Motiverende Interview

Motiverende interview (MI) er en tilgang til at styrke en persons indre motivation for forandring.

Mål og målgruppe

MI, også benævnt "motivationssamtalen", er en tilgang, der anvendes over for et stort udvalg af målgrupper og forskellige problematikker.

MI blev oprindeligt anvendt overfor personer med alkoholrelaterede problemstillinger. Men med tiden er tilgangen blevet udbredt inden for en lang række psykosociale problemområder såsom: misbrug af rusmidler, kriminel adfærd, sundhedsmæssige problemstillinger (f.eks. livsstilsændringer i forbindelse med livsstilssygdomme) og generel risikoadfærd.

MI har således vist sig anvendelig overfor målgrupper indenfor mange problemområder.

Opstart af MI

For at komme i gang med at anvende MI skal man først og fremmest have trænede interviewere, som har en grundig uddannelse og træning.

På hjemmesiden for MINT fremgår det, hvilke forventninger der forbindes med de forskellige former for træning.

Hjemmesiden for MINT

Resultater

Der er lavet et meget stort antal undersøgelser af MI, og i en del af disse undersøgelser kommer MI ud med positive resultater.

En amerikansk metaanalyse fra 2012 konkluderer bl.a. at:

  • 67% af 39 inkluderede undersøgelser af MI-interventioner overfor unge med misbrug viser positive effekter.
  • MI-interventioner virker bedre, når forældrene er involveret.
  • Face-to-facefeedback virker bedre end elektronisk feedback.
Senest opdateret 17-02-2017

Vidensportalen

Læs mere om de dokumenterede metoder på Social- og Boligstyrelsens vidensportal om udsatte børn og unge.