Mistanke om stofmisbrug

Filmen handler om Amalie, der er under mistanke for stofmisbrug og pædagogernes ønske om at lave en rusmiddeltest. Kan personalet tvinge Amalie til en rusmiddeltest?

Amalie er anbragt på Flintegården, der er en døgninstitution for unge mellem 14-22 år bl.a. med misbrugsproblematikker. Institutionen anvender rusmiddeltest, og Amalie har ved sin anbringelse givet et generelt samtykke til, at personalet kan teste hende. Amalie har netop været hjemme på weekend. Hendes mor har ringet til institutionen og fortalt, at hun har været i byen hele lørdag nat, og at hun virker påvirket af stoffer. Pædagogerne ønsker at foretage en rusmiddeltest af Amalie, men hun nægter.

Spørgsmål til arbejdet med casen:

  • Set fra barnets perspektiv?
  • Set fra pædagogens perspektiver?
  • Set som udenforstående?
  • I forhold til barnet?
  • I forhold til pædagogen?
  • I forhold til andre børn og unge på stedet?
  • I forhold til pædagogikken på institutionen?
  • Hvilke hensyn må der tages ved de lovbestemmelser, som I overvejer?
  • Hvad er det mindst indgribende indgreb over for barnet eller den unge?
Senest opdateret 22-03-2017

Hent hele casen her

Spørgsmål og kommentarer til casen kan du hente som PDF
 

Kontakt

Annie Gaardsted Frandsen
Specialkonsulent