråret 2021.

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte: Frank Ebsen (freb@kp.dk) eller Idamarie Leth Svensen (IDLS@kp.dk).

Kontakt

Michael Sebastian Bøgebjerg Hansen
Fuldmægtig