Projektets formål er at udvikle undervisningsmateriale til Diplom- og Masteruddannelserne på børne- og unge området, som styrker de studerendes kompetencer til at inddrage børn med psykiske funktionsnedsættelser i sagsbehandlingen. Dette med fokus på at kvalificere de studerendes viden og handlemuligheder når de i deres praksis skal vurdere, om barnet skal inddrages, hvordan og med hvilken hensigt.
Projektet bidrager med specifik viden inden for et komplekst og underbelyst felt, der forventes at udfordre både underviseres og studerendes tænke- og handlemåder i forhold til, hvad børn med psykiske funktionsnedsættelser kan og skal bidrage med i sagsbehandlingen. Med målrettet materiale, der retter sig både mod en underviserpraksis og en socialfaglig praksis, er det projektets ambition at understøtte de studerendes kompetencer til at omsætte den nye viden, der produceres i projektet, til deres egen socialfaglige praksis.
Projektet udføres af VIA University College i perioden 01-01-2019 til 30-06-2023.
Læs mere om projektet her
Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Berit Juel Christoffersen: bejc@via.dk eller Line Berg: libe@via.dk