JOBstien

Indsatsen er udviklet til mennesker med udviklingshæmning, og formålet er med indsatsen er arbejdsinkludering. Aarhus Kommune tilbyder JOBstien.

Målgruppen for JOBstien er mennesker med handicap, der har behov for støtte til at opnå og fastholde en beskæftigelse. Handicappet kan være både psykisk og fysisk. I Aarhus Kommune er indsatsen JOBstien rettet mod mennesker med udviklingshæmning.

Formålet med indsatsen er arbejdsinkludering

JOBstien er baseret på en arbejdsinkluderingstankegang. Indsatsen bygger på en værdi om, at alle mennesker med et handicap kan opnå beskæftigelse på ordinære arbejdspladser, hvis blot de modtager den fornødne støtte.

Formålet med indsatsen er derfor at yde denne støtte, så der opnås beskæftigelse. Beskæftigelse skal samtidig sikre deltagerne en ligeværdig inklusion i samfundet.

Jobpædagoger 

Centralt i JOBstien står en jobpædagog. Jobpædagogen har viden om det specifikke handicap og støttebehovene. Jobpædagogen har desuden indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet og arbejdspladser fungerer.

Jobpædagogerne hjælper borgerne med at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen og på arbejde. Jobpædagogerne vejleder samtidig virksomhederne i borgernes særlige udfordringer.

JOBstien er tilgængelig i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune anvender principperne fra programmet Supported Employment i deres tilbud JOBstien. Supported Employment (SE) er ikke evalueret i dansk kontekst, men SE og Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) indeholder nogenlunde de samme principper, og IPS er evalueret i Danmark. IPS har dog en anden målgruppe end JOBstien. Adgangen til de forskellige indsatser (herunder JOBstien) går gennem jobcenteret. 

Resultater af JOBstien

JOBstien i Aarhus Kommune har foreløbig skaffet 140 mennesker med udviklingshæmning i arbejde.

Læs om Jobstien i Aarhus Kommune

Læs om IPS

Personlig rådgivning

Har du behov for personlig rådgivning om beskæftigelse, skal du kontakte jobcentret.

Om vidensplatformen

Kontakt specialkonsulent Hanne Langeland

Ehla@sbst.dk
T: 41 73 08 38