Teori og metode - Kærlighed i Kaos

Kærlighed i Kaos (KiK) er et manualbaseret forældretræningsprogram, som gennem undervisning styrker forældres forståelse af deres barns ADHD-adfærd og giver dem de rette redskaber til at håndtere denne adfærd.

Kærlighed i Kaos (KiK) er udviklet af ADHD-foreningen, og er et evidensbaseret forældretræningsprogram, som er baseret på frivillige undervisere.

Internationalt er professionelle forældretræningsprogrammer en veldokumenteret behandlingsform. Indtil flere systematiske forskningsoversigter har dokumenteret, at forældretræning forbedrer forældrekompetencer og giver forældrene større selvværd og livskvalitet (Pelham, Wheeler & Chronis, 1998; Pelham & Fabiano, 2008; Charach m.fl., 2013). SFI – Det Nationale Forskningscenter -foretog i 2013-2015 et RCT-studie af KiK, der viser, at forældretræning baseret på frivillige, professionelle trænere har tilsvarende effekter som de etablerede træningsprogrammer.

Den grundlæggende tanke med forældretræningsprogrammet "KiK" er, at forældre kan ændre deres barns opførsel i hjemmet, hvis de ved, hvordan ADHD påvirker deres barns adfærd, og de har de fornødne værktøjer til at håndtere denne adfærd på en mere hensigtsmæssig måde.

Familien har en afgørende rolle for, hvordan ADHD kommer til udtryk i dagligdagen. Konflikter og problemer i familien kan derfor være med til at øge barnets adfærdsproblemer, mens en velfungerende familie har en positiv indvirkning på barnets adfærd.

Træningsprogrammets indhold og varighed

Gennem undervisning af frivillige, professionelle trænere får forældre i et KiK-forløb viden om årsagerne til barnets adfærd, værktøjer til at fremme positive forældre-/barnrelationer og nye metoder til at takle barnets adfærdsvanskeligheder. Forældrene lærer f.eks. at håndtere deres børns problemer ved mere tydelig planlægning af hverdagen og disciplin, der bygger på forudsigelighed, belønning og moderate til milde konsekvenser, som f.eks. en pause (Chronis m.fl., 2004; Charach m.fl., 2013).

Mere specifikt er træningsprogrammet i KiK struktureret efter tre tematikker, som forældrene undervises i:

  • Årsagerne til barnets adfærd
  • Positiv kommunikation
  • Forebyggelse og håndtering af konflikter

Undervisningen i årsagerne til barnets adfærd giver forældrene en øget forståelse af ADHD-diagnosens symptomer og betydning for barnets adfærd.  

Formålet med undervisning i positiv kommunikation er, at give forældrene en række redskaber til at forebygge og undgå konflikter, og at styrke barnets selvværd. Forældrene trænes i at rose, anerkende og opmuntre barnet ved ønsket adfærd frem for irettesættelse ved forbudt, asocial eller aggressiv adfærd.

Træningen i forebyggelse og håndtering af konflikter sker ved at opbygge forældrekompetencer som eksempelvis tydelig kommunikation, planlægning, daglige rutiner og faste rammer.

Samlet set skal de tre tematikker styrke og give forældrene de rette værktøjer til at tackle barnets adfærd. Erfaringer viser, at en opvækst med anerkendende forældre, færre konflikter i hjemmet og en øget trivsel i hele familien forebygger mere indgribende foranstaltninger, giver bedre mulighed for at undgå risikoadfærd hos børn og unge med ADHD samt øger muligheden for skole- og uddannelsesforløb. 

Gruppeforløbene varer 12 uger, hvor deltagerne mødes én hverdagsaften om ugen. Hver mødegang tager 2½ time, undtagen den første og sidste gang, der er en time længere på grund af introduktion og afslutning. Til hvert gruppeforløb deltager mellem tre og syv par (typisk forældrepar), som ledes af to frivillige forældretrænere.

De 12 mødegange er struktureret efter programmets manual og tilhørende undervisningsmateriale. For at sikre programmets kvalitet og ensartethed stilles der krav til, at trænerne ikke afviger fra manualen.  

Forældretrænere

Et forældretræningsprogram gennemføres af to frivillige forældretrænere. For at blive forældretræner skal man have en relevant faglig baggrund inden for det pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige felt.

Forældretrænerne udvælges ud fra:

  • faglig baggrund og uddannelse
  • arbejdsrelaterede og eventuelt personlig erfaring med ADHD
  • undervisningserfaring
  • syn på ADHD og generelle holdning til udsatte børn og familier
  • personligt overskud og motivation
  • tid og mulighed for at deltage på uddannelsen og gennemføre et eller gerne flere KiK-forløb.

De frivillige undervises i to uddannelsesweekender, hvor de bliver undervist i viden om ADHD, manualens indhold samt rollen som træner. Derudover bliver de også trænet i forskellige øvelser og elementer fra kurset. 

Senest opdateret 21-02-2017