Kvalitet i inddragelse af børn og unge

Det har betydning for kvalitet i inddragelsen af børn og unge, at barnet eller den unge løbende involveres i tiltag, indsatser og beslutninger, der har indflydelse på barnets eller den unges liv.

Guide til styrket inddragelse

Du er her: Inddragelse og børnesyn

Inddragelse handler om at være i dialog med børn og unge og være oprigtigt nysgerrig på deres perspektiv. Dialogen tilpasses efter barnets alder, modenhed og forudsætninger.

Inddragelsen sker typisk i et samarbejde med forældre og andre fagpersoner omkring barnet eller den unge, som med deres viden om barnet eller den unge kan bidrage til at kvalificere rammen for inddragelsen.

Kvalitet i inddragelse af børn og unge rummer typisk følgende elementer:

  • Systematik, det vil sige en kontinuerlig inddragelse fra tidlig bekymring til opfølgning på indsats, der sikrer børn og unges rettigheder.
  • Tillidsfuld interaktion, hvor der bliver lyttet til børnene, så de oplever at blive set, hørt og forstået, får de rette informationer i øjenhøjde, får indflydelse – og dermed styrket deres mestringsevne.
  • Helhedsorienteret forståelse for hele barnets eller den unges situation og alle de sammenhænge, barnet eller den unge færdes i, som har betydning for trivsel, udvikling, sundhed, læring og dannelse.

Det betyder i praksis, at I involverer barnet eller den unge i jeres undren eller bekymring og er nysgerrige på barnets eget perspektiv. Det er desuden vigtigt, at barnet eller den unge involveres i jeres beskrivelse af barnets eller den unges egen situation, uanset om det er udtalelser, underretninger, journalnotater eller børnefaglige undersøgelser. Med andre ord, at I lytter åbent og nysgerrigt til barnets eller den unges perspektiver og ’sætter parentes’ om det, I allerede ved, og gør jer åbne for det, barnet eller den unge giver udtryk for.

Det betyder desuden, at I hjælper barnet eller den unge til at forstå sagens gang og oplyser om rettigheder og handlemuligheder, for eksempel om retten til en bisidder, retten til at udtale sig eller ikke udtale sig og om muligheder for at stille spørgsmål eller vende tilbage, hvis der var noget, man ikke forstod eller gerne ville have tilføjet. Det betyder også, at I involverer børn og unge i formål, indhold og udfald af møder, uanset om barnet deltager i mødet eller ej.

Det vil sige, at I skal være opmærksomme på, at barnets eller den unges synspunkter og perspektiver bidrager til at kvalificere de beslutninger, inddragelsen omhandler. Derudover skal I være opmærksomme på, at barnet eller den unge får tilbagemelding på, hvordan barnets eller den unges synspunkter er indgået i beslutningsprocessen, og hvorfor den endelige beslutning er truffet.

Den systematiske, tillidsfulde og helhedsorienterede tilgang bidrager til mestring for barnet eller den unge. Det sker ved:

  • at skabe forudsigelighed, så barnet eller den unge ved, hvad der foregår
  • at skabe mening, så barnet eller den unge forstår, hvad der sker, og hvorfor de voksne gør, som de gør
  • at skabe håndterbarhed, så barnet eller den unge oplever at kunne håndtere situationen og stoler på, at de voksne har ansvaret

Når barnet eller den unge ved, hvad der sker, og kan udtrykke eget perspektiv, øges fagpersoners mulighed for at yde kvalificeret hjælp og støtte til barnet eller den unge.

For at kunne sikre en inddragelsespraksis, hvor børn og unge både orienteres i rette omfang og får indflydelse på forhold, der vedrører dem, kræver det en opmærksomhed på, hvilke muligheder I giver barnet eller den unge for deltagelse.

Har I materialer og tilgange, der giver det enkelte barn eller den enkelte unge en mulighed for at kunne udtrykke sig? Denne overvejelse kræver, at ledere og medarbejdere, der er i kontakt med børn og unge, har viden om en bred vifte af måder at inddrage børn og unge.

Kontakt

Ditte Bonnerup Jensen
Fuldmægtig
M:+45 23 66 61 70