Oplevelsen af funktionelle udfordringer og behov ved en erhvervet hjerneskade er forskellig fra person til person og kan variere med arbejdsopgaver.
En erhvervet hjerneskade indtræffer ofte i voksenlivet ved en hjerneblødning/blodprop i hjernen eller ved en ulykke. Derfor har langt hovedparten af mennesker med en erhvervet hjerneskade som udgangspunkt en fuldført uddannelse og arbejdsmarkedserfaring.
Mange vil være i beskæftigelse, når de får hjerneskaden. Derfor drejer beskæftigelse sig i nogle tilfælde om at få hjælp til at blive fastholdt i sit eksisterende job (eventuelt i en anderledes funktion) og i andre tilfælde om at finde ny beskæftigelse.
En erhvervet hjerneskade behøver ikke at være ensbetydende med, at personen ikke kan udfylde job i virksomheder. De rette rammer for arbejdsopgaver kan skabes i et tæt samarbejde mellem virksomhed, medarbejder, jobcenter og andre aktører, så de passer til medarbejderens ressourcer og behov.
Fysisk tilgængelighed
En erhvervet hjerneskade kan give varierende grader af lammelse, der påvirker førligheden i for eksempel arme og ben. De fysiske funktionsnedsættelser kan betyde behov for støtte til transport til og fra arbejdspladsen og til at komme rundt på arbejdspladsen.
Tilgængeligheden på arbejdspladsen kan forbedres, så det er lettere at være i arbejdspladsens fysiske rammer. For eksempel kan en ergoterapeut gennemgå og hjælpe med tilpasning af indretningen på arbejdspladsen, så den passer til medarbejderens funktionsevne og behov.
Kommunikation
En erhvervet hjerneskade kan nogle gange give problemer med at tale. En nedsat evne til at tale kan give udfordringer i forhold til at udføre nogle arbejdsopgaver.
Reduceret taleevne kan gøre, at dialogen med kolleger og ledere bliver besværlig. Her kan brug af kommunikationsteknologi, såsom apps til at skrive og højtlæse tekst, bidrage til at kompensere for den nedsatte evne til at tale.
Omlægning af arbejdsopgaver kan være en anden vej at gå for at fastholde medarbejderen.
Kommunikationsteknologi
En erhvervet hjerneskade kan i nogle tilfælde påvirke synet for eksempel i form af begrænset synsfelt, vanskeligheder ved at genkende ting, nedsat dybdesyn m.m.
Et nedsat syn kan give udfordringer i forhold til adgangen til arbejdspladsen og i forhold til at kunne komme rundt på arbejdspladsen. Påvirkninger af synet kan også give udfordringer i forhold til at løse arbejdsopgaver, der for eksempel kræver læsning og skrivning.
Tilpasningen af arbejdspladsen, så der kompenseres for udfordringerne med synet, kan for eksempel ske ved, at en ergoterapeut gennemgår og tilpasser indretningen af arbejdsopgaverne. Her kan inddragelse af kommunikations-teknologi, såsom højtlæsning, tekstforstørrelse og bedre kontrastfarver til computere og smartphones, bidrage til at kompensere for det påvirkede syn.
Læs mere om teknologistøtte til at kommunikere
Overblik og mange "bolde i luften"
En erhvervet hjerneskade kan nedsætte den kognitive funktionsevne, og vise sig ved for eksempel manglende overblik, besvær med mange ”bolde i luften” og udtrætning.
Udfordringer med den kognitive funktionsevne kan imødekommes for eksempel ved en gennemgang af arbejdsopgaver, hvor opgaver med høj kompleksitet frasorteres eller tilrettelægges i mindre ”bidder”.
Gennemgangen kan også betyde færre arbejdsopgaver, en klar struktur på arbejdsdagen, færre daglige arbejdstimer og længere pauser i løbet af en arbejdsdag.
Det er også muligt at inddrage teknologi – for eksempel til visuelt at give overblik over arbejdsdagen, planlægge, hvornår arbejdsopgaverne skal løses, samt guide i, hvordan de løses. Den type teknologi er et enkelt værktøj, der hjælper med at kompensere for den nedsatte kognitive funktionsevne.
Læs mere om teknologistøtte til at planlægge og skabe overblik
Humør
Humøret kan påvirkes af en erhvervet hjerneskade. Der kan i perioder forekomme svingende humør, og i få tilfælde kan der udvikles en egentlig depression.
Et svingende humør kan påvirke kollegerne på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at både personen og kollegerne taler åbent om humørsvingningerne og taler om, hvordan kollegerne bedst kan forstå sammenhængen og støtte op om den enkelte, når humøret svinger.
Se filmen om Anita, der har fået en erhvervet hjerneskade og arbejder på Halsnæs Lilleskole.